Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Rapport viser slet ikke fordele ved at anbringe børn tidligt. Men det synes Astrid Krag den gør

Faktatjek 27. jan 2020  -  5 min læsetid
Tjekdet
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Jo ældre børn er, når de bliver anbragt uden for hjemmet, desto værre går det dem senere i livet. Sådan lyder konklusionen på en ny analyse fra Social- og Indenrigsministeriet.

Ifølge social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) viser analysen "tydeligt", at myndighederne skal gribe tidligere ind og anbringe børn så tidligt som muligt, siger hun til Sjællandske.

Og i pressemeddelelsen og i flere medier finder man en lignende udtalelse fra socialministeren.

"Denne analyse viser mig, at vi skal være på børnenes side og sætte tidligt ind, når det handler om anbringelser. Gør vi det, lider børnene mindre skade og kan klare sig bedre i livet," udtaler Astrid Krag. Et budskab, hun gentager på Twitter.

Artiklen fortsætter under tweetet.

'Analysen viser, at vi skal sætte tidligere ind,' påstår socialministeren både på Twitter, i en pressemeddelelse og i flere medier. (Foto: Skærmbillede fra Twitter)

Debatten om anbringelser af børn har været højt på den politiske dagsorden, siden statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale meddelte, at hun ønsker flere børn tvangsfjernet tidligere. Og belejligt for regeringens nye indsats for børn og unge skulle den nye analyse ifølge Astrid Krag altså vise, at netop tidligere anbringelser er godt for børnenes fremtid.

Men det viser analysen slet ikke.

Analysen kan nemlig ikke bruges som belæg for, at børn klarer sig bedre senere i livet, hvis bare de anbringes tidligere. Det fastslår analysen allerede på første side.

Det samme gør de tre forskere, som har gennemgået analysen for TjekDet

"Der er ikke belæg for, med denne analyse i hånden, at fremskynde anbringelser," siger Michael Rosholm, der er professor ved Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet.

Analyse taler mod ministeren

Analysen fra Social- og Indenrigsministeriet undersøger, hvor godt anbragte børn klarer sig som voksne. Til formålet har ministeriet fundet tal fra Danmarks Statistik og selv regnet videre.

Og ministeriet når således frem til, at unge, der anbringes som 15-17-årige, generelt får en kortere uddannelse, tager flere stoffer og er mere kriminelle end børn, der anbringes som 0-2-årige.

Men det er ikke ensbetydende med, at anbragte nødvendigvis får en lysere fremtid, jo tidligere de bliver fjernet fra familien. Det gør ministeriets embedsmænd endda også opmærksom på i analysen og kalder forbeholdet "vigtigt".

"Det er vigtigt at understrege, at man ikke ud fra analysen kan konkludere, at det er tidspunktet for anbringelse, der er den udslagsgivende årsag til, at barnet klarer sig dårligere," står der i analysen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)

Ifølge Michael Rosholm leverer analysen ikke belæg for at tvangsfjerne børn så tidligt som muligt, sådan som social- og indenrigsministeren ellers påstår.

"Det kan sagtens være, at Astrid Krag har ret i, at vi skal sætte tidligere ind, men det siger denne analyse ikke noget om. Det er en beskrivende analyse, og den kan, som forfatterne selv angiver, ikke anvendes til at drage kausale slutninger (påvise årsagssammenhæng, red.) om betydningen af anbringelsestidspunktet," siger han.

Her bakkes han op af Mette Ejrnæs, der er professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvor hun forsker i velfærd for børn.

"Man kan ikke på baggrund af analysen sige, hvad der er den udslagsgivende årsag til, at de yngste anbragte klarer sig bedre på nogle områder."

Anbragte kriminelle fortegner billedet

Der er flere årsager til, at analysen ikke dokumenterer, at det er tidspunktet for anbringelsen, der bestemmer børns fremtid.

Blandt andet kigger analysen på, om de anbragte børn og unge har fået en dom, når de når alderen 25-29 år. Det har de børn, der er blevet anbragt som 15-17-årige i højere grad end de yngre grupper, og blandt andet derfor når Astrid Krag frem til, at de skulle være fjernet fra familien i en yngre alder.

Men de ældste anbragte er formentlig mere kriminelle, fordi en del af de unge i den alder er blevet anbragt netop for at afsone en straf. Og altså ikke nødvendigvis, fordi de unges forældre ikke kunne tage vare på dem.

Artiklen fortsætter under billedet
 


Også dét gør analysen faktisk selv opmærksom på:

"En anbringelse uden for hjemmet kan også iværksættes som led i en strafferetlig afgørelse for unge mellem 15 og 17 år, som et alternativ til varetægtsfængsling i et arresthus eller afsoning i et fængsel. Dette bidrager til at forklare, hvorfor at kriminaliteten er højere blandt dem, som blev anbragt i en senere alder," står der tydeligt i analysen.

Mette Ejrnæs påpeger, at det fortegner billedet at medregne den type anbringelser:

"Hvis en del af teenagerne bliver anbragt, fordi de er kriminelle, vil de ifølge analysen også blive kategoriseret som kriminelle, når de er 25-29 år gamle," siger hun.

Og på den måde bliver de unge ikke kriminelle, fordi de blev anbragt for sent, men i stedet anbragt, fordi de var kriminelle.

Anbragt af mange forskellige årsager

Ministeriets embedsmænd er endda også bevidste om, at børn og unge typisk bliver anbragt af forskellige årsager på forskellige tidspunkter i løbet af barndommen.

"Mange børn, der anbringes i en tidlig alder, anbringes for eksempel primært, fordi deres forældre har nogle udfordringer, hvorimod børn og unge, der anbringes i en sen alder, oftere anbringes, fordi de selv har nogle udfordringer, som også kan have indflydelse på deres livsbane," står der i analysen.

Også Signe Frederiksen, der forsker ved afdelingen for Børn og Uddannelse ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), siger, at der er stor forskel på, hvorfor børn og unge bliver anbragt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Signe Frederiksen, forsker ved Vive (Foto: Vive)

"Ved dem, der bliver anbragt som teenagere, har der formentlig ikke været et anbringelsesgrundlag, da de var spædbørn, og derfor kan man ikke sige, at vi bare skulle have anbragt dem fra start af. Udfordringen er at finde ud af, om eller hvor meget tidligere den unge kunne have været anbragt," siger hun.

Desuden findes der slet ikke svar på, om det havde været en fordel for børnenes fremtid, hvis de var blevet anbragt tidligere i livet.

"Vi har ikke nogen undersøgelser, som viser, hvad der ville være sket med dem, der bliver anbragt som teenagere, hvis nu de var blevet anbragt tidligere," siger hun.

Astrid Krag står ved sin tolkning

Det har ikke været muligt at få socialminister Astrid Krag til at stille op til et interview.

TjekDet har derfor i en mail spurgt Astrid Krag, hvordan hun – i strid med analysens forfattere og i strid med tre forskere – finder belæg i analysen for, at det er anbringelsestidspunktet, der er afgørende for børnenes fremtid.

Hertil svarer socialministeren:

"Jeg kunne have taget flere forbehold i mine udtalelser, men jeg står helt ved, at det er tankevækkende, at tidligt anbragte klarer sig bedre end sent anbragte. Man kan aldrig 100 procent bevise, hvad der ville ske for det enkelte barn, hvis barnet var blevet anbragt tidligere eller senere, men analysen er et klart tegn for mig på, at vi skal gribe tidligere ind ved omsorgssvigt. Vi ved nemlig også, at mange anbringes i en sen alder efter mange forebyggende foranstaltninger hos kommunen, og blandt andre Børns Vilkår og Socialpædagogerne har påpeget, at man i mange sager anbringer for sent," skriver Astrid Krag i mailen.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023