Skattelettelser er mindre skadelige end offentligt forbrug
-
"Hvis ikke man vil have økonomien til at overophede, så vil det være et større problem, hvis man bruger pengene på offentlige udgifter, end hvis man bruger dem på skattelettelser".
-
Sådan siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) på pressemøde 30. august 2017
-
Hvis man alene stiller skattelettelser og større offentligt forbrug over for hinanden, så er det ikke forkert at påstå, at der er større risiko for overophedning af den danske økonomi, hvis der pumpes flere penge ud i den offentlige sektor
-
Men det betyder ikke, at skattelettelser er det rigtige værktøj til at undgå overophedning
"Hvis ikke man vil have økonomien til at overophede, så vil det være et større problem, hvis man bruger pengene på offentlige udgifter, end hvis man bruger dem på skattelettelser".
Sådan sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) på et pressemøde onsdag, hvor han fremlagde regeringens nye erhvervsudspil. Men kan det nu også passe?
Ja, lyder svaret fra flere økonomer, som TjekDet har talt med. Ministeren uddybede ikke nærmere sin påstand, så vores faktatjek må derfor tage et generelt udgangspunkt. Vi har udelukkende kunne undersøge, hvad der vil være værst i tilfælde af en overophedning af den danske økonomi. Og her når vi frem til, at han har en rigtig pointe.
"Jeg vil gerne give ministeren ret. Når man giver skattelettelser, er det nemlig ikke sikkert, at pengene kommer ud i samfundet som forbrug, fordi modtagerne af skattelettelsen kan vælge at spare pengene op. Hvis man derimod vælger at øge det offentlige forbrug, har det en umiddelbar aktivitetseffekt", forklarer Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.
Det bakkes op af Asger Lau Andersen, der er adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
"Skattelettelser vil formentlig bidrage mindre til en eventuel overophedning, end en tilsvarende forøgelse af de offentlige udgifter ville gøre, men det skal ikke forstås på den måde, at skattelettelser ligefrem mindsker risikoen for overophedning. Det ville være forkert at sige", siger han.
Virkeligheden er mere kompliceret
Selvom større offentligt forbrug generelt er værre end skattelettelser, understreger økonomerne, at virkeligheden er mere kompliceret. For eksempel kan visse former for offentligt forbrug, få danskerne til at arbejde flere timer.
"I forhold til skattelettelser og offentlige udgifter afhænger det meget af, hvad udbudseffekterne af de offentlige udgifter er. Det afhænger af, hvad man investerer i, og hvor hurtigt man gør det," siger Thomas Barnebeck Andersen, professor i økonomi ved Syddansk Universitet.
Asger Lau Andersen tager det samme forbehold.
"Det kommer an på, hvilke offentlige udgifter man øger, og hvordan man udformer skattelettelserne. Så det er selvfølgeligt mere kompliceret end som sådan. Som generel betragtning synes jeg, at udsagnet er nogenlunde lødigt," siger han.
Ingen af de økonomer TjekDet har talt med, mener dog, at hverken skattelettelser eller øget offentligt forbrug ligefrem er det helt rigtige værktøj til at undgå en økonomi, der løber løbsk.
"I den nuværende situation, hvor der er en risiko for overophedning, bør man hverken gøre det ene eller det andet. Man skal hverken give skattelettelser eller øge det offentlige forbrug, hvis man er bange for overophedning. En skatteomlægning på eksempelvis boligskat i stedet for lønindkomst vil give mening. Ellers ville det være bedst at bremse op og reducere effekten af de offentlige finanser på økonomien," forklarer Thomas Barnebeck Andersen.
En overophedning af økonomien sker, når virksomheder mangler arbejdskraft. Det får dels varer til at blive dyrere, fordi virksomheder ikke kan producere nok, og dels lønninger til at stige med et niveau, hvor økonomien ikke kan følge med. En overophedning vil i sidste ende føre til en økonomisk krise.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet