Trods bekymring om påvirkningslov: Du kommer ikke i fængsel for at kritisere NATO
"Hvis man f.eks. skriver et opslag på FB, hvor man kritiserer NATO, og et russisk medie mener det samme, så risikerer man fængsel op til 12 år."
Kilde: Opslag på Facebook om den såkaldte påvirkningslov.
Lovændringen begrænser ikke ytringsfriheden, men derimod fremmede efterretningstjenesters forsøg på at påvirke den demokratiske beslutningsproces i Danmark. Du kan altså ikke komme i fængsel for at give udtryk for et synspunkt, bare fordi det er sammenfaldende med, hvad et udenlandsk styre ønsker at udbrede.
Men kritikere af loven mener, at den er så uklart formuleret, at nogle måske vil lægge bånd på sig selv af frygt for, at det er ulovligt. Og dermed kan loven alligevel komme til at begrænse den offentlige debat.
Folketinget vedtog den 19. marts en lov om 'ulovlig påvirkningsvirksomhed', der skal gøre det sværere for fremmede efterretningstjenester at påvirke den offentlige demokratiske debat i Danmark.
Den såkaldte påvirkningslov betyder, at man fremover kan straffes med fængsel i op til seks år for at "samarbejde" med en fremmed efterretningstjeneste "med henblik på at påvirke beslutningstagning eller almen meningsdannelse," som det hedder i det vedtagne lovforslag.
Strafferammen udvides endda til op mod 12 år, hvis samarbejdet sker under en valgkamp.
Den nye lov har vakt bekymring blandt danskere på blandt andet Facebook. Det sker for eksempel i et facebookopslag, der i skrivende stund sammenlagt er delt, liket og kommenteret over 1200 gange. Her konkluderer facebookbrugeren, at der med den ændrede lov nu er "begrænset ytringsfrihed" i Danmark.
Ifølge brugeren har loven så vidtrækkende konsekvenser, at man risikerer fængsel i op til 12 år, hvis man skriver noget på Facebook, som en fremmed efterretningstjeneste tilfældigvis også mener.
Artiklen fortsætter under billedet.
Men betyder det vedtagne lovforslag virkelig, at du fremover risikerer at blive trukket i retten, når du giver din mening til kende eller deler noget på Facebook, som en fremmed magt måske er helt enig med dig i? Nej, siger de juraforskere, som TjekDet har talt med.
Loven vil nemlig slet ikke ramme borgere, der udtrykker deres holdninger og meninger. Den forsøger derimod at lukke et hul i loven, der er opstået ved, at fremmede efterretningstjenester i dag kan påvirke meningsdannelsen på nye måder. Det kan eksempelvis ske via såkaldte 'troldefabrikker', hvor måske netop fremmede magter spreder bestemte holdninger på internettet.
Men du bryder ikke loven, hvis du på sociale medier har samme holdning som en tilfældig stat og efterretningstjeneste - du kan kun straffes, hvis den danske anklagemyndighed kan bevise, at du helt bevidst har samarbejdet med en fremmed efterretningstjeneste, for eksempel hvis du har fået betaling af efterretningstjenesten for at sprede bestemte oplysninger.
Loven ændrer altså ikke på din ret til at ytre dig, så længe du ikke er i ledtog med en udenlandsk statsmagt. Men der kan alligevel være en risiko for, at folk misforstår loven og derfor lægger bånd på sig selv, vurderer strafferetsprofessor.
Almindelig offentlig debat er ikke omfattet
Borgere, der godt kan lide at give deres mening til kende på Facebook, har ikke noget at frygte ved den nye lov. Det understreger Henning Fuglsang Sørensen, der er lektor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.
Lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet
"Det er ikke dem, der deltager i den almindelige offentlige debat og udveksling af synspunkter, som lovændringen kriminaliserer. Det, der kriminaliseres, er dem, som eksempelvis hjælper den russiske efterretningstjeneste med at plante fake news og på den måde prøver at fremme russiske interesser," siger Henning Fuglsang Sørensen.
Så man risikerer ikke fængsel, "hvis man skriver et opslag på Facebook, hvor man kritiserer NATO", som en facebookbruger frygter i sit opslag?
"Nej, det gør man ikke. Det er ikke den almindelige frie debat, man begrænser, men derimod fremmede efterretningstjenesters forsøg på at påvirke beslutningsprocessen," siger han.
Samme vurdering lyder fra Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet.
"Det er ikke i sig selv strafbart at give udtryk for et eller andet, blot fordi det er sammenfaldende med, hvad et udenlandsk styre ønsker at udbrede. Man har lov til at kritisere regeringen, NATO eller EU, selv om det måske er vand på for eksempel Putins mølle," skriver Jørn Vestergaard i en mail.
Professor frygter, at loven kan misforstås
Selv om danske borgere ikke har noget at frygte, kritiserer Jørn Vestergaard alligevel lovændringen. Han har endda advaret politikerne i Folketingets retsudvalg mod at vedtage lovforslaget.
Lovændringen er nemlig ikke defineret tilstrækkeligt klart, siger han. Derfor kan loven risikere at begrænse den offentlige debat, selv om det altså ikke er hensigten.
"Som det fremgår af lovforslaget, forudsætter strafansvar ‘samarbejde om at udøve påvirkningsvirksomhed’. Nøgleordet er ‘samarbejde’, men det er meget uklart, hvad det betyder. Det er der nemlig ikke gjort særlig klart rede for i forarbejderne til lovændringen," skriver Jørn Vestergaard i en mail til TjekDet.
"Dermed er det svært for borgerne at vide, hvad man må og ikke må. Det er uheldigt, hvis misforståelser fører til, at borgerne lægger bånd på sig selv i den offentlige debat og afstår fra ytringer, som egentlig er fuldt lovlige," skriver han, og peger på, at det føromtalte facebookopslag er et eksempel på, hvor let loven kan misforstås.
Den bekymring deler Henning Fuglsang Sørensen dog ikke. Han peger på, at der i bemærkningerne til lovforslaget gives klare eksempler på, hvem og hvad loven omfatter.
"Kernen er, at dit motiv for at lægge noget op skal være at hjælpe en fremmed efterretningstjeneste med at få deres budskaber ud. Hvis ikke du har den hensigt, kan du ikke drages til ansvar," siger han.
Kan den danske facebookbruger straffes?
"Facebook-brugeren har ved at dele opslagene principielt hjulpet den fremmede efterretningstjeneste med at virke inden for den danske stats område med henblik på at påvirke den almene meningsdannelse, men brugeren har ikke haft et samarbejde med efterretningstjenesten eller med andre, der reelt må anses for at være en efterretningstjeneste. Det betyder, at brugeren ikke har opfyldt det objektive gerningsindhold i straffelovens § 108, da der er et krav om, at der skal være et samarbejde med efterretningstjenesten om at udøve påvirkningsvirksomheden. Der vil derfor allerede af den grund ikke være noget strafansvar for brugeren."
Kilde: Lovbemærkningerne
Retspolitisk Forening: Loven indskrænker retten til frie ytringer
En af lovændringens fremmeste kritikere er Bjørn Elmquist, der er formand for Retspolitisk Forening. "Lovforslaget bør ikke fremsættes," skrev foreningen endda i sit høringssvar.
Bjørn Elmquist mener, at den nye lov indskrænker befolkningens ytringsfrihed.
"I stedet for at lovgive skulle man have givet plads til fri og åben debat, hvor folk kan komme med argumenter for og imod. Folk skal ikke afholdes fra at deltage i debatten bare fordi den russiske efterretningstjeneste går rundt og mener det samme som dem," siger Bjørn Elmquist.
Formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
I lovbemærkningerne står klart og tydeligt, at det ikke er strafbart at dele indhold, der stammer fra den russiske efterretningstjeneste og som eksempelvis kritiserer NATO, så længe der ikke er tale om et samarbejde.
"Det er fint, hvis man kan være sikker på at både Forsvarets Efterretningstjeneste og Anklagemyndigheden, og i hvert fald domstolene vil følge det, der her står i lovbemærkningerne. Men lovbemærkningerne er ikke retskraftige, de er fortolkningsbidrag."
Men lovbemærkningerne slår jo klart fast, at kravene til sådan et samarbejde er højere, end at man skriver noget på Facebook, som den russiske efterretningstjeneste også mener?
"Ja, det ville jeg også gøre gældende, hvis jeg var forsvarer i en sag, hvor der var rejst tiltale efter bestemmelsen. Men det er jo ikke altid, det går som foreskrevet på den måde. Så jeg mener kritikken er relevant, og man åbner for sluser af risici."
Dommerforeningen: Loven indskrænker ikke ytringsfriheden
Den Danske Dommerforeningen er også blevet fremhævet som kritiker af den nye lov. Det skyldes, at foreningen i sit høringssvar om loven har påpeget, at det kan være vanskeligt at afgøre, om en ytring er dækket af den nye lov eller ej.
"Det vi forsøger at forklare i høringssvaret er, at det ikke er ligetil, hvornår en ytring er inden for bestemmelsen (af påvirkningsloven, red.) og altså er ulovlig, og hvornår en ytring er uden for bestemmelsen og dermed er omfattet af den almindelige ytringsfrihed," siger Mikael Sjöberg, der er formand for Dommerforeningen.
Mikael Sjöberg, landsdommer ved Østre Landsret og formand for Den Danske Dommerforeningen. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Men selv om det kan blive svært for domstolene at afgøre, hvornår en ytring er omfattet af den nye lov, betyder det ikke, at danske borgeres ytringsfrihed bliver begrænset. Skulle der blive rejst sager efter den nye bestemmelse, vil domstolene nemlig blandt andet skele til lovforslagets bemærkninger. Og her har Justitsministeriet anført, at der med lovændringen "ikke vil ske indskrænkning af borgernes legitime demokratiske ytringer og udveksling af information."
"Sådan en bemærkning er vigtig. For den betyder, at vi, når vi skal sidde og fortolke loven, er opmærksomme på, at der med lovforslaget ikke sker nogle ændringer i forhold til borgernes almindelige ret til at ytre sig. Og derudover har vi jo selvfølgelig Grundloven, der skal sørge for, at der ikke sker noget med ytringsfriheden som sådan," siger Mikael Sjöberg.
"Jeg læser det sådan, at Justitsministeriet har fundet et hul i straffeloven. Risikoen for 'troldefabrikker' har man ikke tidligere kendt til, og man har skønnet, at straffeloven i dag ikke dækker den situation, og så har man lavet en tilføjelse, hvor man omfatter det. Loven er ikke rettet mod danskere, der sidder i Danmark og fabrikerer oplysninger. Den er rettet mod udenlandsk indflydelse på Danmark," slår han fast.
Justitsminister: Du kommer ikke i fængsel for at kritisere NATO
Vi ville gerne have forelagt justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kritikken af lovændringen og Bjørn Elmquists frygt for, at man kan ryge i fængsel for at skrive noget som fremmede efterretningstjenester tilfældigvis ønsker at udbrede. Men det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsministeren.
I et debatindlæg fra oktober sidste år skriver ministeren imidlertid om lovforslaget, at "det er naturligvis ikke sådan, at man kan få 12 års fængsel for blot at dele en kritisk artikel om Nato på Facebook".
Justitsministeriets kommunikationssekretariat henviser desuden til en række svar, som ministeren har givet til Folketinget under behandlingen af lovforslaget.
I et af svarene kan man læse, at det ikke er "formålet med den foreslåede ændring [...] at kriminalisere ytringer eller meningstilkendegivelser".
"Der er derfor ingen grund til at frygte for at deltage i den offentlige debat, uanset hvad emnet for denne debat måtte være," står der videre.
Af et andet ministersvar fremgår det desuden, at Justitsministeriet finder lovforslagets begreber, herunder ‘samarbejde’, tilstrækkelig klart defineret i bemærkningerne til lovforslaget.
Lovforslaget blev vedtaget med stemmer fra regeringen, Socialdemokratiet og Radikale Venstre, mens Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti stemte mod forslaget. Dansk Folkeparti stemte "hverken for eller imod", som det hedder på en af knapperne på politikernes afstemningspanel i folketingssalen.
Loven om "Ulovlig påvirkningsvirksomhed" - populært kaldet påvirkningsloven - indgår som ændringer og tilføjelser til straffeloven:
1. I § 108, stk. 1, ændres »efterretningsvæsen« til: »efterretningstjeneste«, og efter »danske stats område,« indsættes: »herunder samarbejde om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse,«.
2. I § 108, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder, hvis påvirkningsvirksomheden efter stk. 1 udøves i forbindelse med de valg og stemmeafgivninger, der er omfattet af § 116.«
Kilde: Retsinformation.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet