Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Umyndige udviklingshæmmede kan ikke sådan lige få stemmeret til folketingsvalg

Faktatjek 20. nov 2017  -  4 min læsetid
This describes the image

"Jeg tror sådan set bare, at vi skal gå derned bag ved os, hvor Folketingssalen ligger, og så skal der egentlig bare være et flertal af mig og mine kollegaer, dvs. 90, som synes, at det her kunne være en god idé. Og så kan vi lave loven om," siger Nick Hækkerup fra Socialdemokratiet i en video, som ligger på tv-stationen TV-Glads Facebookside.

Sværere vurderer Nick Hækkerup ikke at det er at give stemmeret til folketingsvalg til voksne, der har en værge, som styrer deres økonomi, og derfor er umyndige.

Men det er Dansk Folkepartis Søren Espersen ikke enig i.

"Om vi så mødes fra nu af og til næste påske, så vil det kun blive en snakkeklub. Man kan ikke ændre det her, medmindre man ændrer hele Grundloven," siger han i videoen.

Anledningen er, at en reporter fra TV-Glad, en tv-station som er skabt for og med udviklingshæmmede, er taget til Christiansborg for at høre politikerne, om de vil ændre loven, så personer under værgemål må stemme til folketingsvalg. Én af hans kollegaer fra TV-stationen står nemlig i den situation.

En læser har set videoen, og spørger TjekDet om, hvem der egentlig har ret?

Personer under paragraf 6 værgemål i Danmark er typisk demente eller har et psykisk udviklingshæmmede. De har derfor fået frataget deres økonomiske retlige handleevne og er umyndige. De må ikke stemme til folketingsvalg, men til kommunal- og regionsrådsvalg på tirsdag får de alle en stemmeseddel. Og de må også gerne stemme ved valg til Europa-Parlamentet.

I videoen bliver det ikke opklaret, hvad der egentlig skal til, før personer under værgemål får stemmeret til folketingsvalg. Kan det klares ved en afstemning om et lovforslag i folketingssalen, eller skal grundloven laves om, så vi i så fald skal have en folkeafstemning?

Det er Søren Espersen, der rammer plet, for det kræver en grundlovsændring, forklarer grundlovsekspert og professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen.

"I paragraf 29 i grundloven står der, at for at have valgret må man ikke være umyndiggjort," siger han.

 

 

"Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret."

 

 

Det er svært at ændre grundloven

Grundlovsteksten er altså svær at komme udenom. Men hvor stor er sandsynligheden for, at den bliver ændret?

Det er meget krævende, fortæller Jørgen Albæk Jensen.

"Den store forhindring er, at der skal afholdes en folkeafstemning om forslaget. Udover at flertallet skal stemme ja, så skal det flertal være mindst 40 procent af de stemmeberettigede. Og det har vist sig i praksis at være svært at få," forklarer han.

Han peger på sidste gang, der skete en grundlovsændring. Det var i 1953, hvor danskerne blandt andet stemte om, hvorvidt tronfølgen skulle ændres, så en kvinde kunne blive regent. Den gruppe mennesker der skulle forberede ændringerne til grundloven, blev udpeget i 1946 og arbejdede frem til 1952, altså i seks år, fortæller Jørgen Albæk Jensen. Alligevel stemte kun 45 procent af befolkningen.

"Den almindelige befolkning gik vældig meget op i det, men alligevel var det svært at lokke folk hen og stemme," siger han og peger på, at den frygt sidder stadigvæk i politikerne i dag.

"Grundlovsændringer er normalt ikke noget, folk går rigtig meget op i, og det vil sige, at der vil ofte være en meget stor gruppe af sofavælgere," forklarer han.

Det er også svært at ændre grundloven, fordi én ændring sjældent kommer alene.

"Hvis man først tager fat et sted i grundloven, så kommer alle partier med forslag til ændringer. Så har man lukket op for æsken, og så vil det være meget vanskeligt at nå til enighed om noget, der har et rimelig bredt politisk flertal," forklarer Jørgen Albæk Jensen.

"Så jeg tror egentlig, at selvom man af og til snakker om det, så er der i realiteten ikke nogen, der pønser på at lave en større revision af grundloven."

 

 

"Den retlige handleevne kan fratages, hvis dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Fratagelsen af den retlige handleevne kan ikke begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender."

 

 

Ændringer fører ingen vegne

Man kan altså ikke bare ændre Grundloven. Men måske kan politikerne give flere under værgemål stemmeret ved en almindelig behandling af et lovforslag i Folketinget?

Jørgen Albæk Jensen siger, at man for eksempel kunne ændre betingelserne for, hvornår man er umyndig. Det forsøgte man i 1997, da man ændrede navnet på loven fra myndighedsloven til værgemålsloven. Men i praksis ændrede det ikke noget, fortæller han.

"Det er ligegyldigt, om man ændrer formuleringen, og kalder det værgemål. Så længe nogle får frataget retten til at handle på egen hånd, så kan de ikke få stemmeret," siger han.

Jørgen Albæk Jensen siger også, at man kunne gøre det umuligt for domstolene at lægge folk under værgemål. Men der er jo en grund til, at den lov eksisterer, understreger han.

"Hvis man helt afskaffede muligheden for at umynddiggøre folk, så kunne man heller ikke forhindre, at nogle handler økonomisk uansvarligt. Så der kommer en ny problemstilling, som politikerne på Christiansborg nok ikke vil gå med til."

Det kræver altså en ændring i grundloven, hvis TV-Glad reporterens kollega skal have udleveret en stemmeseddel til næste folketingsvalg.

"Man kan komme med alle mulige gode argumenter for, at det er urimeligt, at de ikke kan stemme til folketingsvalg, men det hjælper ikke så meget, når det er sådan, grundlovsteksten nu engang er," understreger Jørgen Albæk Jensen.

TjekDet har talt med Nick Hækkerup, der dog ikke ønsker at uddybe sit udsagn i videoen.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023