Utallige falske historier om kongehuset deles på flere facebooksider
-
Mindst seks facebooksider deler lige nu hver dag opslag med falske historier om det danske hus og AI-genererede billeder.
-
Folkene bag hjemmesiderne, hvor de falske artikler kan læses, skjuler, hvor de kommer fra, men TjekDets research viser, at det formentlig er i Sydøstasien.
-
Det hele følger en klassisk model, hvor falske historier med clickbait-overskrifter bruges til at tjene penge på annoncer.
På Facebook flyder det lige nu over med falske historier om det danske kongehus.
TjekDet afdækkede tilbage i september i år misbrug af kongehuset på siden Dagens Fokus med falske historier og AI-billeder. Nu spreder lignende historier sig på adskillige forskellige facebooksider.
Den typiske opskrift i opslagene med de falske historier en clickbait-overskrift i versaler, en kort tekst, der skal lokke folk til at følge linket ind til en hjemmeside, hvor man kan få den fulde historie, samt to-tre billeder, hvoraf mange bærer præg af at være AI-genererede. Vi har på TjekDet kørt billederne gennem AI-detektionsværktøjer, som ligeledes vurderer, at billederne er AI-genererede.
I opslagene er der ofte også et falsk citat, der antyder en sensationel historie.
Eksempelvis historien om nogle ægteskabelige problemer hos det danske kongepar med et citat om, at “efter den nat var intet længere, som det plejede at være”. Denne falske historie delte siden ‘The Danish Crown’ den 12. november med et AI-genereret billede af en grædende Dronning Mary. I skrivende stund har opslaget 95 likes og 23 kommentarer.
Der er også historien fra siden ‘Det Kongelige Blik’ om en intrige mellem Kong Frederik og Prinsesse Isabella om hendes militærtjeneste. Og et opslag fra siden ‘Mellem Historier’ den 15. november med en AI-genereret Kong Frederik i tårer, fordi Dronning Margrethes helbred angiveligt er forværret.
Fælles for alle historierne er, at de er pure opspind. Det samme gælder de utallige opslag, der er blevet delt den seneste uge på tværs af minimum seks facebooksider, som TjekDet har identificeret.
Fælles er også en bestemt forretningsmodel.
Genererer annoncer
Følger man det link, der er i opslaget eller kommentarsporet, kommer man ind på en hjemmeside, hvor historien bliver udfoldet i hvad der ligner en blanding af en artikel og et blogindlæg. Der står ikke noget om, hvad det er for et medie, der bringer historien. Der er slet ikke noget navn på hjemmesiden.
Det eneste navn og logo, der fremgår, er Blogbio, som er den tjeneste, hjemmesiden er bygget med. Trykker man på logoet, kommer man ud på en forside med forskellige lignende artikler. På nogle af hjemmesiderne er der også nyheder på andre sprog.
Artiklerne er typisk lange fortællinger, der ikke giver ret meget ny viden, og som det er med clickbait, så hænder det her, at historierne ikke er lige så saftige, som overskriften antydede. I nogle tilfælde står der endda i starten af artiklen, at fortællingen er fiktiv.
Men formålet med historierne er heller ikke at få danskerne til at tro på falske fortællinger om kongehuset. Det er ikke et anti-monarkistisk foretagende. Formålet er at tjene penge.
Hele opsætningen ligner nemlig den klassiske opskrift på såkaldt engagement farming. De falske historier i facebookopslagene fører brugerne ind på en side, hvor personerne bag kan tjene penge på annoncer, der automatisk genereres af blandt andre Google. Siden kan i sig selv være værdifuld for bagmændene ved videresalg, hvis den har meget trafik. Det er en velkendt model, drevet af clickbait og brugernes ønske om at læse mere.
TjekDet har tidligere afdækket den samme model inden for andre områder, blandt andet nyheder om cykling og fodboldklubben FC København.
Stammer fra Sydøstasien
Mange ens historier og falske citater går igen på flere af facebooksiderne. Og nyhederne på de forskellige facebooksider har det tilfælles, at der ved de falske historier linkes til hjemmesider, som alle har hoveddomænet danhngon.pro.
Folkene bag hjemmesiden med de falske historier har med forskellige metoder skjult, hvem der har oprettet domænet. Med vores research kan vi dog konstatere, at siden ikke har oprindelse i Danmark.
Danhngon.pro indeholder en såkaldt ads.txt-fil, der er en liste over de unikke ID'er, som kan kobles til annoncekonti på forskellige tjenester. Her kigger vi især på Google-annoncekonti, som danhngon.pro har angivet en direkte forbindelse til, da ejeren eller administratoren af hjemmesiden sandsynligvis har indsat og givet disse konti tilladelse til at sælge annonceplads på ejerens vegne eller som led i en aftale, ejeren eller administratoren har indgået.
Det betyder ikke nødvendigvis, at ejeren selv ejer de pågældende konti, men at ejeren formentlig også nyder godt af indtægterne.
Flere af de annonce-ID'er, vi undersøger, ejes af virksomheder eller personer, der befinder sig i Syd- og Sydøstasien. Her går især Indien og Vietnam igen, hvilket vi tidligere er stødt på i forbindelse med lignende hjemmesider.
Samtidig kan vi se, at ID'erne går igen på flere andre lignende hjemmesider, der minder om eller er identiske med danhngon.pro. Det tyder på, at der er tale om et større netværk af hjemmesider, der tjener penge på annoncer, som læsere bliver eksponeret for, når du lokkes ind på siderne - typisk på overdrevne, falske eller stjålne forudsætninger.
TjekDet har rakt ud til de tre nævnte facebooksider med falske historier om kongehuset. De er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
TjekDet har været i kontakt med kongehusets presseafdeling. De henviser til et svar, de gav til Berlingske den 6. oktober i år.
“Kongehuset er bekendt med det voksende omfang af falske og AI-genererede billeder og historier om medlemmer af den kongelige familie. Det er desværre en del af den virkelighed, vi allesammen befinder os i,” lød det dengang fra kongehusets kommunikationschef, Nina Z. Munch-Perrin i deres svar til Berlingske.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
