En tirsdag aften var Helene Nystrøms treårige datter tæt på at blive kvalt i en makaroni. I hvert fald hvis man skal tro annoncer på Facebook.

I en anden annonce er det hendes fireårige nevø Viggo, der har haft mad galt i halsen og været tæt på at dø. Andre steder er det hendes barnebarn, der har været i livsfare. Og i endnu en annonce er det et barn i hendes søns børnehave.

Fælles for historierne er, at de bliver udsendt af en profil på Facebook, Helene Nystrøm, som i en række annoncer på Facebook og Instagram promoverer produktet Doera Tryghedshelten (arkiveret her). Annoncerne, der er blevet set af tusindvis af danskere, lover, at produktet kan redde børn fra at blive kvalt, hvis de får noget galt i halsen.

Historierne ledsages af dramatiske billeder af ambulancer i kaotiske situationer. På ét billede holder en ambulance på en legeplads, på et andet foran en opgangsdør, og på et tredje uden for en børnehave.

Men Helene Nystrøm findes slet ikke. Hendes profilbillede er skabt med kunstig intelligens, og det samme gælder billederne med ambulancerne. De dramatiske fortællinger om børn i livstruende situationer er et forsøg på at sælge produktet, der angiveligt kan redde børneliv.

TjekDet har fundet personen, der med al sandsynlighed står bag den falske markedsføring, og spurgt ham ind til annoncerne og produktet.

I over 70 annoncer på Facebook promoverer en profil med navnet Helene Nystrøm et produkt, der angiveligt kan redde børneliv. Men både profilen og historierne er falske. Foto: Skærmbillede af Metas ad library.

70 aktive annoncer

Forsøget på at promovere produktet, der skal redde børn fra at blive kvalt i mad, der sidder fast i halsen, starter i annoncer på Facebook og Instagram. I skrivende stund er der 70 aktive annoncer alene på Facebook, som fortæller de forskellige variationer af den opdigtede historie.

Kører man annoncernes billeder af ambulancer i forskellige situationer og Helene Nystrøms profilbillede gennem et AI-detekteringsværktøj, afslører dette, at billederne er skabt med kunstig intelligens.

I bunden af annoncerne linkes der til hjemmesiden doeradk.com, hvor Doera Tryghedshelten kan købes.

“Hvis små børn spiser hjemme hos dig, så sørg for at have sådan en derhjemme. Ikke fordi du ikke kan. Men fordi det, man kan, nogle gange ikke er nok,” afsluttes annoncerne.

Klikker man ind på hjemmesiden, hvor man kan læse mere om produktet og købe det, forklares teknologien. Det er en maske, man skal placere over barnets næse og mund, så den slutter tæt. Efterfølgende skal man holde masken godt fast og trykke dens håndtag hurtigt opad - og så fjerner suget angiveligt det, der sidder fast i luftvejene.

Produktet Doera Tryghedshelten sælges på hjemmesiden doeradk.com, som man ledes til fra annoncer på Facebook. Flere steder på hjemmesiden har personen bag tilsyneladende glemt at oversætte teksten til dansk. Foto: Skærmbillede af doeradk.com.

TjekDet har før skrevet om et tilsyneladende identisk produkt, Vivéa, der også blev promoveret gennem kritisabel markedsføring af en falsk dagplejemor i annoncer på Facebook.

Selve produktet ser ud til at være en kopi af et lignende apparat fra USA med navnet LifeVac, som blandt andet bliver solgt i Storbritannien og har været patenteret siden 2012. På sin hjemmeside advarer LifeVac imod, at der flere steder sælges uoriginale apparater, der ligner LifeVac, men som ikke er reguleret og godkendt, og dermed ikke er kvalitetssikrede på samme måde som den originale LifeVac.

Også myndighederne i Storbritannien har tidligere advaret mod kopiprodukter, der efterligner LifeVac, som ifølge myndighederne faktisk kan forværre kvælningssituationer.

Da TjekDet tidligere skrev om den falske dagplejemor, der promoverede et uoriginalt anti-kvælningsapparat, oplyste Lægemiddelstyrelsen, at anti-kvælningsapparater ikke kan erstatte rigtig førstehjælp. Det samme understreger LifeVac, som står bag originalproduktet,  selv på deres hjemmesider. LifeVac kan og skal kun bruges, hvis den anbefalede livreddende førstehjælp ikke virker, lyder det.

Flere ting får alarmklokker til at ringe

Hjemmesiden doeradk.com, hvor Doera Tryghedshelten sælges, indeholder flere elementer, der kan så tvivl om legitimiteten.

Virksomheden Doera - eller Loera, som den andre steder på hjemmesiden hedder - hævder at have 30.000 gode anmeldelser og 4,7 ud af 5 stjerner på Trustpilot. Det hævdes også, at Doera Tryghedshelten har reddet over 500 liv. Men ingen af delene ligger der dokumentation for, og TjekDet har ikke kunnet finde en Trustpilot-side tilhørende Doera eller Loera, som har de påståede 4,7 ud af 5 stjerner. Loera har i virkeligheden kun tre anmeldelser på Trustpilot, og de er alle tre etstjernede.

Lovprises af falsk dagplejemor: Apparat mod kvælning kan være livsfarligt advarer myndigheder

Der er flere andre postulater, som virksomheden ikke fremlægger dokumentation for. Det er blandt andet, at produktet anbefales af førende redningsorganisationer og en førstehjælpsinstruktør, der hedder Henrik Lindholm. Hvilke organisationer, der angiveligt anbefaler produktet, oplyses ikke, og hvem Henrik Lindholm er, har TjekDet ikke kunnet finde frem til.

Flere steder på hjemmesiden står teksten på svensk eller en blanding af svensk og dansk, hvilket kan betyde, at teksten oprindeligt er skrevet på svensk og derefter forsøgt oversat til dansk. Flere steder står der “DittMärke” - altså “dit mærke” - i stedet for “Doera Tryghedshelten”. Det tyder på, at der er brugt en skabelon, hvor man skal indsætte sit produkts navn, men at personen bag Doera har glemt at indsætte navnet flere steder.

Endelig indeholder hjemmesiden også billeder af tre børn, der angiveligt er gået bort efter at være blevet kvalt. Det er Mia på syv år, der blev kvalt i en vindrue, Jonas på fire, der blev kvalt af en legoklods og Paul på otte, der blev kvalt af en slikkepind.

Billedet af Paul på otte år og hans mor har TjekDet fundet et andet sted på internettet. Det tilhører i virkeligheden en amerikansk blogger, der har en søn, som hverken hedder Paul eller er otte år, men er i live og ikke har noget med det markedsførte produkt at gøre. Det bekræfter moren over for TjekDet.

"Billedet er mit. Det viser min søn, som er i live og rask. Hans navn er ikke Paul, og historien er fuldstændig opdigtet. Jeg har aldrig givet det her firma, eller nogen med forbindelse til det, tilladelse til at bruge billedet," skriver hun.

Svensk virksomhed står bag 'Krisestyrelsen': Kan være vildledende, siger eksperter

Tråde til Sverige

Personen bag hjemmesiden doeradk.com har tilsyneladende gjort meget for ikke at afsløre sin identitet. På hjemmesiden er kun en generisk kontaktmail til selve virksomheden oplyst.

TjekDet har alligevel fundet e-mailadressen på personen, der med al sandsynlighed står bag. Den gemmer sig i bunden af et langt skriv om beskyttelse af persondata, som findes i bunden af betalingssiden, hvor man skal indtaste sine leveringsoplysninger, betalingsoplysninger og trykke ‘betal’.

Gennem mailadressen finder TjekDet frem til et tilhørende telefonnummer. Oplysningerne tilhører en 20-årig mand, der er bosat i Båstad i Sverige, og det er med stor sandsynlighed ham, der står bag Doera Tryghedshelten og den omfattende markedsføring.

Da vi ringer til manden, tager han ikke telefonen. I stedet for har vi sendt ham en mail med vores spørgsmål, herunder hvilken dokumentation, han har for produktet, og hvorfor han markedsfører det med falske fortællinger.

Den 20-årige svensker har ikke svaret på vores spørgsmål. Få timer efter TjekDets henvendelse er hans e-mailadresse dog forsvundet fra hjemmesiden.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.