Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Venstre vildleder om kontanthjælpsloftets effekt på indvandrere

Faktatjek 12. jun 2018  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix / Opslag på Venstres Facebookside

"Mette Frederiksen afskaffede kontanthjælpsloftet. Efterfølgende steg antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp. Siden Venstres kontanthjælpsloft trådte i kraft i april 2016, er antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp faldet med knap 9.500."

Sådan skriver partiet Venstre i et Twitter-opslag, hvor en figur viser samme drastiske udvikling, nemlig at antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp skød i vejret, indtil Venstre fik vedtaget et nyt kontanthjælpsloft i april 2016.

Det, Venstre henviser til, er, at den daværende S-R-SF-regering i december 2011 fik afskaffet starthjælpen til flygtninge og indvandrere. Starthjælpen var en månedlig ydelse, hvor man fik udbetalt mindre end på kontanthjælp. I samme ombæring afskaffede den daværende regering kontanthjælpsloftet, der begrænsede, hvor meget man kunne få i offentlig støtte. Både starthjælpen og kontanthjælpsloftet var indført af den borgerlige VK-regering i 00’erne.

Efter Folketingsvalget i 2015 fik den nye regering, der på det tidspunkt kun bestod af Venstre, imidlertid indført et nyt kontanthjælpsloft, en integrationsydelse – som i store træk er starthjælpen med et nyt navn – og en 225-timers-regel. Siden er antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mindsket med næsten halvdelen, viser figuren i opslaget.

Men er det virkelig afskaffelsen af kontanthjælpsloftet, der har fået så mange ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp fra 2012 til 2016? Og er det takket være det nye kontanthjælpsloft, at antallet igen er faldet, som Venstre giver udtryk for på sociale medier?

Tallene over ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp er sådan set gode nok, siger to forskere til TjekDet. Men de understreger samtidig, at Venstres udlægning af tallene i den grad er vildledende. Der er nemlig andre helt oplagte forklaringer på stigningen og faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Udelader flygtningestrøm

Hvor mange ikke-vestlige indvandrere der er på kontanthjælp, kan nemlig i sig selv ikke sige det fjerneste om, hvor godt kontanthjælpsloftet virker. Det fortæller Kristian Kongshøj, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. Han kalder Venstres Facebook-opslag for manipulerende.

"Man kan ikke bruge grafen til at sige noget om virkningen af kontanthjælpsloftet. Så vi har at gøre med en form for politisk manipulation. Tallene er jo som sådan rigtige, men her er der et kæmpestort gab fra Venstres graf til deres konklusion," siger Kristian Kongshøj.

Han peger på, at Venstre ikke med ét ord nævner i opslagene, at store flygtningestrømme i 2014 og 2015 er med til at forklare den anselige stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere, der er havnet på kontanthjælp.

 

 

Anders Bruun Jonassen, der forsker i økonomiske incitamenter til beskæftigelse ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, vurderer, at Venstre tilskriver kontanthjælpsloftet stor succes, uden at der er belæg for det.

"Det (opslaget, red.) sammenkobler kontanthjælpsloftet med store effekter, selv om der ikke er nogen dokumentation for det," siger Anders Bruun Jonassen.

Også han fortæller, at en vigtig forklaring på stigningen er det store antal flygtninge, der kom til Danmark i årene op til, at Venstre indførte et nyt kontanthjælpsloft.

"Den kraftige stigning, der sker indtil 2016, hænger tæt sammen med flygtningestrømmen for et par år siden, hvor der kom ekstraordinært mange ikke-vestlige indvandrere til Danmark. Når antallet falder igen, er det desuden på et tidspunkt, hvor der kom langt færre flygtninge til Danmark. Man skal altså være varsom med, hvor meget man tilskriver det kontanthjælpsloftets indførsel," siger Anders Bruun Jonassen.

Analyse har andre forklaringer

På Facebook skriver Venstre i en kommentar til opslaget, at en analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har medført, at kontanthjælpsmodtagere i højere grad er kommet i arbejde og uddannelse.

Men i analysen med navnet Effektevaluering af Jobreform fase 1 står der også det, som forskerne påpeger, at Venstres opslag udelader.

"Store flygtningestrømme i 2014-2015 er medforklarende til stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere i de år. Fra september 2016 begynder antallet af ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere igen at falde," står der i analysen.

Der står også, at "konjunkturudviklingen og udviklingen i flygtningetilstrømningen spiller en væsentlig rolle for faldet i det samlede antal af kontanthjælpsmodtagere".

Men selv om der i analysen er skrevet sort på hvidt, at andre forklaringer end kontanthjælpsloftet er væsentlige, så optræder forklaringerne altså ikke i Venstres opslag på hverken Twitter eller Facebook.

"Det er en grov udeladelse. Der er alle mulige andre forhold, der betyder noget for antallet af ikke-vestlige indvandrere end kun lige, om der er nogle sammenfald med politiske initiativer som kontanthjælpsloftet," siger Kristian Kongshøj.

Stigningen går længere tilbage

Flytter man blikket fra selve kurven ned til årstallene i bunden af Venstres graf, er der også her et problem, der skærer i forskernes øjne.

Grafen begynder nemlig i 2012 – netop på det tidspunkt, hvor den tidligere S-R-SF-regering havde fået afskaffet kontanthjælpsloftet og starthjælpen. Herfra stiger så antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp.

Men kigger man i et svar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra 31. maj i år, så steg antallet af både ikke-vestlige indvandrere og danskere på kontanthjælp også i perioden før 2012. Altså på et tidspunkt, hvor kontanthjælpsloftet eksisterede.

"Figuren giver det indtryk, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger, alene fordi man afskaffer kontanthjælpsloftet. Men tallene bag viser, at tallet steg, før kontanthjælpsloftet blev afskaffet. Og tallet var derfor formentlig blevet ved med at stige, selv om kontanthjælpsloftet ikke var afskaffet," siger Anders Bruun Jonassen.

Skulle Venstres graf være retvisende, var den derfor begyndt før afskaffelsen af kontanthjælpsloftet, siger Kristian Kongshøj.

"Man burde have begyndt kurven før, for man så jo allerede et fald i beskæftigelsen, da finanskrisen satte ind i 2008," siger han.

Gode tider betyder flere i arbejde

Ligesom Beskæftigelsesministeriet pointerer Kristian Kongshøj, at antallet af personer på kontanthjælp i høj grad skyldes konjunktursvingninger – altså hvor sund økonomien er, og hvor stor en efterspørgsel der er på arbejdskraft. I perioden efter 2008 er det altså forventeligt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere steg, fordi dansk økonomi hang i bremsen efter finanskrisen, siger Kristian Kongshøj.

Derudover er det ifølge begge forskere umådelig svært at sige, i hvor høj grad det lige netop er kontanthjælpsloftet, der har sendt ikke-vestlige indvandrere i arbejde.

 

 

"I det hele taget er det meget tvivlsomt, om kontanthjælpsloftet får flere i arbejde. Tidligere analyser peger på, at kontanthjælpsloftet ikke betyder noget, og hvis det gør, så er det meget lidt," siger Kristian Kongshøj.

Senest nåede netop analysen Effektevaluering af Jobreform fase 1 frem til en beskeden effekt af genindførslen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Resultatet blev, at kontanthjælpsforløb i gennemsnit blev forkortet 3,4 dage.

Det regnede Beskæftigelsesministeriet om til, at den nu kortere tid på kontanthjælp svarede til, at 190 personer var kommet i arbejde eller uddannelse.

Siden har blandt andet den borgerlige-liberale tænketank Cepos meldt ud, at ministeriet tager helt fejl, og at effekten er større, end analysen anslår. Det har Troels Lund Poulsen taget til efterretning. Analysen er trukket tilbage, oplyser Venstre, og Beskæftigelsesministeriet brygger nu på en ny analyse – denne gang med assistance fra Finansministeriet.

Venstre: Udviklingen skyldes flere ting

Selv om hverken konjunkturer eller flygtningestrømmen er nævnt med ét ord i Venstres opslag på Twitter og Facebook, mener Venstres politiske ordfører, Britt Bager, at Venstre hele tiden har haft forklaringerne med.

"Vi har i vores kommunikation hele tiden sagt, at faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere skyldes flere ting. De gode tider har selvfølgelig en betydning for faldet. Det skriver vi også i en kommentar til en borger til opslaget på Facebook. Men vi tror også på, at kontanthjælpsloftet har en betydning," skriver Britt Bager i en mail til TjekDet.

Desuden ser hun frem til at få den nye analyse på plads, så der muligvis kan komme hold i Venstres tro på kontanthjælpsloftet.

"Jeg glæder mig til, at vi får den nye analyse, så vi kan se den præcise virkning af de tiltag, vi har gennemført," skriver Britt Bager.

Britt Bager er Venstres politiske ordfører. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023