Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Vermund mod Skipper: Hvor klimaeffektivt er det danske landbrug?

Faktatjek 5. jun 2019  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto: DR Presse

 

 

"Vi har et af verdens mest klimaeffektive landbrug."

Pernille Vermund (NB) i partilederdebat på DR1 mandag den 3. juni.


Klimaeffektivitet handler om udledning af drivhusgasser i forbindelse med landbrugsproduktion og opgøres typisk som klimabelastningen ved at få produceret én enhed, for eksempel et kilo kød eller en liter mælk. Og her ligger dansk landbrug i top. Desuden vurderer forskere, at importen af soja til foder ikke vil ændre på, hvor dansk landbrug rangerer i forhold til andre landes landbrug på klimaeffektivitet, som Pernille Skipper (EL) ellers påstod i partilederdebatten.

 

 

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, var ude med riven efter Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, da hun kaldte det danske landbrug for "et af verdens mest klimaeffektive landbrug", i partilederdebatten på DR1 mandag aften.

"Det er simpelthen faktuelt forkert," lød det kontante svar fra Pernille Skipper, der mener, at man skal medregne klimaaftrykket fra importen af det proteinrige sojafoder til køer, grise og de andre dyr på de danske gårde:

"Når man siger, dansk landbrug er et af de mest klimavenlige i verden, er det, fordi man ikke medregner, at der bliver importeret enorme mængder soja fra blandt andet Sydamerika."

Ifølge Pernille Skipper tager Pernille Vermund altså grueligt fejl.

Men det gør hun faktisk ikke, siger to forskere.

Dansk landbrug blandt de mest klimaeffektive i verden

Klimaeffektivitet handler om udledning af drivhusgasser i forbindelse med landbrugsproduktion. Når man undersøger forskellige landbrugs klimaeffektivitet, ser man typisk på, hvor meget det belaster klimaet at få produceret præcis én enhed, eksempelvis et kilo kød, forklarer Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

 

 

"Man skal udregne det for hvert dyr, altså hvor meget et dyr skal æde for at give et kilo kød eller en liter mælk. Hvor dansk landbrug præcis ligger på listen, er det ikke til at sige, men i Danmark er klimaaftrykket per kilo produkt (for eksempel et kilo kød, red.), men vi ligger blandt landene i toppen," siger Peter Lund.

Ifølge forskeren har Pernille Vermund altså ret i, at dansk landbrugs klimaeffektivitet er helt i top, når man udregner det for hvert kilo kød eller hver liter mælk, der produceres. Og det gælder faktisk uanset, om man medregner importen af soja til foder eller ej.

Soja gør ingen forskel

Godt nok har importen af proteinfoder som soja betydning for det samlede klimaaftryk af landbrugsproduktionen, både i Danmark og udlandet, oplyser Jørgen E. Olesen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Men når det handler om, hvor klimaeffektivt landbruget i de enkelte lande er, køber han ikke, at sojaimporten skulle ændre på Danmarks placering. De lande, produktionen ellers kunne foregå i, importerer nemlig også soja:

"Vi importerer meget soja, men det sted, man skal flytte produktionen hen, vil også importere soja, typisk fra det samme sted som vi gør. Så det argument holder jo ingen vegne, " siger Jørgen E. Olesen.

Professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

 

Studie med sojaimport kan ikke sammenligne EU-lande

Når det diskuteres, hvor klimaeffektivt dansk landbrug er i forhold til resten af EU, er det særligt to studier, der bliver hevet op af skuffen, oplyser de to forskere.

Det ene studie, der er fra 2011, placerer det danske landbrug blandt de mest klimaeffektive i EU, nemlig mellem en 2. og 7. plads alt efter hvilket produkt, man ser på. Det andet studie fra 2012 placerer Danmark et sted mellem en 16. og 19. plads.

Studiet fra 2012, hvor Danmark rangerer lavt, tager højde for regnskovrydning i de lande Danmark importerer soja fra, samt for transporten af foder til Danmark.

Men ifølge Jørgen E. Olesen er grunden til Danmarks lave placering, at der er fejl i de tal, studiet baserer sig på.

"Sagen er, at de data, som studiet har brugt for dansk landbrug, ikke er retvisende. Det drejer sig ikke så meget om importeret soja, men blandt andet om husdyrgødning. Derfor kan resultaterne fra studiet ikke bruges til at lave en rangering," siger Jørgen E. Olesen og henviser til et notat om præcis de to studiers kvalitet.

 

Jørgen E. Olesen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi, AU: "Fødevareefterspørgslen er stigende globalt set, så hvis man skærer ned på produktionen i Danmark, flytter den et andet sted hen. Og det bliver næppe til et andet EU-land, fordi man har så meget miljøregulering, at det er svært at øge produktionen. Det vil sandsynligvis betyde, at man flytter produktionen til steder som Østeuropa eller Sydamerika, hvor man ikke er ligeså klimaeffektive."

 

Peter Lund, professor ved Institut for Husdyrvidenskab, AU: "Klimamæssigt er det bedste, vi kan gøre at have så høj en animalsk produktion i Danmark som muligt, fordi det er her klimabelastningen per enhed er lavest. Forbruget af kød er uændret, og det er et verdensmarked, der skal fyldes op på. Så hvis vi reducerer, er der andre der producerer tilsvarende mere. Klimamæssigt løser det ikke noget som helst, hvis vi flytter produktionen ud af landet."

Lisbeth Mogensen, lektor ved Institut for Agroøkologi, AU: "Danmark tegner sig for en relativt stor del af klimabelastningen fra landbrug. Men fordi Danmark er eksporterende på fødevarer, så kan man sige, at vi også producerer for andre lande. Hvis vi lukker det danske landbrug ned og folk bliver ved med at spise ligeså meget kød og drikke ligeså meget mælk – og det så skal produceres et andet sted, hvor de har dårligere forudsætninger i Danmark – så bliver det alt i alt værre for klimaet."

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 28. sep 2020