Viser forskning, at mindre gluten giver vægttab og sundere tarme?
Mindre gluten giver vægttab og sunde tarme
Kilde: Adskillige mediers udlægning af et nyt forskningsprojekt
Studiet, som medierne omtaler, siger ikke, at det er fraværet af det omdiskuterede protein gluten, der har givet forsøgspersonerne en bedre følelse i maven og et lille vægttab. Forklaringen skal med al sandsynlighed findes i forskelle på kostfibrene i glutenrig og glutenfattig mad. Når mange tror, de ikke kan tåle gluten, kan det skyldes, at proteinet nu engang findes i kornsorter med den type kostfibre, der kan give ubehag i maven.
Ikke alene taber du dig. Du får også en mindre oppustet mave, hvis du holder gluten ude af din kost.
Den udlægning kunne man forleden læse i adskillige danske medier, som alle refererede et nyt studie, hvor danske og udenlandske forskere gennem seks år har undersøgt, hvad man får ud af at hive gluten ud af sine måltider.
Og konklusionen skulle være entydig: Skærer du ned på brød, pizza, pasta og anden glutenholdig mad, så kan du vente dig velvære i maven – og endda et vægttab.
Men selv om samtlige historier fokuserer på gluten, er det faktisk ikke gluten, der er synderen, siger forskere bag studiet.
Forklaring på, at en kost uden så meget gluten har givet en god fornemmelse i en flad mave, skal nemlig findes i den type kostfibre, der findes i for eksempel rug, hvede og byg - altså glutenholdig mad. De kostfibre kan nemlig medføre ubehag i maven, og ifølge forskerne er det grunden til, at mange fejlagtigt tror, at de ikke kan tåle gluten.
Tarmbakterier ændrede sig
Men lad os lige få på plads, hvad forskerne har foretaget sig i det nye studie.
Med lodtrækning inddelte de 60 sunde og raske voksne mennesker i to grupper. Den ene gruppe fik i otte uger en kost, der var fiberrig, men gluten fattig. Den anden gruppe fik derimod både fiberrig og glutenrig kost. Efter seks ugers pause byttede grupperne kost, og forsøget forsatte i otte uger mere.
Forskerne ville finde ud af, om de massevis af bakteriearter i tarmene ændrer sig, hvis man udskifter en fiber- og glutenrig kost med en fiberrig, men glutenfattig kost. Flere og flere skærer nemlig ned på gluten, og forskerne vil gerne følge med i, hvad det egentlig betyder for tarmene.
Og noget sker der ved at skære ned på den omdiskuterede gluten.
Forsøgspersonerne, der fik den glutenfattige kost, fik det nemlig bedre i maven og tabte knap et kilo i vægt. Samtidig kunne forskerne se, at tarmbakterierne ændrede sig.
Men var det nu også gluten, forsøgspersonerne kunne takke for de ændringer?
"Nej, ændringerne har sandsynligvis ikke noget at gøre med gluten," siger Tine Rask Licht, der er professor ved Fødevareinstituttet på DTU og en af forskerne bag studiet, og forklarer:
"Det skyldes, at når man tager gluten ud af sin kost, så tager man samtidig alle andre fibre fra hvede, byg og rug ud af sin kost. Når man fjerner det, får man en helt anden kostsammensætning, som når ned til bakterierne i tarmen. Og det er det, vi forventer, giver anledning til en ændring i sammensætningen af bakterier i tarmen."
Så det er altså ikke det ofte udskældte og heftigt omdiskuterede protein gluten, der har bevirket, at forsøgspersonerne havde forskellige sammensætninger af bakterier i maven. Det skyldes simpelthen, at der var forskel på fibrene i de to typer kost.
Problematiske kostfibre hænger sammen med gluten
En anden af de 52 forskere, der står bag studiet, er Oluf Borbye Pedersen professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet. Også han mener, at det er kostfibrene, der har været udslagsgivende i det nye studie.
Vægttabet og den stabile mave skyldes nemlig kostfibrene fra grove grøntsager og fuldkornsvarianter af majs, ris, quinoa og boghvede, som deltagerne, der fik en glutenfattig kost, indtog, siger han både til Politiken og i en video om studiet, som Københavns Universitet har lagt ud på sin hjemmeside.
"Det tyder på, at det var skiftet til en helt anden slags kostfibre end dem, der findes i hvede og rug, der gavnede forsøgsdeltagernes oplevelser i deres maver. Nemlig de specielle typer af kostfibre, der kommer med en fiberrig, men low-gluten-kost," siger han ifølge Politiken.
Når studiet bliver tolket i den retning, at lige præcis gluten giver en urolig mave, er det altså ikke rigtigt. Men det er heller ikke fuldstændig forkert, siger Filip Krag Knop, der er professor og forskningsleder ved Steno Diabetes Center og Københavns Universitet. For kostfibrene, der kan vække uro i maven, hænger nødvendigvis sammen med glutenrig kost.
"At det skulle handle om gluten, er ikke helt forkert, men studiet kan ikke vise den specifikke eller isolerede effekt af gluten. I den kost, som deltagerne oplever mindre besvær med, er der mindre gluten, men der er samtidig en anden sammensætning af kostfibre," siger Filip Krag Knop.
Ikke usundt at slå en prut
Ifølge Tine Rask Licht kan man i øvrigt ikke bruge studiet til at udpege nye kostråd. For skærer man ned på fuldkorn af frygt for at indtage gluten, går man glip af andre gevinster ved fuldkornsprodukter baseret på hvede, rug og byg – for eksempel at de er med til at reducere betændelsestilstande.
"Man skal ikke holde helt op med at spise rugbrød, for det ved vi er sundt. Det vigtige er, at raske mennesker ikke lige pludselig begynder at spise, som om de havde cøliaki (glutenallergi, red.). For så får de samtidig fjernet en masse ting fra deres kost, som har en god ernæringsmæssig værdi," siger Tine Rask Licht.
Desuden peger hun på, at sundhedsgevinsten hos den gruppe, der fik en glutenfattigkost, er beskeden.
"Den oppustethed, som blev forbedret, er ikke ledsaget af hverken positive eller negative målinger for andre helbredseffekter. Og det er ikke usundt at slå en prut engang imellem, selvom oppustet mave selvfølgelig kan være meget ubehageligt," siger hun.
Og endelig tilføjer hun, at når man læser studiet omtalt i medierne, bør man ikke lægge alverden i det vægttab, studiet nåede frem til. Det er nemlig omgivet af en vis usikkerhed.
"Det kan jo være, at dem, der har fået de glutenfattige produkter, overordnet set har spist lidt mindre. Det er svært at kontrollere. Et vægttab på 800 gram over otte uger er ikke voldsomt meget."
Forskerne understreger desuden, at der er behov for flere studier og mere viden om gluten og kostfibre i tarmene, før man kan overveje at ændre i de officielle kostråd. Som det ser ud nu, er der ikke grund til at være bekymret for hverken gluten eller kostfibrene i hvede, rug og byg. Medmindre du altså rent faktisk lider af glutenallergi, som cirka én procent af befolkningen gør.
Læs Sundhedsstyrelsens pjece ‘Cøliaki og mad uden gluten’.
Kostfibre er vegetabilske kulhydrater, der transporteres ufordøjet gennem tyndtarmen og gennemgår bakteriel fermentering (forgæring) i tyktarmen og indgår som fyldmasse til afføringen.
Kostfibre består af lange kulhydratkæder, som ikke bliver optaget i tyndtarmen, da fordøjelsesenzymerne ikke kan nedbryde kulhydratkæderne.
Der findes forskellige typer kostfibre, herunder non-stivelses polysakkarider, resistente oligosakkarider, resistent stivelse og lignin. De forskellige typer kostfibre har forskellig effekt på kroppen.
Kilde: Sundhed.dk
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet