Fakta, fup og klimavidenskab: Anbefalinger til at styrke informationsintegriteten om klimavidenskab
Systematisk vildledning om klimavidenskab svækker tilliden, forsinker handling og truer den globale indsats mod klimaforandringer. Det fastslår en ny international rapport, der sammenfatter ti års forskning i misinformation og informationsforurening relateret til klimaet.
Rapporten bygger på en systematisk gennemgang af 300 videnskabelige studier fra perioden 2015 til 2025 og udgør et omfattende overblik over tilstanden for informationsintegritet i klimadebatten. Analysen viser, at stærke aktører – herunder regeringer, virksomheder og politiske partier – i mange tilfælde bevidst spreder vildledende fortællinger om menneskeskabte klimaforandringer og mulige løsninger. Disse fortællinger cirkulerer bredt via både digitale, klassiske og interpersonelle kanaler og bidrager til videnskabsbenægtelse og politisk handlingslammelse.
Blandt rapportens vigtigste konklusioner er:
- * Koordinerede misinformationkampagner påvirker aktivt den offentlige forståelse af klimaet
- * Medier fejlfremstiller ofte den videnskabelige konsensus
- * Regulering og datatilgængelighed er globalt set ekstremt ujævnt fordelt
- * Forskningen i klimainformation er stærkt domineret af det globale nord, mens viden fra det globale syd er begrænset – trods de store konsekvenser her
Rapporten peger også på fire områder, hvor der allerede er dokumenteret positiv effekt af politisk handling:
- * Lovgivning om ensartet CO₂-mærkning og rapportering
- * Retssager til håndhævelse af standarder
- * Alliancer mellem forskere, civilsamfund og beslutningstagere
- * Uddannelse af både offentligheden og politikere
Bag rapporten står The International Panel on the Information Environment (IPIE) – et tværfagligt ekspertpanel, der arbejder for at kortlægge og bekæmpe informationsforurening globalt. IPIE er inspireret af FN’s klimapanel (IPCC) og fungerer som en synteseplatform for forskningsbaseret rådgivning om misinformationens indflydelse på demokrati, sundhed og bæredygtighed.
Rapportens centrale budskab er, at kampen mod klimaforandringer kræver ikke kun teknologiske og økonomiske løsninger – den kræver også et robust informationsmiljø, hvor videnskabelige fakta kan trænge igennem støjen.