Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Ny bog: Demokratiet skal tæmme de sociale medier

Forskning 27. sep 2021  -  3 min læsetid
This describes the image
Foto: TjekDet

De sociale mediers magt er begyndt at true demokratiet, og vi bliver nødt til at gribe ind, konkluderer medierådgiver Camilla Mehlsen og professor i filosofi Vincent F. Hendricks i ny bog.

Af Maria Salomonsen

Det, der sker online, har store konsekvenser offline. Sociale medier har magt til at påvirke såvel præsidentvalg som verdenssundheden stort set uden at skulle stå til ansvar for nogen. 

Og det er et demokratisk problem, der kræver handling nu. Det skriver medierådgiver Camilla Mehlsen og professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks i deres nye bog, Sandhedsministeriet.

Som det er i dag, agerer de sociale platforme ‘sandhedens dommere’, ved at de træffer valg om, hvilket indhold de vil give opmærksomhed, for eksempel ved at fremhæve det i deres algoritmer, og hvilke de vil fjerne.

Men de gør det uden at være nævneværdigt styret af lovgivning eller faste redaktionelle retningslinjer.

Og den magtfordeling holder ikke. Facebook har indtil videre afvist at være 'sandhedens dommere', men det er de allerede i dag, når de styrer, hvem der får mest opmærksomhed, mener Camilla Mehlsen.

“De træffer valgene fra shitstorm til potentiel shitstorm,” forklarer hun. 

Hun peger på, hvordan de sociale medier for eksempel først tillader holocaust-benægtere og vaccinemodstandere, men så skifter mening og strammer reglerne for, hvad der må være af indhold på platformene, og hvad der må få opmærksomhed. 

Politikerne skal i stedet sætte faste rammer for de sociale platforme, og vi som brugere skal blive bedre til at gennemskue dem, understreger forfatterne.

Alle skal være med i kampen mod misinformation

Kampen mod misinformation skal kæmpes på tre fronter. Politikerne skal regulere platformene, så opmærksomheden bliver fordelt på en måde, der er mere demokratisk bæredygtig, og vi skal hver især blive bedre til at forstå den digitale verden, og hvordan den påvirker os.

“For det enkelte individ gælder først og fremmest digital dannelse. Ingen er jo digitalt indfødte - både yngre og ældre er jo stadig digitalt nyfødte, selvom vores udfordringer er forskellige, alt efter hvem vi er,”  forklarer Vincent F. Hendricks.

Og på den tredje front skal platformene selv begynde at tage ansvar for indhold, der bliver delt, og som kan være skadeligt for andre.

“Misinformation er et systemisk problem, som er ved at undergrave demokratiet, og det er der ikke nogen, der kan løse alene. Det kræver, at vi alle sammen er med,” fortsætter han. 

Spillereglerne skal altså være ens for alle, for at misinformation kan bekæmpes.

"I dag ser vi, at opmærksomheden online er ulige fordelt. Nogle profiler og noget indhold får mere opmærksomhed end andre. Som det for eksempel netop er kommet frem i lækkede dokumenter om Facebook, er der særregler for nogle højtprofilerede brugere på Facebook og Instagram, hvilket betyder, at grænserne for, hvad de må sige og gøre på platformene, er mindre skarpt trukket op end for andre brugere," siger Camilla Mehlsen. 

Forfatterne ønsker derfor at lede opmærksomheden hen på de potentielle problemer, der er ved den digitale verdens indretning.

"Bogens formål er at vise techplatformenes voksende indflydelse på hverdagen og verden og lægge op til en gentænkning af, hvordan platformene administrerer det digitale offentlige rum," forklarer Camilla Mehlsen.

Digitale udfordringer er som en børnesygdom

Selvom de fleste nok ønsker at støtte demokratiet, er der også nogle, der er ligeglade om det, de siger, er sandt eller falsk. Det er de såkaldte bullshittere, som forfatterne kalder dem i bogen. 

Man kan dog prøve at begrænse bullshittere uden at begrænse deres ytringsfrihed, mener Vincent F. Hendricks.

“Her kan man gøre det mere besværligt for brugeren i form af friktionsstrategier. Det kunne for eksempel være en lille multiple choice-test om eksempelvis fællesskabsforordninger på den platform, man nu bruger, som man skal tage, inden man får lov til at skrive noget,” siger han.

Forsøgene med at begrænse bullshittere har dog indtil videre ikke gjort den store forskel. Men Vincent F. Hendricks har alligevel positive forhåbninger for fremtidens digitale verden.

“Vi skal huske på, at den digitale infrastruktur stadig er ret ny – vi taler måske højst 25 år. De udfordringer, vi har nu med digital dannelse, kan derfor ses som en slags børnesygdomme, og børnesygdomme tager som bekendt tid at udrydde. Vi skal bare passe på, at ‘sygdommene’ ikke bliver kroniske,” siger han.

“Et systemisk problem som dette bliver ikke løst med et pennestrøg, ligesom ulighed i verden ikke bliver løst med et pennestrøg. Løsningshorisonten er måske en generation eller to væk,” tilføjer han.

Bogen Sandhedsministeriet udkommer på Informations Forlag i dag.