Forudsigelse af COVID-19-relateret kollektiv frygt på Twitter
COVID-19 pandemien har ført til en usædvanlig mulighed for at studere offentlige følelser i en krise ved hjælp af sociale mediedata.
Mange undersøgelser har påpeget tilstedeværelsen af frygt og angst under de mest usikre tider af pandemien, især i de lande, der var hårdest ramt på det tidspunkt (f.eks. Italien, Storbritannien og Kina). Men hvad sker der, når forskere vender vores opmærksomhed mod mere modstandsdygtige - i forhold til kildekritik - lande, såsom nogle af de nordiske lande? Er der stadig frygt og sundhedsbekymringer?
Dette er det første spørgsmål, som en undersøgelse fra Aarhus Universitet har stillet, hvor fokus er rettet mod fire af de nordiske lande (dvs. Danmark, Norge, Finland og Sverige), der deler høje niveauer af tillid til deres demokratier, medier, omfattende sundhedspleje, høje uddannelsesniveauer og lignende velfærdsstatsværdier.
En flersproget transformer-model blev implementeret for at detektere følelser i et stort udsnit af de nordiske tweets, der indeholder over 57 millioner tweets på dansk, norsk, finsk og svensk, uden at begrænse disse til at være Covid19-relaterede.
Data blev indsamlet i løbet af den anden bølge af pandemien, herunder en periode, før antallet af indlæggelser begyndte at stige og indtil antallet havde normaliseret sig igen efter at have nået sit højdepunkt i alle lande (dvs. fra august 2020 til marts 2021).
Forskernes model fandt ikke tweets, der indeholdt frygt i denne tidsperiode på nogen af de sprog, der var til stede i deres data. Det er værd at bemærke , at modellen var i stand til korrekt at detektere de fleste frygtrelaterede tweets i de valideringsdata, de brugte (SemEval 2018-datasettet, delopgave 5), der blev annoteret gennem et crowdsourcing-projekt, hvor deltagerne udledte en persons følelsesmæssige tilstand fra deres tweet.
En mulig forklaring på manglen på frygtrelaterede tweets er de høje niveauer af tillid til regeringen, sundhedssystemet og medierne i de nordiske lande, som får borgerne til at føle, at krisen er under kontrol. På den ene side forhindrer den høje modstandsdygtighed, som befolkningen i de nordiske lande forventer fra deres regeringer, sundhedsplejesystemer og andre institutioner, frygt i at blive spredt og endda ofte udtrykt på Twitter. Der er imidlertid en række andre faktorer, der sandsynligvis spiller en rolle i disse resultater.
For det første blev resultaterne produceret af en model, med bias og begrænsninger, der stammer fra de data, den blev trænet i. Dataene, der blev brugt til finjusteringen af modellen til opgaven med at opdage følelser, fra engelske tweets, blev oversat ved hjælp af automatiske værktøjer til de nordiske sprog i denne undersøgelse, med tab af information, der er kan opstå i denne proces. Derudover var træningssættet ubalanceret i mængden af følelser, der blev udledt fra disse tweets (f.eks. udtrykte mange tweets glæde og vrede, men ikke så mange udtrykte tristhed), hvilket førte til yderligere vanskeligheder med at opdage de følelser, der var underrepræsenterede - en velkendt begrænsning, der er udbredt i maskinlæringsalgoritmer. Selv med disse faktorer taget i betragtning, ser resultaterne ud til at indikere, at mængden af frygt er meget lavere i det nordiske Twitter, end man kunne have forventet baseret på resultater fra andre lande, men det betyder ikke, at folk i de nordiske lande ikke oplevede frygt under pandemien.
Når forskerne tager Twitter-kulturen og Twitter-brugernes profil i de nordiske lande i betragtning, virker det også usandsynligt, at deres data alene er en nøjagtig repræsentation af den nordiske befolkning. Komplementering af deres datasæt med Facebook-data kan vise forskellige resultater med hensyn til mængden af frygt, der udtrykkes online. Desværre er Facebook-data ikke lige så bredt tilgængelig til akademisk forskning som Twitter-data.
Det andet spørgsmål, forskerne stiller i deres undersøgelse, er, hvis frygt ikke er den dominerende følelse i det nordiske Twittersfære under Covid-19, hvad er det så? Og er det anderledes mellem de nordiske lande, der deltager i denne undersøgelse? Forskerne drager på den baggrund konklusionen, at de to primære følelser i den periode var glæde og vrede i enkelte af de nordiske lande. Mens det måske er fristende at drage konklusioner om tilstedeværelsen af glæde i, hvad der anses for at være blandt de lykkeligste lande på jorden, kommer der en advarsel fra tidligere forskning, der viser, at højarousal-følelser, såsom vrede og glæde, har en tendens til at blive virale og derfor være overrepræsenteret på sociale medier i modsætning til data, der er samlet gennem andre metoder (f.eks. undersøgelser). Og som nævnt ovenfor var forskernes model bedre til at opdage visse følelser end andre, hvor glæde og vrede var de "letteste" følelser for modellen at genkende.
Forskerne undersøgte yderligere forskelle mellem de undersøgte lande og fandt ud af, at glæde altid var den dominerende følelse, der blev opdaget på tværs af landene, selvom forskellen mellem mængden af glæde og frygt er meget større i Finland end i de andre lande. Dette gælder især for Sverige, hvor mængderne af glæde og vrede er tættest på balance. Dog blev denne analyse udført under antagelsen, at modellen ydede lige godt på tværs af sprog, men yderligere forskning ville være nødvendig for at verificere denne antagelse.
Følelsernes udvikling over tid
Til sidst fokuserede forskerne på udsvingene i glæde over tid for at vurdere potentielle sammenhænge med variable, der indikerer pandemiens udvikling, såsom antallet af indlæggelser og tid brugt hjemme. Her fandt man ingen sammenhæng mellem udsving i glæde og nogen af disse to variable for nogen af landene, i modsætning til lignende undersøgelser, der beskæftiger sig med disse spørgsmål. I stedet observeredes, at stigninger i glæde kunne findes omkring nationale fejringer såsom jul og nytårsaften. På grund af den omfattende dataindsamling, der blev implementeret i denne undersøgelse, som ikke involverede begrænsning af data til Covid19-relaterede tweets, kan en skjult sammenhæng mellem disse variable blive synlig, hvis man forfiner datasættet omkring Covid-19 og fjerner ikke-relaterede tweets.
Fremtidigt arbejde
Alt i alt giver denne undersøgelse indblik i offentlige følelser i de nordiske lande under den anden bølge af pandemien. Dette gøres gennem en udforskende analyse af - så vidt forskerne ved - det største nordiske Twitter-dataset, der blev indsamlet under Covid-19-krisen. Forskernes resultater fremhæver manglen på frygt i den nordiske Twittersfære i modsætning til, hvad de ville have forventet baseret på resultaterne fra studier på data fra andre lande under pandemien. I stedet finder undersøgelsen, at de fleste tweets i forskernes data udtrykte glæde eller vrede, og at glæde forblev stabil uafhængigt af det stigende antal indlæggelser og det stigende antal timer, der blev brugt derhjemme. Dette var tilfældet for alle nordiske lande, der blev undersøgt i dette projekt.
Fremtidig forskning kunne undersøge generaliseringen af forskernes resultater på tværs af sociale medieplatforme og tilføje supplerende information gennem data fra andre lande i samme tidsperiode for at se, om yderligere forskning støtter dette studies foreløbige resultater.
Hele rapporten om studiet kan downloades ved at klikke her.