Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Løsningen på den hadefulde tone på sociale medier er at få flere til at deltage i debatten

Forskning 8. jun 2022  -  2 min læsetid
Tjekdet
Michael Bang Petersen er med til at organisere konferencen: Online Hostility and Bystanders, der løber af stablen den 9. og 10. juni. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af Bastian Vedsted Eggert 

Hvis vi vil have en mere balanceret debat på sociale medier, skal vi øge deltagelsen. 

Det bliver ifølge Michael Bang Petersen et af hovedbudskaberne på konferencen om online politisk had, der løber af stablen den 9. og 10. juni i Aarhus. Han er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og er med til at organisere konferencen. 

Forskningen har tidligere peget på såkaldte ekkokamre som en forklaring på de mange hadefulde ytringer på sociale medier, forklarer Michael Bang Petersen. I ekkokamre mødes ligesindede og kan potentielt udvikle et fælles, hadefuldt tankesæt. 

Men ny forskning tyder på, at det ikke er ekkokamrene i sig selv, der driver hadet. 

“Det er snarere mødet med folk fra andre ekkokamre, som ikke minder om en selv, der gør sociale medier hadefulde,” siger Michael Bang Petersen. 

Når folk fra forskellige ekkokamre interagerer på sociale medier, kolliderer forskellige synspunkter også. Og der kan ske et sammenstød mellem to personer, der ligger meget langt fra hinanden, og som normalt aldrig ville være mødtes offline. Og det kan polarisere debatten, forklarer han. 

Debatten skal være mere demokratisk  

Men hvad siger forskningen så om, hvordan vi kommer de hadefulde ytringer på sociale medier til livs? Ifølge Michael Bang Petersen kan løsningen være at gøre debatten mere demokratisk ved at få flere til at deltage. 

“Lige nu ligner det, at en meget afgrænset gruppe fylder meget på sociale medier. Det er en gruppe med aggressive tilbøjeligheder, og derfor slår det ofte gnister, når de møder folk på sociale medier med andre holdninger,” siger han og fortsætter:

“De, som i øjeblikket afholder sig fra at deltage, har en mere konstruktiv tilgang til diskussionen. Derfor kan det formentlig skabe en mere balanceret debat at få dem til at deltage i debatten.” 

Foruden hadtale kommer konferencen til at handle om tilskuer-effekten, også kendt som the bystander effect. Kort fortalt betyder det, at folk er mindre tilbøjelige til at hjælpe en person i nød, hvis der er andre mennesker til stede. 

Tilskuer-effekten gør sig i høj grad gældende på sociale medier, hvor folk ofte lader hadefulde ytringer stå uimodsagt og undlader at anmelde dem. Derfor er et af konferencens løsningsforslag på den hadefulde jargon at gøre op med tilskuer-effekten på sociale medier, fortæller Michael Bang Petersen. 

“Vi skal lære folk, hvad man kan gøre, når man er vidne til had online. Hvordan man kan gribe ind, og hvordan man kan få debatten tilbage på rette spor.” 

På konferencen vil der også blive præsenteret forskning om kvindehad og misinformation. 

Desuden vil Michael Bang Petersen offentliggøre en stor rapport, der kortlægger danskernes oplevelser af had på sociale medier.