Nordiske lande har robust værn mod misinformation og desinformation - men der er huller i hegnet

I europæiske sammenligninger anses de nordiske lande ofte for at have usædvanligt robuste medielandskab og befolkninger, der er meget modstandsdygtige over for desinformation. Den omfattende såkaldte digitale platformisering i landene giver gode muligheder, men forårsager også alvorlige skader, såsom viral spredning af desinformation.

Denne rapport giver et basisoverblik over de nationale sammenhænge i Danmark, Finland, Norge og Sverige, og den designer en ramme for yderligere
forskning i politik og literacy-analyser. Studiet er gennemført med sekundære statistiske data, 32 ekspertinterviews med faktatjekkere,  mediekendskabseksperter og politiske beslutningstagere og en sonderende politik rundbordssamtale.

Studiet afslører en stærk nordisk digital medievelfærdsstat, som er replikeret i Danmark, Finland, Sverige og Norge. Disse lande er strukturelt meget  modstandsdygtige mod desinformation og aktiv på mange fronter i at udføre relateret undervisning i digital dannelse. Alligevel afslører sekundære data og interviews stadig eksisterende udfordringer og potentielle risici.

Vigtigst af alt afslører de en indsnævring af mangfoldigheden i nationale mediesystemer, tilfældige tilgange til desinformation fra interessenter, relativt begrænsede ressourcer og værktøjer, såvel som faktatjekkernes vage institutionelle status, mangel på (delt) data og rammer til at forstå fænomenet desinformation og et fravær af borgercentrerede kernestandarder til at vurdere digitale medier og informationsmiljøer.

Med udgangspunkt i et sæt af EU-politiske initiativer med videre foreslår forfatterne at arbejde med politik og læsefærdigheder, rettighedsbaseret tilgang til vurdering af sammenhænge og virkninger af såkaldte informationsforstyrrelse.

Fokus i rammerne er på borgernes muligheder for at deltage i samfundet i et stærkt digitaliseret miljø og på udfordringer og muligheder for  nøgleinteressenter til at understøtte disse kapaciteter.

Formålet med denne rapport er også at etablere en diskussion om den centrale rolle for faktatjekkere, digital dannelse, læsefærdigheder og relateret forskning i støtte til rettighedsbaserede, borgercentrerede tilgange til desinformation.

Du kan downloade hele rapporten her.