Klumme: Sociale medier spiller på godt og ondt en afgørende rolle for fællesskabet blandt nye elever

Af Janus Spindler Møller, lektor og ph.d., Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet

I projektet SoMeFamily undersøger vi, hvilken rolle kommunikation på sociale medier spiller i familier med unge på 16-18 år. Som en del af vores etnografisk funderede dataindsamling har vi fulgt en gruppe unge, inklusive deres brug af sociale medier, fra de startede i gymnasiet og tre måneder frem. Dette har givet os ny viden om, hvilke roller kommunikation på sociale medier spiller i opbyggelsen af nye fællesskaber, og det er, hvad denne klumme handler om.

Klassens organisering af et fælles SoMe-landskab

Da deltagerne i vores projekt begyndte deres nye tilværelse som gymnasieelever, kunne vi med det samme konstatere, at de alle anvendte sociale medier i deres dagligdag, og at Facebook, Instagram og Snapchat var de medier, som de anvendte mest. Allerede inden den første skoledag på gymnasiet havde de kommende klassekammerater dannet en fælles Messenger-gruppe, som de bl.a. brugte til at arrangere en fælles tur for den nye klasse. Ligeledes fortalte flere elever, hvordan de havde været inde og tjekke deres nye klassekammerater ud på bl.a. Facebook og Instagram. I løbet af de første par dage på gymnasiet oprettede deltagerne en fælles gruppe på Snapchat og en Instagram-profil, som alle i klassen fik log in-informationer til. Deltagerne fortalte os, at oprettelsen af sådanne klasseprofiler på Instagram var noget, alle nye klasser gjorde. Derudover dannede de en række mindre grupper baseret på læsegrupper, nyopståede vennegrupper osv. Disse observationer illustrerer, hvordan socialt liv og sociale medier i dag hænger uløseligt sammen.

En anden pointe er, at deltagerne dermed kunne vælge mellem en række forskellige muligheder til at kommunikere digitalt med de samme personer. Ret hurtigt kunne vi observere et mønster, hvor Snapchat-gruppen mest blev brugt til hurtige billeder og beskeder, når deltagerne var derhjemme, på farten, skulle finde hinanden på skolen eller drille hinanden i timerne. Instagram-profilen blev brugt til mere arrangerede billeder fra hverdag og fest og blev en måde at vise andre gymnasieelever, hvor god og sjov klassen var. Messenger-tråden blev anvendt til faglige meddelelser, diskussioner af lektier samt til at foreslå og arrangere sociale aktiviteter og efterfølgende dele billeder herfra. Desuden kunne vi se, hvordan andre tråde med færre deltagere blev brugt til mere private formål, inklusive fx sladder og brok.

Vi kunne også observere forskelle i skriftlig stil. På Instagram-profilen og klassens fælles Messenger-tråd fulgte skriftsproget i høj grad retstavningsprincipper, mens dette ikke var tilfældet i flere af de mindre grupper, hvor svarhastighed og kommunikativt flow var en vigtigere faktor end korrekthed.

Delingsmuligheder og privatliv

Foreløbig tegnede der sig altså et billede af en række parallelle kommunikationskanaler, der tilsammen dannede et system af sociale anvendelsesmuligheder. Da vi begyndte at interviewe deltagerne for at lære mere om dette, dukkede en faktor op som komplicerede dette billede. Deltagere berettede, hvordan de også nogle gange valgte mellem forskellige sociale medier ud fra, hvilke muligheder det efterfølgende gav dem for at kunne vise samtalen til andre. En deltager forklarede for eksempel, hvordan han i visse sammenhænge foretrak Messenger frem for Snapchat, fordi samtalepartneren ikke ville modtage en besked, hvis han tog screenshots af samtalen.

Generelt forklarer flere deltagere, at de er helt med på, at det er imod en norm for privatliv og diskretion at tage screenshots af samtaler og dele dem med udenforstående, men at de indimellem gør det alligevel. En deltager, som vi her kalder Mark, forklarer: ”Hvis man bare skrev det på Messenger, så kan du bare tage screenshot uden [at samtalepartneren ved det] og det har alle jo gjort.”

Dette leder os frem til den næste vigtige pointe i forhold til at forstå, hvordan digitale medier og socialt liv hænger sammen. En smartphone er ikke bare et kommunikationsredskab, men også et opbevaringsredskab i forhold til tidligere samtaler. Interaktioner, der af den ene eller anden grund er værd at dele, kan med ganske få tryk på enheden screenshottes og deles i nye samtaler eller vises frem offline.   

Nye former for dokumentation af tidligere samtaler

Screenshots fra andre samtaler brugt i nye samtaler optræder i de fleste tilfælde rutinemæssigt og uproblematisk i vores data – fx i form af sjove billeder, instrukser til hjemmearbejde eller adresser til arrangementer. Indimellem bliver screenshots af andres samtaler dog også anvendt i konfliktsituationer, fx anklager om sladder og bagtalelse. Det skal vi se et eksempel på om et øjeblik. Først er det dog vigtigt at slå fast, at sladder selvfølgelig ikke er kommet med digitale kommunikationsmuligheder. Et studie af sladder fra længe før, der var mobiltelefoner, er Marjorie Goodwins ”He-said-she-said”-undersøgelse fra 1980. Studiet handler om en specifik form for konflikt, hvor en person anklager en anden for at have bagtalt ham eller hende på baggrund af noget, en tredje person har fortalt. Et vigtigt aspekt her er, at den person, der anklager, ikke selv var til stede i selve situationen, hvor den postulerede bagtalelse fandt sted. I studiet finder Goodwin, at den typiske og faktisk forventede reaktion er, at den anklagede nægter at have bagtalt og mener, at den tredje person må have misforstået noget.

Pointen i forhold til tilsvarende samtaler udført online på sociale medier er, at anklager om sladder faktisk ofte er dokumenterbare. Hvis nogen viser andre en udveksling fra sociale medier, hvor de er omtalt negativt og måske også giver dem et screenshot af, hvad der er foregået, kan dette screenshot vedhæftes som et ”bevis” (deltagernes egen term) på, at bagtalelsen har fundet sted. Her giver det naturligvis ikke meget mening for den anklagede at benægte ordlyden.  

”Et insta-billede, hvor klassen bliver svinet til offentligt”

For at lære mere om sammenhængen mellem socialt levet liv og sociale medier i gymnasieklassen skal vi se på en konkret case. Den omhandler en konflikt blandt eleverne. Det er naturligvis ikke min mening at udstille nogen i den forbindelse. Konflikten handler om, at en gruppe i klassen ønsker at lave et socialt arrangement, uden at en anden gruppe deltager, og den problemstilling har nok eksisteret cirka lige så lang tid, som der har eksisteret gymnasieklasser.

For at kunne arrangere noget, hvor kun de selv var med, oprettede gruppen en Messenger-tråd. I denne tråd beskrev de også de personer, de ikke ønskede at være sammen med, i negative vendinger. Til en fest nogle uger efter kom en af gruppemedlemmerne til at inkludere en ven (som vi her kalder Louis) til dem, der blev bagtalt i Messenger-tråden. Han var kun medlem ganske kort, men fik adgang til de tidligere beskeder, hvor hans venner blev omtalt negativt. Dette fik ham til at poste en besked på klassens fælles Instagram-profil, hvor han kritiserede klassen som helhed. Da han lagde opslaget op, vidste hans klassekammerater ikke, at det var ham, da deltagerne jo her postede i klassens navn. De vidste bare, at det var en fra klassen med adgang til profilen. Opslaget førte til vrede blandt klassekammeraterne.

En elev fra klassen tog et screenshot af opslaget, lagde dette op i klassens fælles Messenger-tråd og spurgte, hvem der havde gjort det. En anden beskrev handlingen som ”et insta-billede, hvor klassen bliver svinet til offentligt”. Denne beskrivelse rummer en nøgle til at forstå vreden – nøgleordet er ”offentligt”. Klassens Instagram-profil blev i høj grad anvendt til at opbygge prestige blandt følgere uden for klassen. Dette er væsentligt i en gymnasiesammenhæng, hvor klassen er i gang med at opbygge en position i gymnasiets interne hierarki. I det lys var det negative opslag potentielt ødelæggende for det identitetsarbejde, klassen havde udført i fællesskab.

Screenshottet af Instagram-opslaget i klassens fælles Messenger-tråd blev fulgt op af et pres fra flere fra klassen i forhold til, at den, der havde lavet det, burde stå frem. Til sidst skrev Louis, at det var ham. Han undskyldte til de andre og meldte i forbindelse med diskussionen fra til en fest om aftenen – endnu et konkret eksempel på den tætte sammenhæng mellem sociale medier og socialt liv i gymnasieklassens hverdag.

To andre pointer kan uddrages af forløbet. For det første vælger deltagerne strategisk, hvilken platform en diskussion skal tages på, og hvor mange der skal kigge med ved at flytte diskussionen fra Instagram til Messenger-tråden. For det andet illustrerer eksemplet, hvor vigtigt det er for en række af deltagerne, at normer for opslag på Instagram bliver fulgt, når klassens rygte er på spil. Dette minder os om, at sociale medier ikke blot er et redskab til at organisere offline-begivenheder, men et centralt rum for skabelsen af identiteter og popularitet.

”En privat besked havde været fint”

Louis nøjedes ikke med Instagram-opslaget. Han delte også screenshots med sine venner af de sekvenser af Messenger-tråden fra den lukkede gruppe, hvor de blev bagtalt. Et par uger efter valgte vennerne at dele disse screenshots – igen i klassens fælles Messenger-tråd. I alt delte de fem screenshots, hvor syv navngivne personer fra klassen optrådte, og de altså selv blev bagtalt og omtalt negativt. Parallelt med delingen af screenshots lagde de en længere tekst op, hvor de anklagede personerne, der havde bagtalt dem, for at have ødelagt sammenholdet i klassen. Den ene af de to postede de fem screenshots – den anden den ledsagende tekst.

I den følgende diskussion blev valget af klasse-tråden gjort til et centralt aspekt. De anklagede – altså personerne, der optrådte på de screenshottede sekvenser – udfordrede med det samme, at deres interne kommunikation blev lagt til skue for resten af klassen. Som en af dem skrev: ”En privat besked havde været fint”. De to venner, der lagde dokumentationen op, fastholdt på den anden side deres ret til at lægge sekvenser op, hvor de var nævnt negativt. En af dem skrev: ”Jeg havde brug for, at alle skulle vide det” – altså et klart eksempel på, at eksponering bliver anvendt strategisk.

Afrunding

Ovenstående konflikt-case er kun en ganske lille del af klassens generelt positive og omsorgsfulde omgang på sociale medier. Generelt bliver sociale medier anvendt til en række fællesskabsdannende, identitetsdannende og faglige formål. For vores deltagere er sociale medier på godt og ondt en fuldstændig integreret del af at skabe et socialt liv på en ny uddannelse.

Vores studie viser, at deltagerne er bevidste om detaljerede normer for, hvad man kan vise til hvem. Studiet viser dog også, at deltagerne strategisk overskrider normer for, hvad man kan dele med hvem i forbindelse med konflikter. Screenshots af andres opførsel er i denne forbindelse et nyt teknologisk våben på den ældgamle sladder-kampplads. Der er brug for refleksioner og diskussioner om, hvordan det skal bruges, hvilket vores data faktisk illustrerer, at deltagerne også er godt i gang med.