En elscooter, et køleskab eller sågar en sengeramme udformet som en træhytte. 

Det er bare nogle af de ting, som falske Lidl-annoncer lige nu reklamerer for i stor stil på Facebook.

En søgning i Metas annoncebibliotek viser, at der aktuelt er flere tusind aktive annoncer i spil. De er målrettet flere lande i Europa og spænder bredt i deres rækkevidde. 

Men annoncerne leder ind til falske hjemmesider, der forsøger at franarre dig dine kontooplysninger.

Dette er blot et af mange eksempler på falske annoncer for Lidl-produkter. Annoncørerne er Facebook-sider oprettet til formålet. Foto: Skærmbillede fra Metas annoncebibliotek.

Afsløringen ligger i detaljerne

Forskellige annoncører står bag opslagene. Det er blandt andet sider, som går under navnene ‘Fashion Outlet’, ‘Discount Store’, ‘Onlinestore’. 

Vi finder oplysninger om siderne, når vi klikker på “Om” og derefter “Sidegennemsigtighed”. 

Siderne har det til fælles, at de er oprettet for nylig og har ganske få følgere. De er derfor med stor sandsynlighed oprettet med det ene formål at sende folk videre til de falske hjemmesider. Vi kan også se, at en af siderne administreres af personer fra Bangladesh, Vietnam og Indonesien. 

Hvis man klikker på det medfølgende link i annoncerne, bliver man overført til, hvad der ligner Lidls hjemmeside. 

Siden står først på engelsk, men bliver efter få sekunder oversat til dansk. Det kan tyde på, at siden er designet til at ramme forskellige lande og bliver oversat, alt efter hvor du befinder dig. I venstre hjørne er Lidls logo placeret, og siden har et genkendeligt layout med en menulinje i toppen og en kontaktformular i bunden af siden. 

Ser man nærmere på hjemmesidens adresse - også kaldet URL’en - står det dog klart, at der ikke er tale om Lidls officielle hjemmeside. Her står nemlig navne som ‘naochh.de’ eller ‘zhgcp.com’ - og altså ikke noget, der har med Lidl at gøre. 

Den falske hjemmeside ligner Lidls officielle i farver og layout. Hvis man ser nærmere, er der dog detaljer, som afslører den. Foto: Skærmbillede af falsk hjemmeside.

På hjemmesiden ser det rigtignok ud til, at man kan købe diverse ting til hjemmet. Men en omvendt billedsøgning på nogle af produktbillederne viser, at tilsvarende varer kan købes på hjemmesiderne ebay og alibaba. 

Hjemmesidens kontaktafsnit får også flere røde lamper til at blinke. For eksempel er kontaktmailen på hjemmesiden angivet som ‘customer-service-25@outlook.com’, hvilket ikke stemmer overens med kontaktmailen, som er angivet på Lidl Danmarks officielle Facebook-side. Her er mailen angivet som ‘kundeservice@lidl.dk’. 

Nederst på hjemmesiden står et lille grønt ikon med teksten ‘pålidelig butik’. Klikker man på ikonet, kommer en lille pop-up menu frem, hvor der står, at hjemmesiden har opnået en række forskellige certificeringer. Der står dog ingen steder, hvordan hjemmesiden har opnået certificeringerne eller hvem, der har givet dem. Det kunne indikere, at pop-up menuen er lavet med formålet om at lokke kunderne til at foretage et køb på hjemmesiden med forsikring om, at de ikke bliver snydt. 

Hvorvidt kunderne rent faktisk modtager en vare, vides ikke med sikkerhed. Men der er efter alt at dømme tale om et svindelnummer, som vi har set mange gange før. Enten modtager kunden ikke nogen vare overhovedet, eller også modtager de en vare, som ikke lever op til, hvad de har betalt for. 

Lidl Danmark advarer kunder

Lidl Danmark har selv været ude og advare om de falske annoncer i et opslag, som de lagde op på deres officielle danske Facebookside den 27. august. 

Her skriver de: “En lille advarsel mod de BANDITTER, der udgiver sig for at være os og forsøger at snyde dig på Facebook”.

Lidl Danmark gør opmærksom på, at de udelukkende kommunikerer via deres verificerede Facebook-side, som er markeret med et blåt flueben. Desuden understreger de, at de aldrig beder om kort- eller kontooplysninger, hvis de kontakter dig. 

Er du i tvivl, om en hjemmeside er sikker at bruge, kan du med fordel slå den op på tjekpånettet.dk. Her vil det ofte fremgå, om en hjemmeside er markeret som indeholdende malware, phishing eller svindel.

Er du faldet i fælden og har oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du kontakte din bank.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.