Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

7. maj 2020  -  6 min læsetid
This describes the image
Foto: Andreas Gebert/Reuters/Ritzau Scanpix
Skrevet af: Thomas Hedin

Siden Mark Zuckerberg fik den store tur i vridemaskinen, efter at Facebook delte 87 millioner brugeres personlige data med Cambridge Analytica, har Facebook lovet bod og bedring. Fremover vil det sociale medie gøre langt mere for at bremse fake news og ekstremistiske hadkampagner, har mediets grundlægger sagt igen og igen.

Nu tager Facebook endnu et skridt og etablerer et nyt oversight board - et tilsynsråd, der skal være den øverste dommer, i forhold til hvilke typer indhold der skal fjernes, og hvad der får lov til at blive liggende på Facebook. Rådet skal også tage stilling til indhold på Instagram, som også ejes af Facebook.

En af dommerne i panelet bliver en dansker, nemlig den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt, der er udpeget som med-formand for det europæiske tilsynsråd. Og den rolle glæder hun sig til.

"Så glad for endelig af kunne afsløre, at jeg er blevet udnævnt til at være med-formand i Facebooks nye Oversight Board," skriver hun på sin facebookside.

Panelmedlemmer fra hele verden

I beskrivelsen af sammensætningen af det nye dommerpanel – der også kan læses som begrundelsen for deres valg - beskrives Helle Thorning-Schmidt som "tidligere dansk statsminister, der i løbet af sin regeringstid flere gange forsvarede ytringsfriheden, og hun har været direktør i Red Barnets internationale paraplyorganisation Save the Children".

Panelet består i første omgang af 20 personer, og de er – og skal være - repræsentative på mange dimensioner, geografisk, kulturelt, politisk og sprogligt. Det er for eksempel viden om ytringsfrihed, digitale rettigheder, religiøs frihed, juridiske eksperter, copyright-lovgivning, cybersikkerhed, internetcensur og menneskerettigheder.

Panelet har lige nu en overvægt af amerikanske og europæiske medlemmer, men det kan blive udlignet, da hensigten på sigt er at udvide kredsen til 40 personer.

Ansatte hos Facebook og personer, der er forretnings- eller familiemæssigt forbundet med Facebook, må ikke have sæde i dommerpanelet. Og virksomheden har undsagt sig muligheden for at kunne fjerne medlemmer.

Rådets arbejde bliver i sidste ende betalt af Facebook, og dermed bliver medlemmerne, som formentlig får rigeligt at lave, også lønnet af Facebook. For at sikre, at medlemmer ikke lader sig påvirke af den økonomiske afhængighed, har man indskudt en tredje instans, en selvstændig fond. Facebook finansierer fonden, men det er fonden, der betaler rådets arbejde.

Fonden udnævner også tilsynsrådets medlemmer, men det er rådet selv, der identificerer mulige nye medlemmer og anbefaler dem til fonden. Medlemmerne er valgt for tre år.

Artiklen fortsætter under grafikken

En langvarig, global proces bag udformningen af rådets funktion

Facebook har brugt god tid til at definere udformningen af tilsynsrådet. På et år har virksomheden afholdt flere to-dages-workshops og over 20 seminarer rundtom i verden, og de har interviewet og indhentet ideer og kommentarer fra mindst 2.000 personer.

Resultatet blev en rapport, der blev udgivet i august sidste år, der gennemgår den kritik og mistænksomhed, som Facebook har mødt i løbet af processen.

Og i september blev selve charteret offentliggjort. Det beskriver præcist rådets opgaver, forholdet til Facebook, hvordan medlemmerne udvælges – og ikke mindst i hvilket omfang Facebook skal være forpligtet til at følge rådets afgørelser.

Panelet har ikke noget at skulle have sagt, når det kommer til, hvordan Facebook skal drive virksomheden, det er fortsat Facebooks aktionærer, der står for det.

Mark Zuckerberg beskriver det sådan, at "ligesom vores bestyrelse holder Facebook ansvarlig over for vores aktionærer, mener vi, at tilsynsrådet kan gøre det samme for vores community af brugere".

Han har selv talt om panelet som en slags højesteret, og de retningslinjer, som panelet skal træffe afgørelser ud fra, er ofte blevet sammenlignet med en forfatning.

Kun de vanskeligste og alvorligste sager vurderes

Rådet skal alene tage stilling til de vanskeligste dilemmaer, i forhold til hvilket indhold der kan tillades på Facebook.

Artiklen fortsætter under grafikken

 

Det er naturligvis kun en lille brøkdel af de klager, som Facebook modtager, som panelet kommer til at vurdere. I den daglige drift har Facebook omkring 15.000 ansatte, der hver dag rutinemæssigt vurderer to millioner stumper af indhold på over 50 sprog i forhold til Facebooks retningslinjer – de såkaldte fællesskabsregler.

Facebooks brugere skal kunne foreslå sager til rådet, men Facebook vil også selv kunne forelægge sager. Ligesom ved retssager eller offentlige høringer vil rådet kunne indkalde udsagn fra sagens parter, de kan lave selvstændige undersøgelser, og de kan forlange at få indsigt i de meget detaljerede oplysninger, Facebook har om, hvordan indholdet bruges og spredes.

Vi har selv givet Facebook retten til at være dommer

Dia Kayyali, der er programleder i ngo’en Witness.org, har været involveret i flere af de workshops, som Facebook har afholdt for at hente inspiration til organiseringen af tilsynsrådet.

Hun har også tidligere arbejdet for den amerikanske ngo Electronic Frontier Foundation, der beskæftiger sig med borgerrettigheder i cyberspace.

Kayyali er grundlæggende positiv over for Facebooks arbejde og den grundighed, de er gået til værks med, og hun mener, at mange af de krav og ønsker, som civilsamfundet præsenterede Facebook for i processen, er blevet hørt og indarbejdet i konstruktionen.

"Det er stadig et åbent spørgsmål, om de virkelig vil forandre sig. Men man kan mærke, at de virkelig har skruet op for dialogen og for, hvor mange ansatte de sender til konferencer og workshops," konstaterer hun, da Mandag Morgen tilbage i september sidste år talte med hende i forbindelse med offentliggørelsen af rådets charter.

Dengang var hendes største betænkelighed, at tilsynsrådet risikerer at blive en måde at legitimere Facebooks forretningsmetoder, så Facebook ved at henvise til tilsynsrådet kan fralægge sig ansvaret, når deres aktiviteter fører til problemer.

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan er den geografiske fordeling af de 20 medlemmer af Facebook's nye tilsynsråd. Klik på billedet for at forstørre grafikken. (Foto: Facebook)

"Vi er nødt til at huske, at det her kommer fra et selskab, der skal tjene penge, og at der vil være situationer, hvor de rigtige beslutninger vil føre omkostninger og begrænsninger med sig for Facebook," sagde Dia Kayyali til Mandag Morgen.

Hun var noget usikker over for det grundlæggende udgangspunkt: at en af verdens største private virksomheder opbygger en instans, der skal tage vigtige beslutninger, som traditionelt ville være forbeholdt stater.

"De beslutninger, rådet skal tage, vil have lige så stor betydning som dem, der træffes i regeringer eller domstole. I den forstand er det en udvidelse af de store selskabers rolle, og det er bekymrende. Man kunne mene, at det var en funktion, der var bedre placeret i en organisation som FN," sagde Dia Kayyali.

Hun påpegede dog også, at der straks opstår andre problemer med at skabe en overnational, politisk styret instans, der kan regulere ytringsfriheden online, fordi der er så store nationale og politiske uenigheder om, hvad der er acceptabelt, og hvad der skal censureres.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 28. sep 2020