Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Helt forkerte tal om drab på sorte amerikanere cirkulerer på sociale medier

17. jun -
8 min læsetid
This describes the image
Foto:

I både USA og Danmark har tusindvis af mennesker de seneste uger været på gaden for at demonstrere mod racisme, efter afroamerikaneren George Floyd mistede livet forbindelse med en brutal politianholdelse den 25. maj.

Men ikke alle er enige i problemets omfang, og på sociale medier skyder modargumenter mod den påståede diskrimination af sorte frem. På Facebook og Twitter deler adskillige brugere eksempelvis statistikker, der angiveligt fortæller en anden historie.

Den ene statistik viser tilsyneladende, at kun 0,77 procent af alle drab på sorte i USA bliver begået af hvide, mens sorte selv står for 53,94 procent af drabene. De 0,77 procent er markeret med en stor, rød pil, der stiller spørgsmålet "Black Lives Matter is bitching about this?" – altså en henvisning til, at hvides drab af sorte ikke er så stort et problem, som Black Lives Matter gør det til.

Artiklen fortsætter under billedet

Den ene af de to statistikker er sat op som søjlediagram og skulle ifølge kildeangivelsen basere sig på FBI's drabsdata fra 2013. (Skærmbillede fra Facebook)

Af den anden statistik, der deles på sociale medier, fremgår det blandt andet, at 81 procent af drabene på hvide mennesker i USA begås af en sort, mens det kun er to procent med omvendt fortegn.

Men tallene i de to statistikker stemmer på ingen måde med de officielle tal, og forskere underkender da også facebook- og twitteropslagenes fremstilling.

Helt forkerte tal

Den ene af de to statistikker forestiller et søljediagram, som ifølge opslaget selv er baseret på FBI’s drabsdata fra 2013. Men tallene i søjlediagrammet stemmer på ingen måde overens med FBI’s drabsdata det år.

Det vurderer Rasmus Søndergaard, der er postdoc på Lund Universitet og har en ph.d. i amerikansk historie.

"Ud fra det, jeg kan se, matcher tallene i opslaget ikke med de tilgængelige tal, der findes om drab. Det er lidt svært at læse de her statistikker, for det fremgår ikke helt tydeligt, om tallene er i procenter, eller hvad det dækker over. Men baseret på kilden, der henvises til (FBI’s data, red.), er det nogle helt forkerte tal uanset," siger han.

Ifølge statistikken delt på sociale medier blev blot 10,22 procent af alle drab på hvide i USA i 2013 begået af hvide. Men ifølge FBI’s data er tallet hele 83,5 procent. Samtidig står der i opslaget, at sorte stod for 9,83 procent af drabene på hvide, men her er det officielle tal 13,6 procent.

 

Lige så galt på den er søjlediagrammet også angående drab på sorte.

Her fremgår det tilsyneladende, at kun 0,77 procent af alle drab på sorte i 2013 blev begået af hvide, men ifølge FBI’s data er tallet langt større - nemlig 7,6 procent. Omvendt skulle sorte ifølge søjlediagrammet stå for 53,94 procent af alle drab på andre sorte, men det tal er faktisk helt oppe på 90,1 procent.

"Søjlediagrammet svarer på ingen måde til de tal, man får, hvis man ud fra FBI’s data forsøger at beregne, hvor stor en andel af alle afroamerikanske mordofre, der i 2013 blev dræbt af afroamerikanere og af hvide. Det svarer heller ikke til, hvis man beregner, hvor stor en andel af alle hvide mordofre, der blev dræbt af hvide og af afroamerikanere," skriver Jørn Brøndal, professor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, i en mail til TjekDet.

Artiklen fortsætter under billedet

Jørn Brøndal er professor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og blandt andet forfatter til bogen 'Det sorte USA'. (Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix)

Han påpeger dog, at der er visse forbehold ved FBI’s data, fordi der også er sager, hvor sikkerhedstjenesten ikke har fået information om hverken hudfarve, alder eller køn. De drab er ikke medregnet i den pågældende data.

Drabsfordeling er forholdsvis stabil

Den anden statistik, der deles på sociale medier, skal forestille at være fra 2015. Tallene stammer angiveligt fra Crime Statistics Bureau i San Fransisco, men det er ikke lykkedes TjekDet at finde en organisation eller virksomhed med det navn. Og San Fransiscos politi oplyser i en mail, at de ikke står bag tallene.

Ifølge tallene, der er sat op på rækker ved siden af en tildækket mand med en pistol i hånden, blev hele 97 procent af alle drab på sorte i USA i 2015 begået af sorte. Omvendt stod hvide angiveligt blot bag to procent af drabene.

 

Men FBI’s data for 2015 fortæller en anden historie. Sorte stod nemlig "kun" for 89,3 procent af drabene på sorte, mens hvide tegnede sig for 8,6 procent – altså mere end en firdobling af facebookopslagets tal.

"De (folkene bag facebookstatistikkerne, red.) ønsker at vise, at sorte slår sorte ihjel, og at hvide næsten ikke gør, og selvom det i store træk ikke er helt forkert, er tallene stadig meget misvisende," siger Rasmus Søndergaard.

Og de er også misvisende, når det kommer til drab på hvide.

Artiklen fortsætter under billedet

Også den anden statistik fordrejer de egentlige drabstal. Tilmed opdigter den en kilde. (Skærmbillede fra Facebook)

Ifølge opslaget blev 81 procent af mordene på hvide i 2015 begået af sorte, mens en hvid kun i 16 procent af tilfældene blev slået ihjel af en anden hvid person. FBI’s data viser dog, at det stort set er lige omvendt.

Ifølge FBI blev hvide i kun 15,8 procent af tilfældene slået ihjel af en sort, mens gerningspersonen i hele 81,3 procent af tilfældene selv var hvid. Og den fordeling kommer ikke bag på Rasmus Søndergaard.

"Generelt er der flere sorte, der slår sorte ihjel, og hvide, der slår hvide ihjel. Det er ikke så overraskende, for sådan er det også i alle mulige andre aspekter af samfundet. Sorte gifter sig med sorte, hvide gifter sig med hvide, og det er helt basalt, at man holder sig til den gruppe, der ligner en selv," siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Rasmus Søndergaard er postdoc på Lund Universitet i Sverige og har en ph.d. i amerikansk historie. (Foto: Lund Universitet)

Og tendensen er fortsat frem til i dag, viser FBI’s nyeste tal fra 2018. De er i grove træk ikke meget anderledes end tallene fra 2013 og 2015.

Således stod sorte bag 88,9 procent af drabene på sorte, mens gerningspersonen var hvid i otte procent af tilfældene i 2018. Hvide stod omvendt bag 80,8 procent af alle drab på hvide, mens sorte stod noteret for 15,5 procent.

Mangelfuld data på politidrab

Modsat søjlediagrammet fra 2013 har billedet med den maskerede mand fra 2015 også tal med for politidrab. Ifølge billedet bliver én procent af alle drab på sorte begået af politiet, mens tallet er tre procent i hvides tilfælde.

FBI’s tal fortæller ikke noget om politidrab specifikt, og generelt er de amerikanske politikredses data mangelfuld på det område, understreger Jørn Brøndal. Den mangelfulde data var en af årsagerne til, at det amerikanske medie Washington Post den 1. januar 2015 begyndte at føre statistik over politiets skuddrab i USA.

"Politikredsene har, så vidt jeg husker, ikke indberetningspligt til FBI, så hvad angår politiets skuddrab, er Washington Posts database klart den bedste kilde," vurderer Jørn Brøndal.

Han tilføjer dog, at Washington Post kun medregner skuddrab. Derfor figurerer eksempelvis George Floyd ikke i statistikken, da han som bekendt døde, efter en politibetjent havde trykket sit knæ mod hans hals i næsten ni minutter.

Washington Post opgør ikke hudfarven på politibetjenten bag et drab, men hudfarven på offeret fremgår. Siden 1. januar 2015 er 5408 mennesker blevet skuddræbt af det amerikanske politi. 24 procent af dem var sorte, mens 45 procent var hvide.

 

Til sammenligning udgør sorte godt og vel 13 procent af den amerikanske befolkning, mens lidt over 60 procent er hvide.

"Der er flere hvide end sorte, der bliver dræbt af politiet, men det handler jo også om, at hvide udgør en markant større del af befolkningen. Når man måler det i forhold til befolkningsgruppernes størrelse, bliver det tydeligt, at sorte er markant overrepræsenterede," siger Rasmus Søndergaard.

Men skyldes overrepræsentationen ikke bare, at sorte begår mere kriminalitet?

Ikke ifølge Rasmus Søndergaard. For godt nok er sorte generelt fattigere end hvide og derfor naturligt mere på kant med loven, men det er kun den ene side af mønten.

"Det er en underliggende, strukturel realitet, at flere sorte vokser op i trange kår, som begrænser deres muligheder for at få et godt liv. Men oven i det er der så den racistiske profilering af unge, sorte mænd, der i højere grad ses som en trussel – også af politiet – og det er så medvirkende til, at konfrontationer opstår. Og i USA ender konfrontationer med politiet desværre relativt ofte fatalt."

 

 

Det amerikanske faktatjekmedie Politifact har tidligere gransket den ene af de statistikker, der nu igen deles på sociale medier. Tilbage i 2015 tweetede USA’s nuværende præsident, Donald Trump, nemlig den fejlagtige statistik om drab fordelt på race, efter en sort aktivist var blevet overfaldet til et Trump-vælgermøde i Alabama. Du kan læse Politifacts faktatjek fra 2015 her.

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 21. sep 2020