Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Dit valgkort er på vej!

Indsigt 16. nov 2017  -  1 min læsetid
Tjekdet
Skrevet af: Mads Due Hansen

På både Twitter og Facebook undrer vælgere sig over, hvor deres valgkort bliver af. Og den undren bliver formodentlig ikke mindre af, at andre oplyser, at de skam har fået deres for flere dage siden.

Men der er ikke grund til bekymring.

Det er KommuneData (KMD), der har ansvaret for at trykke og udsende de over fire millioner valgkort - eller helt præcist 4.557.652. Og KMD har som planlagt afsluttet deres arbejde i går. Samtlige valgkort er trykt og lagt i konvolutter, oplyser Christoffer Hellmann, der er pressechef i KMD, til TjekDet.

Næste led i kæden er at få brevet frem til din postkasse. Det sker med PostNord, hvor presseafdelingen fortæller, at det også hos dem går efter planen.

Så har du endnu ikke modtaget dit valgkort, så væbn dig med tålmodighed. Det burde være lige om hjørnet.

Skulle det alligevel ske, at valgkortet ikke når frem, at hunden har spist det, eller at det er røget ud med reklamerne, så kan du sagtens stemme uden. Bare husk legitimation.

Og ved du ikke, hvor du skal stemme, så kan du kontakte borgerservice i din kommune.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 20. dec 2023

Vil du vide mere?