Forskning med spektakulære resultater citeres 100 gange mere end ‘kedelig’ forskning

Indsigt 26. maj 2021  -  2 min læsetid
This describes the image
Foto: RF._.studio
  • Studier, hvis resultater ikke kan genskabes, er langt mere populære end studier med solide resultater, konkluderer nyt studie

  • Det er mere interessant for udgivere og redaktører at udgive forskning, der kommer med bemærkelsesværdige resultater

Usikre og påståelige forskningsresultater bliver oftere citeret og får mere opmærksomhed, end sikre og veldokumenterede forskningsresultater. 

Faktisk bliver de ofte mere spektakulære og fængende resultater i gennemsnit citeret 100 gange hyppigere ifølge et studie fra Science Advances. Det skriver den britiske avis The Guardian.

Forskerne bag studiet mener, at årsagen skal findes i gennemgangen af de spektakulære forskningsresultater. Der er nemlig tendens til, at de bliver hurtigere godkendt til videnskabelige tidsskrifter end de resultater, der ikke på samme måde er opsigtsvækkende.

Det er mere interessant for udgivere og redaktører at udgive forskning, der kommer med bemærkelsesværdige resultater, lyder det i studiet.

Løsningen kan ifølge en af forskerne bag studiet Marta Serra-Garcia, der er adjunkt ved University of California, være at give andre mulighed for at tjekke, hvor mange gange et resultat er blevet testet, og om resultaterne er blevet bekræftet af lignende studier.

At et studie bliver gentaget med samme resultat, er med til at underbygge og styrke forskningens validitet. Men særligt inden for socialvidenskab og medicin er der tendens til ikke at efterprøve resultater. En tendens The Guardian tidligere har kaldt ‘replikationskrisen’.

Siden 2005, hvor studiet Why most published research findings are false (på dansk: hvorfor størstedelen af udgivet forskning er falsk), har tre større studier fundet frem til, at replikationsraten i Nature og Science - to af verdens mest anerkendte forskningstidskrifter - var meget lav inden for psykologi, økonomi og socialvidenskab
 

Opdateret 26. maj 2021

Vil du vide mere?