Hvad blev der af EU’s forbud mod kanelsneglen?

I november 2013 fik danske bagere måske kanelen galt i halsen.

Flere medier kunne berette, at den danske kanelsnegl var et truet stykke wienerbrød, da en ny EU-forordning nu bestemte mængden af kanel i de europæiske landes bagværk.

Forordningen blev til, fordi kanel indeholder små mængder af giftstoffet kumarin, som kan give leverskader.

Det var Fødevarestyrelsen, som stod for at klassificere de danske kanelsnegle på en måde, som truede deres overlevelse.

Men selv samme styrelse ændrede året efter deres beslutning, så wienerbrødet med den hvide glasur i dag lever i bedste velgående i de danske bagerforretninger.

"Fint" eller "traditionelt" bagværk?

Danske bagere bruger normalt ikke kanel i sin sande form i deres produktion af kanelsnegle. De bruger i stedet en billigere type, der hedder kassiakanel. Den smager af kanel, men indeholder meget større mængder af det giftige stof kuramin.

Det var blandt andet derfor, EU i 2013 satte regler for, hvor meget kumarin mennesker må indtage, nemlig maks 0,1 milligram per kilo kropsvægt om dagen. For at blive herunder var der også sat grænser for bagværk og herunder for den kanelsnegl, du ser bag bagerens glasrude.

Men det var ikke entydigt, hvor grænsen for brugen af det giftige stof gik. Maks-mængden af kumarin hænger nemlig sammen med, hvilken klassifikation bagværket har.

Hverdagsbag eller "fint bagværk", som EU kalder det, må have 15 milligram kuramin per kilo, hvorimod "traditionelt bagværk", som typisk er sæsonbetonet, for eksempel brunkager, der kun bliver solgt til jul, må have hele 50 milligram per kilo.

Det var Fødevarestyrelsen, som i november 2013 stemplede kanelsneglen som fint bagværk, fordi man i de fleste bagerforretninger kan købe en kanelsnegl året rundt.

Og her kom problemet. Flere stikprøver fra Fødevarestyrelsen viste nemlig, at danske kanelsnegle indeholder mere kuramin end de 15 millimeter, som EU-forordningen bestemte.

Svenskernes kanelbullar får særstatus

En trigger for de danske kanelsnegle-fans var, at i Sverige fik den svenske kanelbullar status som traditionelt bagværk med det samme. Svenskernes pendant til en kanelsnegl var altså aldrig i fare.

Mange danske bagere udviste deres vrede over forbuddet, når nu svenskerne kom så let til .

Det endte med, at Fødevarestyrelsen, DI Fødevarer, Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD), Coop og De Samvirkende Købmænd i 2014 sammen om at finde ud af, hvordan vi kunne beholde kanel i dansk bagværk.

Konklusionen blev, at de i juni 2014 endte med at kategorisere kanelsneglen som traditionelt bagværk. Sneglen må derfor alligevel indeholde en forholdsvis høj mængde af det giftige stof.

I den forbindelse er virksomheder, som bruger meget kanel i deres produktion, blevet pålagt at rapportere, hvor meget kanel de bruger. Det skal de gøre som del af virksomhedens risikoanalyse.

Samtidig anbefaler Fødevarestyrelsen, at man ikke spiser for meget kanel - det gælder især for børn.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet