Myndigheder, civilsamfundet og medier i fælles front: Her er de franske initiativer mod desinformation

 

 

Hackerangreb og indflydelsesoperationer blev en varm kartoffel i de sidste dage op til det franske præsidentvalg i 2017. Blot to dage før det skæbnesvangre valg blev flere tusinde e-mails fra daværende præsidentkandidat Emmanuel Macrons kampagneteam lækket. Timingen var mildest talt ubelejlig: En gammel valglov forbyder nemlig politikere og medier i at kommunikere politiske budskaber den sidste dag før valget. Der var med andre ord næsten ingen tid til at svare igen på lækket inden karensperiodens begyndelse.

Men Macrons kampagnefolk blev ikke taget med bukserne nede. Belært af erfaringerne fra den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 havde Macrons folk udtænkt en plan på forhånd. De havde oprettet en væsentlig portion falske e-mails og lagret disse sammen med autentiske e-mails. De falske e-mails blev derfor uundgåeligt inkluderet i lækket, hvilket såede tvivl om ægtheden af samtlige lækkede e-mails. Samtidig nåede Macron lige akkurat at informere om hackerangrebet i medierne. Endvidere fik den franske valgmyndighed opfordret alle medier til at afholde sig fra at rapportere om indholdet i e-mailene. Resultatet blev, at kun de færreste franske vælgere blev bekendt med indholdet af lækket.

Desinformation fra dag 1

Således udgjorde hackerangreb og desinformation nærmest en ilddåb, der indrammede Macrons indtrædelse i rollen som Frankrigs præsident. Derfor er det næppe overraskende, at Macron siden har gjort kampen mod desinformation og indflydelsesoperationer til en væsentlig politisk prioritet.

Allerede tre uger efter valget kunne Macron offentligt stadfæste denne prioritet ved et møde med Ruslands præsident Vladimir Putin i Versailles. Her lagde Macron ikke fingre imellem, da han på et fælles pressemøde udmeldte, at journalister fra russisk-ejede medier som RT og Sputnik handlede som indflydelsesagenter, der spredte falske nyheder om ham selv og hans præsidentkampagne.

Macron har dog ikke kun brugt diplomatiske midler i kampen mod desinformation. I en nytårstale til det franske mediekorps i januar 2018 præsenterede han for første gang et initiativ mod desinformation, som siden blev det nok mest omdiskuterede: En ny lov mod falske nyheder.

Loven mod manipulation af information

Loven, der siden har ændret navn til loven om informationsmanipulation, indeholder fire centrale bestemmelser.

For det første giver loven dommere adgang til en form for ’foreløbig procedure’, som kan bruges til at tvinge internetudbydere og værtshjemmesider til at fjerne opslag, der enten er falske eller vildledende. Proceduren skal gøre det lettere at bremse spredningen af falske nyheder i en fart.

For det andet får landets medievagthund, den såkaldte Conseil Supérieur de l’Audiovisuel, tilladelse til at bremse og suspendere tv-udsendelser, der stammer fra et udenlandsk ejet medie, såfremt udsendelsen kan siges at krænke franske nationale interesser.

For det tredje forpligter loven internetudbydere og værthjemmesider til at give deres brugere bedre mulighed for at indberette falske opslag, og udbyderne skal desuden holde de offentlige myndigheder orienteret herom.

Endelig strammer loven reglerne for gennemsigtighed i online-platformes reklame-aktiviteter. Det skal med andre ord være lettere at gennemskue, hvem der står bag de reklamer, man bliver eksponeret for, når man for eksempel scroller ned over sine nyhedsoversigter på sociale medier.

Kort efter sin fremsættelse blev loven genstand for en heftig debat. Kritikken gik blandt andet på, at loven var overflødig, da fransk lov allerede forbød spredningen af falske nyheder. Andre påpegede, at problemet med falske nyheder hellere skulle adresseres i EU-regi. Flere rejste spørgsmål om lovens konsekvenser for ytringsfriheden på internettet. Sidstnævnte blev sågar evalueret i en rapport af OSCE (Organization for Security and Cooperation), som konkluderede at loven var en ’ny og interessant tilgang’ til bekæmpelse af desinformation, men også anbefalede en klarere definitionen af desinformation for at beskytte journalister og ytringsfriheden generelt.

Loven blev i sidste ende vedtaget i en lettere justeret udgave i november sidste år. Ændringerne bestod blandt andet i, at man omdøbte loven til at være ’mod informationsmanipulation’ frem for ’mod falske nyheder’, for at undgå at ramme eventuelle satiriske magasiner.

Partnerskab med medier og skoler

Udover den omdiskuterede lov har den franske regering også indgået et tæt samarbejde med både journalister og uddannelsesinstitutioner.

På uddannelsesfronten har både det franske kulturministerium, uddannelsesministerium og en hær af journalister stillet sig bag et omfattende nyt undervisningsinitiativ. For et årligt budget på seks millioner euro (godt 45 millioner danske kroner) får skoleelever på både midterste og højeste klassetrin undervisning i kildekritik og mediekendskab. I praksis foregår undervisningen ved, at en journalist besøger klasselokalet og træner eleverne i at spotte falske opslag på platforme som Twitter og YouTube. I december 2018 var der ifølge New York Times allerede 155 journalister involveret i projektet.

På mediefronten har det Nationale Audiovisuelle Institut indledt et ambitiøst samarbejde med en række prominente tv- og radiostationer. Sammen har de lanceret en faktatjek-platform kaldet "Sand eller Falsk" (Vrai ou Fake), hvor journalister og borgere kan søge hjælp til at faktatjekke historier – eller aflive falske historier, inden de bliver videreformidlet.

Initiativet kommer som supplement til de to platforme Crosscheck og Le Décodex. Begge tilbyder verifikationsværktøjer for læsere og journalister. Det er nyhedsmediet Le Monde, som står bag Le Décodex, der blandt andet har listet 600 upålidelige hjemmesider. Crosscheck er et større samarbejde mellem 37 franske medier og er hjulpet på vej af den amerikanske non-profit organisation First Draft, der støtter journalister, akademikere og teknologer i deres arbejde med at fremsøge fakta og evidens.

Også den Paris-baserede organisationen Reporters Sans Frontières (rapportere uden grænser) har lanceret et initiativ mod desinformation kaldet Journalism Trust Initiative, som har til formål at udvikle et sæt af fælles regler og indikatorer for kvalitetsjournalistik.

Monitorering og strategisk kommunikation

Den franske regering har også gjort sit for at tilbyde rigeligt med hjælp til borgere, der forsøger at manøvrere i en ny medievirkelighed. Med kampagnen ’Man manipulerer dig’ (On te manipule) har regeringen publiceret en række artikler, der beskriver i detaljer, hvordan man kan identificere falske narrativer. For eksempel tilbyder kampagnen en guide til, hvilke kritiske spørgsmål man kan stille til information, man finder på nettet. Der er desuden links til en række eksterne kilder, blandt andet en video med instrukser til at afmontere konspirationsteorier.

Også det franske udenrigsministerium har søsat initiativer. Blandt andet har udenrigsministeriets kommunikationsenhed opsat et moniteringssystem, der tidligt skal opsnuse eventuelle indflydelseskampagner, før de når ud til den brede befolkning. I en tale på en stor konference om informationskrig afholdt i april sidste år, sagde den franske udenrigsminister Jean-Yves Le Drian desuden, at hans ministerium samarbejder med udstationerede journalister, som rapporterer om de indflydelseskampagner, der rammer andre lande – og hvordan disse lande tackler problemet.

Endelig udgav et par analyseinstitutter med tilknytning til det franske forsvarsministerium og udenrigsministerium i september en omfattende rapport om informationsmanipulation. Rapporten skildrer informationsmanipulationens karakteristika og identificerer både faldgruber og muligheder. Den indeholder sågar en oversigt med intet mindre end 50 anbefalinger til at bekæmpe informationsmanipulation. Anbefalingerne er rettet mod både civilsamfund, regeringer og private aktører.

Internationalt samarbejde

Der er imidlertid forholdsvis bred enighed om, at Frankrig ikke kan stå alene i kampen mod desinformation. Flere har peget på behovet for en europæisk løsning. Som medlem af EU er Frankrig imidlertid allerede inkluderet i den række af initiativer, EU har lanceret. Ikke desto mindre har Macron yderligere opfordret til oprettelsen af et nyt EU-agentur for beskyttelsen af demokratier. Dette agentur skal hjælpe medlemsstaterne polstre deres forsvar mod både cyber-angreb og informationsmanipulation.

I tillæg til EU’s indsatser er Frankrig også blandt de nyeste medlemmer af NATO’s særlige center for strategisk kommunikation (NATO StratCom CoE), der ligger i Riga. Frankrig er også medlem af det såkaldte Hybrid CoE, et Helsinki-baseret europæiske center med eksperter inden for hybride trusler.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet