Nye EU-regler: Nu har digitale platforme én time til at fjerne terror-indhold

Med en ny EU-lov i hånden kan unionens medlemslande nu tvinge blandt andre Google, Facebook og Twitter til at fjerne indhold på nettet, der opildner til terrorisme - og det skal ske inden for en time. Det samme gælder de såkaldte hostingtjenester, der tilbyder serverplads til at opbevare andres hjemmesider.

Forslaget blev vedtaget af Det Europæiske Råd i marts, og er nu også godkendt i Europa-Parlamentet.

Loven skal være med til at bekæmpe radikalisering online. Det kan for eksempel være indhold, der tilskynder til terrorhandlinger, eller opfordrer folk til at melde sig under en terrorgruppes faner.

Det kan også være i form af opslag, der giver instruktioner i, hvordan man laver og bruger sprængstoffer, våben eller lignende med henblik på terrorhandlinger.

Reglerne omfatter sociale medier og hostingtjenester, der laver hjemmesider, uanset om virksomhederne har hovedsæde i eller uden for EU. 

Den korte frist skyldes, at indholdet er mest skadeligt i løbet af de første timer, det kan findes online, fordi det hurtigt kan opnå mange delinger og nå ud til mange, skriver Europa-Parlamentet i en pressemeddelelse.

Frygter for ytringsfriheden

Forslaget er dog ikke blevet vedtaget uden protester. 

61 borgerrettighedsgrupper har i et brev udtrykt frygt for, at akten kan påvirke borgernes fundamentale rettigheder som for eksempel ytringsfriheden.

Grupperne er blandt andet bekymret for, at platformenes digitale filtre kan fjerne indhold, der slet ikke har noget med terror at gøre. Ikke mindst den meget korte tidsfrist på en time kan betyde, at for meget lovligt indhold vil bliver fjernet.

De nye regler kræver ikke, at platformene løbende overvåger og filtrerer indhold, men det lægger op til, at tjenesteudbyderne selv tager skridt til at forhindre spredningen af det forbudte indhold. Men hvordan det konkret kan ske, er det op til virksomhederne selv at finde ud af. Og det frygter borgerrettighedsgrupperne altså kan ske med digitale filtre, der kan fjerne eller forhindre spredningen af lovligt indhold.

Det er formodentlig også årsagen til, at politikerne i Europa-Parlamentet mener, at en eventuelle skridt fra internettjenester ikke bør ske med obligatoriske filtre eller automatiserede værktøjer, fordi det kan klassificere uskadeligt indhold som "terror".

Parlamentet slår også fast, at sociale medier som for eksempel Facebook og YouTube, der primært har indhold uploaded af brugerne, ikke skal være forpligtet til proaktivt at identificere terrorindhold online, da det vil være for stor en byrde for dem. Overvågning af informationen og aktivt at finde ulovlige aktivitet er myndighedernes ansvar.

Til gengæld skal udbyderne tilbyde brugervenlige muligheder for at indgive en klage og sikre, at klager håndteres hurtigt, fremgår det af pressemeddelelsen fra Europa-Parlamentet.

Udbyderne skal hvert år gøre offentlig status

En anden bekymring er, hvordan ’terrorrelateret indhold’ skal forstås. Her frygter grupperne, at mere autoritære regeringer i Europa vil misbruge de nye regler mod systemkritikere. 

Reglerne indebærer dog, at udbyderne skal være transparente om omfanget og typen af indhold, der fjernes, ligesom indhold der skal bruges i forbindelse med undervisning, journalistik, kunstnerisk eller i forskningsøjemed ikke betragtes som terrorindhold.

EU har fastsat en grænse for, hvor store bøder medlemsstaterne kan udstede, hvis en udbyder gentagende gange ikke efterkommer myndighedernes påbud. Bøderne kan højest udgøre fire procent af en virksomheds globale omsætning.

Forarbejdet til loven, der nu er stemt igennem, begyndte helt tilbage i 2018, hvor man især havde fokus på at hindre Islamisk Stat i at sprede deres budskaber på nettet. 

Kilder: Pressemeddelelse fra Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Deutsche Welle og Techcrunch.