Danmark vil ikke vente på EU: Sender dansk forslag om skærpet kontrol med sociale platforme i høring

Sociale platforme som Facebook og YouTube, gruppebeskedtjenester som f.eks. iMessage og Messenger samt en række store dating- og gaming-platforme med over 100.000 brugere herhjemme skal til at indstille sig på en ny virkelighed fra 1. juli 2022. En virkelighed der for brugerne vil indebære nemmere adgang til at anmelde problematisk indhold på nettet, og som for de omfattede udbydere kan indebære sanktioner og bøder, hvis de ikke med visse undtagelser inden for 24 timer lever op til kravene om at fjerne ulovligt indhold.

Regeringen har efter et længere tilløb sendt sit udkast til ”Lov om regulering af sociale medier” i høring med henblik på vedtagelse i Folketinget i foråret og ikrafttræden 1 juli 2022. (Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk). Dermed planlægger regeringen lige som enkelte andre EU-lande at overhale den forventede EU-regulering på området, som i øjeblikket behandles i Europa-Parlamentet. Bl.a. Tyskland har gjort det samme, da udsigten til fælles EU-regler formentlig ligger helt ude i 2023. 

Spørgsmålet er så, om en dansk mere vidtgående lovgivning rent faktisk vil blive overtrumfet af en kommende EU-forordning, der måske bliver mindre vidtgående. Herom står der meget klart i det høringsbrev fra Erhvervsministeriet, som ledsager udkastet til dansk lov på området, at Danmark kommer til at underlægge sig den fælles EU-regulering, når den kommer. I høringsbrevet fra Erhvervsministeriet står der:

”Det bemærkes, at Europa-Kommissionen den 15. december 2020 fremsatte forslag til forordning om et indre marked for digitale tjenester. Denne forordning har til formål at modernisere og præcisere digitale platformes forpligtelser i forhold til ulovligt indhold. I forbindelse med denne forordnings ikrafttræden, vil forpligtelser i Lov om regulering af sociale medier alene kunne opretholdes i det omfang, de flugter med forpligtelserne i forordningen.” 

Det vil sige, at en selvstændig dansk regulering formentlig kun vil kunne gælde frem til engang i 2023, når EU har tilendebragt behandlingen af den fælles regulering.

Indholdet af lovudkastet

For tjenesteudbyderne medfører udkastet til lovforslaget fra regeringen en forpligtelse til at handle hurtigt på anmeldelser om problematisk indhold og til at give bedre information og begrundelse, når indhold fjernes eller får lov til at blive liggende. 

Samtidig tillægges Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen nye beføjelser til at kontrollere de nævnte platformes arbejde med at leve op til kravene. Platformene får et rapporteringskrav til styrelsen i forhold til hvor meget, de fjerner af indhold, og styrelsen får ret til adgang til data fra udbyderne til på egen hånd at kunne analysere på udviklingen og effekten af lovgivningen. Styrelsen får en ekstra bevilling på godt fire millioner kr. årligt til at klare den opgave.

Indhold fra medier omfattet af redaktionelt ansvar ifølge medieansvarsloven og deres indhold på de sociale platforme bliver undtaget fra de nye bestemmelser i det forslag til lov, som er sendt i høring. Det vil sige, at de publicistiske medier i Danmark bliver undtaget. Det samme gør små beskedtjenester og platforme med lille udbredelse.

Her er detaljerne i forslaget om regulering af de sociale medier, som nu er sendt i høring frem til 21. januar 2022:

• Tjenesteudbyderen skal oprette en nem og lettilgængelig procedure for behandling af anmeldelser om ulovligt indhold. Ulovligt indhold er enhver form for indhold, der strider mod dansk ret. Ulovligt indhold kan være ulovlige aktiviteter såsom deling af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn, ulovlig deling af private billeder uden samtykke eller onlinestalking. Overtrædelse af ophavsretten er undtaget i lovforslaget.

• Når problematisk indhold bliver anmeldt, skal tjenesteudbyderen omgående kvittere for modtagelsen. Kvitteringen skal indeholde oplysninger om: 1) hvordan anmeldelsen behandles, herunder tidshorisonten 2) om at anmelder kan indgive en anmeldelse til politiet over indholdet og mod den, der har delt det anmeldte indhold 3) om at tjenesteudbyderen blokerer eller fjerner det anmeldte indhold skal opbevare indholdet og kontooplysninger i 90 dage med henblik på eventuel udlevering af materiale til politiet og  4) om at anmelderen kan klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over anmeldelsesproceduren.

• Hvis tjenesteudbyderen f.eks. Facebook kan træffe afgørelse om nedtagning af problematisk indhold uden nærmere undersøgelse, skal afgørelse træffes senest 24 timer efter modtagelse af anmeldelsen. Hvis det ikke kan ske, skal anmelder underrettes om, at det kræver en nærmere undersøgelse at vurdere indholdet. Det har Facebook så normalt syv dage fra anmeldelsestidspunktet til. Hvis fristen fraviges, skal udbyderen, inden udløbet af de syv dage, oplyse anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om begrundelsen. 

• Både afgørelser om fjernelse og fastholdelse af indhold skal begrundes.

• Klager eller anmelder kan inden for to uger efter afgørelsen om fjernelse eller fastholdelse af indhold klage over afgørelsen og bede om at få den efterprøvet. Udbyder skal senest syv dage efter modtagelse af en anmodning om efterprøvelse træffe afgørelse om at fastholde eller ændre sin afgørelse. Herefter har anmelder en sidste mulighed for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 
 
• De tjenesteudbydere, der er omfattet af det nye lovforslag, skal berede sig på en omfattende rapportering til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Den rapportering skal bl.a. indeholde: indsatser for at forhindre ulovligt indhold på platformen, anvendelse af algoritmer til klassificering af indhold, der skal fjernes eller blokeres, metoder og kontrolprocedure for vurderingen af, om der er tale om ulovligt indhold, foranstaltninger over for  brugere, der har delt indhold, som af tjenesteudbyderen bliver fjernet eller blokeret, anmeldelsesprocedurer, de interne beslutningskriterier, som tjenesteudbyderen lægger til grund for sin afgørelser, oplysninger om de personer, som foretager behandling af anmeldelser deres sproglige kundskabsniveau m.v., oversigt over antal anmeldelser og afgørelser, gennemsnitstiden for sagsbehandlingen, fravigelser af fristerne, antallet af klagesager og resultatet af dem og meget mere.

• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal føre tilsyn med de omfattede platforme, lave selvstændige analyser. Styrelsen kan udstede påbud, bøder og tvangsbøder. Udmåling af bøder fastlægges på baggrund af tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår korrigeret med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste. Der lægges desuden vægt på overtrædelsens gentagne karakter.

Udkastet til regulering af de sociale medier er nu sendt til høring hos en lang række organisationer og interessenter. Herefter skal det endelige lovforslag fremlægges og behandles i Folketinget.