INDSIGT Du kender det sikkert. 

Du scroller ned gennem dit facebookfeed og bliver pludselig mødt af et ansigt lagt i alvorlige folder. Over ansigtet er skrevet en tekst, det kunne for eksempel være om seksuelle krænkelser eller pågribelsen af formodede terrorister på dansk jord.

Du scroller videre og ser endnu et ansigt, denne gang et muntert et af slagsen. Der er nemlig øget lønkompensation på vej til selvstændige, kan du læse over det smilende ansigt.

Alle tre eksempler er virkelige eksempler på danske politikeres facebookopslag. Fælles for opslagene – og der var mere end 100 at vælge imellem alene blandt partilederne i seneste måned – er, at politikeren kigger direkte på dig.

Men hvorfor gør de det? Hvorfor er selfies blevet så vigtig en del af politikernes kommunikation på sociale medier?

Ifølge ekspert i sociale medier Astrid Haug skyldes det, at opslag med selfies når længere ud til potentielle vælgere på Facebook, og det er politikerne naturligvis meget interesserede i. 

"Selfies er noget af det indhold, der klarer sig rigtig godt. Det får mange likes. Kigger man på eksempelvis Pernille Vermund, så lægger hun jo stort set kun selfies op, og det gør hun, fordi det virker." 

Selfies virker af to årsager

Ifølge Benjamin Rud Elberth, der er ekspert i politisk kommunikation og sociale medier, er der overvejende to årsager til, at opslag med selfies klarer sig godt på Facebook. Den første er, at algoritmerne på det sociale medie favoriserer selfies.

Det kan han godt nok ikke vide med sikkerhed, for Facebook er sparsomme med at udlevere detaljer om, hvordan deres algoritmer fungerer, siger han. Men Benjamin Rud Elberth er så godt som sikker, for man kan downloade såkaldte extensions – tilføjelsesprogrammer – til Google Chrome-browseren og på den måde se, hvordan Facebook genkender billeder, man lægger op.

"Der kan man se, at hvis man for eksempel lægger et billede op af en mand, der er meget tæt på, så kan den genkende det som en mand. Men hvis vi smider et billede op af noget mindre definerbart, så kan Facebook ikke genkende det. Så min klare overbevisning er, at algoritmerne hjælper selfies med at komme langt ud, fordi de kan genkende, at det er mennesker med øjne, smil og så videre," siger han.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, er blandt de mest populære politikere på Facebook og en hyppig bruger af selfies.

Men det er ikke hele forklaringen. Der er også en menneskelig faktor, som gør, at selfies får stor rækkevidde på Facebook, siger Benjamin Rud Elberth. Også her har det lidt med algoritmer at gøre, selvom det ikke er algoritmerne i Facebooks billedgenkendelse. 

"Vi mennesker kan rigtig godt lide at se andre mennesker. Når vi scroller rundt i vores feed, så stopper vi simpelthen oftere op og bruger mere tid på billeder, som vi får øjenkontakt med. Når vi gør det, registrerer algoritmerne, at vi kigger mere på mennesker, og derfor bliver vores feed pakket mere og mere ind i billeder af mennesker,” siger han.

Som eksempel nævner Benjamin Rud Elberth, at han for bilbranchen har lavet en analyse af deres rækkevidde på sociale medier. Der fandt han ud af, at det giver langt bedre resultater at bruge billeder, hvor bilernes forlygter peger ind i kameraet, end billeder, hvor bilen står med siden til.

“Men det skyldes ikke, at Facebooks algoritmer kan genkende lygterne eller bilen mere på det ene billede end det andet. Det skyldes simpelthen, at vi menneskeligt søger efter nogle holdepunkter, der ligner øjne," siger han.

Har vi fået nok?

En gennemgang af partiledernes facebookopslag i februar viser, at næsten halvdelen af alle opslag var akkompagneret af en decideret selfie eller et tydeligt billede af politikerens ansigt. En af de mest populære politikere på sociale medier, Nye Borgerlige-formand Pernille Vermund, var topscoreren i februar med 24 selfies i sine 28 opslag.  

Men det er ikke sikkert, at politikernes selfie-strategi bliver ved med at virke. Ifølge Benjamin Rud Elberth er vi ved at nå et mætningspunkt, fordi folk efterhånden har luret politikernes taktik.

“Det er opstillet, og der er gået inflation i det. Det er efterhånden blevet så tydeligt, at politikerne kun ændrer deres ansigtsmimik en lille smule i forhold til, hvad budskabet er, så det er nærmest helt sat på formel, og vi kan ikke lide, når noget er uægte,” siger han.  

Astrid Haug har også godt bemærket, at politikernes selfies kritiseres i visse kredse. Hun fremhæver diskussionen om statsminister Mette Frederiksens brug af sociale medier, men hun mener ikke, at kritikken er lige så udbredt i den brede befolkning.

"Eksperter, meningsdannere og politiske kommentatorer er trætte af makrelmadder og vinduespudsning, men danskerne kan altså lide det. Vi kan godt lide en folkelig statsminister. Så hvis man skal være lidt grov, er politikerne nok faktisk tættere på virkeligheden, end kritikerne af selfies er," siger hun.

Mette Frederiksen fik kritik fra flere sider, da hun lagde dette billede op på sin facebookside i starten af februar. Billedet fik mere end 22.000 reaktioner, hvoraf langt størstedelen var af positiv karakter.

Men hvis man er blandt dem, der er godt trætte af politikerselfies, er der råd at hente, siger Astrid Haug. Medmindre man sletter sin facebookprofil, kan man nok ikke slippe helt for dem, men man kan begrænse mængden af smilende eller alvorlige politikere i sit feed.

"Man kan jo starte med at gøre det, at man selv stopper med at like det (opslag med selfies, red.). Så kan man være aktivistisk på den måde og for eksempel også stoppe med at følge politikere, der lægger mange selfies op," siger hun.

Til gengæld nytter det ikke noget at skrive til politikerne i deres opslag, at de skal stoppe med at bruge selfies, fastslår Benjamin Rud Elberth. Faktisk vil det få den stik modsatte effekt.

“Jo mere du skriver i kommentarfeltet, at du ikke gider se deres fjæs, jo mere ser du deres fjæs, for sådan virker algoritmerne," siger han.

Politiker: Man vil jo gerne have sit politiske budskab ud 

En af de politikere, der bruger selfies som en del af kommunikationen på Facebook, er Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund. Han har blandet sig lidt i debatten om politikerselfies på Twitter, og han erkender gerne, at selfies for ham er et strategisk værktøj til at nå længere ud på sociale medier.

Han kan nemlig se, at det giver større rækkevidde i form af flere interaktioner fra facebookbrugere.

"Man vil jo gerne have sit politiske budskab ud. Det er jo indholdet, der er det interessante, og hvis en selfie gør, at der er mange flere end lige mine nærmeste følgere, der ser budskabet, så er det min konklusion, at det må være sådan," siger han.

Hvis nogen kunne få Facebook til at ændre deres algoritme, så vi ikke belønnes så voldsomt for selfies, så lover jeg højt og helligt aldrig igen at tage en selfie, for du har helt ret; det er en uskik og vi fremstår som større narcissister, end vi er.

— Rasmus Stoklund (@RStoklund) February 23, 2021

Til at begynde med syntes Rasmus Stoklund ellers, det var lidt grænseoverskridende at tage selfies til sociale medier, men nu har han efterhånden vænnet sig til det, siger han. Det er blevet en nødvendighed, men han forstår godt, hvis andre synes, det har taget overhånd.

"Engang imellem er der nogen, der skriver til mig, at det er ulideligt med alle de politikerselfies, og det forstår jeg sådan set godt. Jeg kan godt forstå, at man opfatter det som narcissistisk, når man ser det udefra," siger han.

Han nævner selv, at det også har givet fin rækkevidde på sociale medier, når han har lagt billeder op fra et møde af ham selv og andre mødedeltagere, hvor det ikke var selfies. Men hans fornemmelse er stadig, at det er opslagene med selfies, der får størst opmærksomhed.

Der er da også en helt lavpraktisk grund til at bruge selfies, siger Rasmus Stoklund.

"I det daglige er det tit bare sådan, at hvis jeg læser noget i avisen, jeg har en holdning til, og jeg sidder på mit kontor, så har jeg ikke lige en masse andre, jeg kan få taget et billede sammen med. Jeg har heller ikke en fotograf, der kan tage et billede af mig, så der må man ty til en selfie og lave en facebookopdatering."

Rasmus Stoklunds mest populære facebookopslag sidste år - som også var blandt de mest populære blandt alle politikeres opslag - var en selfie til en Hizb ut-Tahrir-demonstration på Kongens Nytorv i oktober. I alt blev opslaget liket knap 20.000 gange, mere end 3.000 efterlod en kommentar, og det blev delt over 30.000 gange. Ifølge Rasmus Stoklund fik hans facebookside en masse nye følgere på grund af opslaget.

Adfærd styrer indholdet

TjekDet har spurgt Facebook, om deres algoritmer belønner selfies eller billeder af genkendelige ansigter, der minder om selfies, så den slags opslag får større rækkevidde. Vi har også spurgt, om algoritmerne generelt belønner billeder i opslag, uanset om det er selfies eller ej. 

Kommunikationskonsulent for Facebook i Norden Camilla Nordsted svarer følgende i en mail:

"Facebook belønner ikke selfies alene af den grund, at der er tale om et selfie. Det indhold, vi (brugerne, red.) ser i vores nyhedsfeed, baserer sig på vores adfærd på platformen, og hvordan vi interagerer med forskellige typer af indhold. Af samme grund er alles nyhedsfeed unikt og forskelligt, fordi det er tilpasset den enkelte. Der er forskellige signaler, der har indflydelse på, hvordan indhold rangeres i dit nyhedsfeed, eksempelvis om der er en vis type af opslag, du oftere interagerer med (fx et billede, en video eller links), og hvem du oftest interagerer med (fx venner, sider eller grupper)."

Hun skriver desuden, at man kan finde en uddybende forklaring på Facebooks hjemmeside.

Det svar overrasker ikke Benjamin Rud Elberth. Han mener fortsat, at Facebooks algoritmer også bygger på ansigtsgenkendelse, men det ville være problematisk for Facebook at indrømme, siger han.

Benjamin Rud Elberth understreger, at det kun er Facebook, der kender deres algoritmer, men han tør godt stå på mål for, at Facebook og Instagram genkender ansigter på et langt dybere niveau, end mailsvaret giver indtryk af.

Disclaimer: TjekDet er udpeget af Facebook som tredjepartsfaktatjekker i Danmark. Samarbejdet indebærer, at TjekDet kan udarbejde faktatjek, som det sociale medie tilføjer til opslag, hvor TjekDet har fundet misinformation. Facebookbrugere kan herefter klikke på linket og læse faktatjekket. TjekDet får refunderet researchomkostningerne per artikel. Denne artikel er ikke omfattet af samarbejdet.