Trump raser, men hvem betaler egentlig mest til NATO?
-
USA bruger langt flere penge på NATO end de andre medlemslande, uden selv at få nogen fordel af det, lyder det i kritik fra præsident Donald Trump.
-
I et opslag på Truth Social sammenligner præsidenten NATO-landene ved at se på de absolutte tal for hvert enkelt lands forsvarsbudget.
-
Men de absolutte tal er et dårligt sammenligningsgrundlag for lande, der har vidt forskellig størrelse og økonomi, siger ekspert til TjekDet.
-
Mere mening giver det at kigge på medlemslandenes forsvarsudgifter i procent af BNP, lyder det, og disse tal giver et noget anderledes billede.
USA bærer det tungeste læs og betaler langt mere til NATO end de 31 øvrige medlemslande, som snylter på amerikanernes bidrag.
Det indtryk kan man få af den amerikanske præsident Donald Trumps gentagne kritik af de øvrige NATO-landes bidrag.
“USA bruger langt flere penge på NATO end noget andet land for at beskytte dem, uden selv at få nogen fordel af det,” lyder det blandt andet fra Trump i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.
Om USA bidrager mest til NATO, afhænger imidlertid af, hvordan man gør regnestykket op. Der er eksempelvis stor forskel på, om man tager højde for landenes BNP og antal indbyggere, eller om man udelukkende kigger på nationernes udgifter i absolutte tal.
Så hvem betaler egentlig mest til NATO? TjekDet giver dig overblikket.
I et nyligt opslag på Truth Social skriver Trump, at USA bruger flere penge på NATO end noget andet land. "Latterligt," afsluttes opslaget. Foto: Skærmbillede af Truth Social.
USA bruger flest penge på forsvar i absolutte tal
Tager man ikke højde for de 32 NATO-landes økonomi, størrelse, indbyggertal og andre faktorer, men udelukkende ser på, hvor meget hvert land har af forsvarsudgifter, har Trump ret i, at USA er det allierede land, der bidrager suverænt mest.
I absolutte tal forventes USA nemlig at bruge over 1.000 milliarder amerikanske dollars på forsvar i 2026 ifølge NATOs estimater, og det er mere end alle de øvrige NATO-lande tilsammen. Det er de absolutte tal, Trump ofte fremhæver som grundlag for at sige, at USA bærer det tungeste læs i NATO-alliancen.
Det giver dog ikke ret meget mening at kigge på de absolutte tal og ud fra dem konkludere, hvor meget hvert land betaler til gildet, lyder det fra Rasmus Brun Pedersen, som er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Der er nemlig en helt naturlig forklaring på, hvorfor USA i rene tal betaler mest.
“Hvis du kigger på det i absolutte tal, vil USA formentlig altid komme til at vinde, fordi de har den største økonomi. Det er en dårlig sammenligning, for alle de andre NATO-lande har jo langt mindre økonomier,” siger Rasmus Brun Pedersen.
Procent af BNP som mål
I stedet for at kigge på de absolutte tal, som Trump fremhæver, bør man se på NATO-landenes forsvarsudgifter som procent af BNP, lyder det fra Rasmus Brun Pedersen. Det er også de tal, man normalt kigger på i NATO-sammenhæng.
På NATO-topmødet i Wales i 2014 blev det vedtaget, at alle medlemslande skulle bruge mindst to procent af deres BNP på forsvar. Det mål har en lang række lande i mange år ikke nået, men i 2026 forventes det ifølge NATOs estimater, at alle medlemslande, bortset fra Slovenien, ender med at bruge 2 procent eller mere af deres BNP på forsvar. Flere lande bidrager faktisk mere end USA. Målt i procent af BNP er der syv lande - Litauen, Estland, Letland, Polen, Grækenland, Danmark og Sverige - der bruger flere penge end USA, som ligger på en delt ottendeplads med Norge.
Når lande som Litauen, Estland, Letland og Polen de seneste år har øget deres forsvarsudgifter og nu ligger højst målt i procent af BNP, er det ikke tilfældigt.
“Man kan se, at mange af de lande, der ligger tættest på Rusland, ligger relativt højt og har haft store stigninger i forsvarsbudgetterne. Det er en reaktion på den øgede frygt for Rusland, der har været fra især de her lande,” siger Rasmus Brun Pedersen.
“Modsat ligger flere lande i Sydeuropa lavt og har haft lavere vækst i forsvarsbudgetterne, dels fordi de ikke er lige så bange, dels fordi lande som Frankrig, Spanien, Portugal og Italien ikke helt kan gå ud og låne penge til oprustning på samme vilkår som andre lande. Det skyldes, at landene enten har underskud på budgetterne eller høj statsgæld og derfor ikke har samme muligheder for at låne til oprustning,” siger han.
Ifølge Rasmus Brun Pedersen er der dog mange vigtige faktorer, når det kommer til landenes bidrag, som NATOs tal ikke tager højde for.
“Man kan kritisere lande som Spanien og Portugal for ikke at levere nok i NATO-sammenhæng, men man kan komme til at overse, at der er andre trusler, de her lande faktisk bidrager rigtig meget med, fordi de er direkte berørt af det. Det kan man imidlertid ikke se på tallene, fordi NATO måler på krudt og kugler,” siger Rasmus Brun Pedersen.
I 2025 blev det gamle krav på to procent af BNP erstattet med et nyt krav om, at medlemslandene senest i 2035 skal bruge mindst fem procent af BNP på forsvar og sikkerhed. 3,5 procent skal gå direkte til militære kernebehov som våben, kampkøretøjer og soldater, mens 1,5 procent skal bruges på bredere sikkerhedsrelaterede udgifter og samfundssikkerhed, og det er på det sidstnævnte punkt, at flere sydeuropæiske lande bidrager.
“Mens mange lande leverer, når det kommer til krudt og kugler, er der lande som Spanien og Portugal, der bidrager meget på de brede sikkerhedspolitiske parametre, blandt andet fordi de har hele migrationsdagsordenen tæt på sig. Men det er ikke noget, der fremgår af tallene,” siger Rasmus Brun Pedersen.
Nordiske lande og USA bruger mest pr. indbygger
En tredje måde at kigge på NATO-landenes bidrag til NATO, er landenes forsvarsudgifter målt per indbygger. Her er det Norge, Danmark og Sverige, der, sammen med USA på en tredjeplads, topper listen.
Når flere af de nordiske lande ligger højt på listen, skyldes det, at de har en høj velstand kombineret med relativt små befolkninger. Derudover afspejler tallene også Danmarks og de andre landes oprustning i forbindelse med det voksende trusselsbillede, lyder det fra Rasmus Brun Pedersen.
“Vi har en stærk opfattelse af, at Rusland er en trussel, hvilket fører til en klar stigning i de nordiske landes udgifter. I Danmark har vi tidligere haft villighed til at støtte Ukraine med engangsudgifter i form af donationer, fordi det har været rart med udgifter, hvor der er en udløbsdato. Nu er vi gået over til nogle mere permanente udgifter, som man normalt ikke har været glad for, fordi det er langsigtede udgifter, som er svære at skære ned på og som ikke har en udløbsdato. Når man skifter fra engangsudgifter til faste udgifter, kan man selvfølgelig se det i tallene,” siger han.
Rasmus Brun Pedersen pointerer, at der er mange faktorer at tage højde for, når man skal vurdere landenes bidrag til NATO. Men at tage udgangspunkt i de absolutte tal og bruge dem til at konkludere, at USA bidrager mest, giver ifølge ham ikke mening.
“Det er rigtigt, at USA betaler mest, hvis man kigger på de rene tal. Men de tal er uretfærdige at måle på, for USA er en global supermagt, som altid vil have høje forsvarsudgifter, da de har globale sikkerhedsinteresser, snarere end kun regionale og lokale, som de europæiske lande har. Det er simpelthen dyrere sikkerhedspolitisk at være en supermagt sammenlignet med en lokalmagt. USA har en ledende rolle i NATO, men i øjeblikket kan vi se, at der er en lang række andre lande, som er ved at steppe op. Vi begynder at se en mosaik af forskellige lande, som overtager mange af de funktioner, USA ellers har stillet til rådighed, for eksempel på den atomare afskrækkelse, men det er ikke lige til at se direkte i tallene,” siger Rasmus Brun Pedersen.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.

