Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Intet tyder på sundhedsfarer ved 5G, men forskere efterlyser mere viden

26. mar 2019 -
4 min læsetid
This describes the image

Udrulningen af det kommende 5G-netværk i Danmark har udløst stor debat, fordi mange frygter, at teknologiens stråling blandt andet vil påvirke folkesundheden og eksempelvis øge risikoen for at få kræft.

Men holder man sig til den eksisterende forskning på området, har danskerne intet at frygte. Der er nemlig ikke fundet en sammenhæng mellem 5G-stråling og kræft. Alligevel bør man bør blive ved med at forske i emnet. Kun på den måde kan man komme manges frygt til livs, siger flere forskere til netmediet Videnskab.dk.

I modsætning til for eksempel luftforurening og radioaktiv stråling er der ikke dokumentation for at kunne konkludere, at de radiobølger, der kommer fra mobilmaster og trådløse netværk, er skadelige for mennesker. Strålingen er nemlig ikke-ioniserende og heller ikke kraftig nok til at kunne trænge helt ind i kroppen.

Professor og forsker i mobile netværk og radiobølger

"Ud fra den viden vi har, vil jeg sige, at luftforurening er et væsentligt større problem for folkesundheden end ikke-ioniserende stråling," siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Umiddelbart ufarligt

Han bakkes op af Kenneth Foster, der er professor på Institut for Bioteknologi på Pennsylvania University i USA, og som i en årrække har forsket i mobile netværk og elektromagnetiske felter – også kendt som radiobølger.

Ifølge videnskab.dk mener amerikaneren ligesom et stort flertal af sine fagfæller, at strålingen fra mobile netværk er ufarlig for mennesker. Det samme vil være tilfældet for det kommende 5G-netværk.

"Du bliver eksponeret for langt mere stråling, når du står under en varmelampe i dit badeværelse, end det er muligt at få fra en 5G-sendemast," skriver Kenneth Foster i en mail til Videnskab.dk.

Da 5G-netværket endnu ikke er udrullet, kan man selvsagt ikke lave befolkningsstudier på dets mulige skadevirkning på mennesker. Men studier af 4G og andre teknologier med radiobølger viser ingen sammenhæng mellem strålingen og forringet folkesundhed.

"Jeg kender ikke til nogen sundhedsmyndighed i verden, der – efter at have gennemgået den samlede forskning – konkluderer, at der er skadevirkninger ved eksponering, som befinder sig under de fastsatte grænseværdier," lyder det fra Kenneth Foster til Videnskab.dk.

Det giver fin mening at forske videre på området. Kun på den måde kan mistanken om, at elektromagnetiske felter er farlige, blive afkræftet. I øjeblikket er der frit spillerum for konspirationsteoretikere, fordi så mange dårlige studier er blevet publiceret, mener Kenneth Forster.

Stadig huller at afdække

Philippe Grandjean var fra 2004 til 2007 formand for en programkomite for ikke-ioniserende stråling, der blev nedsat af Folketinget for at undersøge effekten af stråling fra mobiltelefoner og trådløse netværk.

Professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet. Foto: Trondur Dalsgard.

Ingen af komiteens undersøgelser konkluderede, at radiobølger er sundhedsskadelige, men Philippe Grandjean så gerne, at man havde fået tid til at forske videre.

"I 2007 anbefalede vi i vores afsluttende rapport, at man burde gøre mere ved det og fortsætte med at forske på feltet. Men der kom ikke noget ud af vores anbefaling, og siden er der ikke rigtig blevet forsket i det i Danmark," siger Philippe Grandjean til Videnskab.dk.

Verdenssundhedsorganisationen WHO er på linje med Philippe Grandjean og Kenneth Foster og henviser på deres hjemmeside til, at ingen eksisterende forskning har påvist en sundhedsrisiko ved radiobølger. Men organisationen tager alligevel sine forbehold.

"Der er huller i vores viden, som stadig skal dækkes, for at vi kan lave bedre risikovurderinger," skriver WHO.

Holder øje med både 5G og syltede grøntsager

WHO fører en liste over mere end 1000 madvarer, aktiviteter, kemikalier og andre ting, som organisationen deler op efter, hvor overbevisende den videnskabelige dokumentation er i forhold til risikoen for kræft hos mennesker.

Elektromagnetisk stråling – altså stråler fra blandt andet mobiltelefoner – blev føjet til denne liste i 2011 i den gruppe, der hedder 2B. I gruppen finder man også syltede grøntsager fra asien, aloe vera-ekstrakt og andre ting. Og fælles for alle tingene på listen er, at der ikke er tilstrækkelig evidens for at sige, at de er kræftfremkaldende hos mennesker. Der er kun tale om en svag mistanke, som ikke er dokumenteret videnskabeligt.

Med gruppen 2B ønsker WHO blandt andet at stimulere forskningsmiljøet til at undersøge forholdene på listen, så man kan få mistanken yderligere belyst.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 12. aug 2020