Ja, Mette Frederiksen har fået lønforhøjelse midt i coronakrisen – ligesom resten af Folketinget
Samfundssind, solidaritet og fællesskab har været nogle af nøgleordene, som statsminister Mette Frederiksen har kommunikeret i løbet af den verserende coronakrise. Men de ord gælder åbenbart ikke for statsministeren selv.
For mens tusindvis af danskere må sige farvel til fast indkomst, fordi virksomheder må afskedige ansatte på grund af coronakrisen, har Mette Frederiksen i stedet kunne glæde sig over en lønforhøjelse på mere end 31.000 kroner.
Det skriver flere danske netmedier, heriblandt bloggen Kulturradikalisme Smadrer Danmark, bloggen 180grader og Dagens.dk, der citerer B.T. for historien.
Og det er såmænd også rigtigt nok, at statsministerens årlige vederlag 1. april steg med over 31.000 kroner. Af B.T.'s artikel fremgår også, at alle andre ministre og folketingsmedlemmer samt borgmestre og regionsrådsformænd samtidig også har fået en lønforhøjelse. Det samme fremhæver eller nævner de to blogsider også.
Deres løn reguleres nemlig én gang årligt med to procent, som det er fastsat ved lov, bekræfter Statsministeriet.
Men at lønstigningen også gælder alle mulige andre end statsministeren, nævner Dagens.dk ikke med et ord.
Artiklen fortsætter under billedet
Sådan præsenterede Dagens.dk nyheden om Mette Frederiksens lønforhøjelse på mediets egen facebookside. Opslaget er siden blevet slettet. (Foto: Screenshot fra Facebook)
Regulering er vedtaget af Folketinget
Mette Frederiksens lønstigning lyder i alt på 31.233,90 kroner og trådte i kraft 1. april. Det fremgår af de forskellige artikler, der har bragt historien, og det bekræftes i tal fra 2019 og 2020, der viser lønforskellen.
Men det er langtfra kun Mette Frederiksen, der står til at få mere i løn. Også regeringens øvrige ministre, folketingsmedlemmer, borgmestre og regionsrådsformænd har fået et tilsvarende lønhop på to procent, hvilket faktisk også fremgår af den B.T.-artikel, Dagens.dk citerer fra.
"Vederlag til ministre, folketingsmedlemmer, borgmestre og regionsrådsformænd reguleres en gang årligt per 1. april. Reguleringsprocenten fastsættes i forhold til vederlagsniveauet per 31. marts 2017. Reguleringen af ministres vederlag sker i henhold til lov. Ministres vederlag er per 1. april 2020 steget med 2,0 procent set i forhold til 1. april 2019," skriver Statsministeriet via mail ifølge B.T.
I en mail til TjekDet bekræfter Statsministeriet den udlægning.
Den centrale nuance har Dagens.dk bare ikke fået med i artiklen, der nu forarger på sociale medier. Gennem Dagens.dk's facebookprofiler er artiklen sendt ud til mere end 300.000 brugere.
Mette Frederiksen er altså ikke alene om lønfremgangen, og det er heller ikke rigtigt, at hun "giver sig selv en lønforhøjelse", som det formuleres i en anden artikel. Det mener Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
"Det opfatter jeg som en misvisende formulering, der grænser til det vildledende," siger han til TjekDet.
Artiklen fortsætter under billedet
Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.
Tilbage i 2017 vedtog det daværende folketing, at ministres vederlag – altså grundløn – reguleres én gang årligt 1. april. Men selv om Mette Frederiksen sad i Folketinget dengang, var det ikke hende, der alene vedtog loven, og det er heller ikke hende, der alene har besluttet en lønforhøjelse til sig selv i år.
"Hendes (Mette Frederiksen, red.) løn reguleres ved lov, og det er Folketinget, der vedtager lovene, ikke kun Mette Frederiksen eller regeringen. Dermed er det loven, der betinger det, og i sidste ende er det jo den mekanik, der er blevet besluttet," siger Per Nikolaj Bukh.
Almindelige danskere får også lønforhøjelse
Selv om det kan virke urimeligt med en lønforhøjelse til en velbetalt minister midt i den verserende coronakrise, får en masse helt almindelige danskere faktisk også årlige lønstigninger på cirka to procent.
Det er imidlertid forhandlet gennem overenskomster, fortæller Mikkel Mailand, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet.
"Ved OK18 (overenskomstforhandlingerne i 2018, red.) aftalte man samlede, generelle lønstigninger på godt og vel seks procent over tre år, og det bliver jo så to procent om året. De andre offentligt ansatte får altså nogenlunde samme procentuelle lønforhøjelse som ministre, men det er bare fordelt på to årlige lønforhøjelser i stedet," siger han til TjekDet.
Af lovteksten fra 2017 fremgår det, at ministres vederlagsregulering "beregnes på baggrund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked."
Til TjekDet oplyser Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som ligger under Skatteministeriet, at det betyder, at beregningen sker på baggrund af Danmarks Statistiks lønindeks for staten, regionerne og kommunerne.
Og det er både en ret præcis og rimelig fremgangsmåde, vurderer Per Nikolaj Bukh.
"Der er jo trods alt ikke en fagforening for ministre, som kan forhandle lønnen, men så kan man vælge at fremskrive lønningerne med samme niveau som i overenskomsten. Det er et princip, man følger i mange store virksomheder, når man skal regulere direktionens lønninger. Så gør man det typisk med samme procentsats, som medarbejdernes fagorganisation har forhandlet sig frem til, velvidende at direktionen ikke er omfattet af overenskomsten. Men så bruger man den som rettesnor," siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Mikkel Mailand er lektor og arbejdsmarkedforsker på Københavns Universitet. (Foto: FAOS)
I praksis betyder reguleringen, at Mette Frederiksen får en årlig lønforhøjelse på mere end 31.000 kroner, mens beløbet både vil være noget lavere og i øvrigt variere for andre offentligt ansatte. Men det skal man ikke lade sig snyde af, fastslår Mikkel Mailand.
"Grunden til, at Mette Frederiksen stiger så meget i løn i kroner, er jo, at hun har en årsløn på omkring halvanden million. Men procentuelt er lønstigningen noget af det samme, som alle andre offentligt ansatte, der er omfattet af overenskomst, får," siger han.
Dagens.dk har slettet både artikel og tilhørende facebookopslag, efter TjekDet har spurgt, hvorfor nuancen om, at alle andre ministre og folketingsmedlemmer også har fået et lønhop, ikke er kommet med.
"Informationen om, at lønforhøjelsen også gjaldt andre ministre, folketingsmedlemmer med flere var gået min næse forbi. Artiklen endte derfor uberettiget med at ligne en heksejagt på Mette Frederiksen, hvilket vi bestemt ikke er interesserede i, og det er ikke et synspunkt, vi ønsker at dele. Artiklen blev derfor pillet ned, og den kommer ikke op igen, før den er rettet til med korrekte informationer," skriver Henrik Rothenbücher, journalist hos Dagens.dk, i en mail til TjekDet.
Når nu lønstigningen for en minister i kroner og øre er så meget højere, end det er tilfældet for mange almindelige danskere, kunne Mette Frederiksen og de øvrige ministre og folketingsmedlemmer så ikke bare frasige sig de to procents lønforhøjelse?
Det kan Per Nikolaj Bukh ikke forestille sig, at de kan, når det er fastsat ved en lov.
Han tilføjer dog, at hvis der sidder nogle danskere derude og mener, at ministre og folketingsmedlemmers lønhop er uansvarligt, så er det muligt for de folkevalgte selv at tage affære.
"Hvis en minister eller et folketingsmedlem har lyst til at være solidarisk, kan vedkommende ved at sammenligne lønsedlerne og kigge på sit skattetræk se, hvad to procent er. Så har man lige præcis det beløb, man efter skat har til rådighed, som man eksempelvis kunne indbetale til velgørende formål," siger Per Nikolaj Bukh.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som ligger under Skatteministeriet, oplyser i øvrigt i en mail til TjekDet, at "1. januar 2011 blev der indført en midlertidig nedsættelse af ministervederlaget med fem procent som et led i genopretningen af dansk økonomi. Nedsættelsen af ministervederlaget blev senere blevet forlænget i 2012 og 2015. I 2019 ønskede regeringen at forlænge perioden med den midlertidige nedsættelse af ministres grundvederlag.
Den midlertidige nedsættelse gælder indtil videre til og med 31. december 2020.
ARTIKLEN ER OPDATERET 16. APRIL 2020: Det er præciseret i hvilke navngivne medier, at påstanden er blevet bragt.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet