Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Regeringen vil give dronningen 87,6 millioner kroner – men der følger forpligtelser med 

22. okt 2019 -
4 min læsetid
This describes the image
Skrevet af: Laura Andersen

Regeringen præsenterede i sidste uge sit udspil til, hvordan den kommende finanslov skal se ud. Og de er gavmilde over for det danske kongehus og i særdeleshed dronning Margrethe.

Regeringen ønsker nemlig at tildele dronningen hele 87,6 millioner kroner i år 2020. Det er en stigning på hele 1,3 millioner kroner i forhold til i år - eller en 'lønfremgang' på lige under to procent.

Beløbet indeholder ifølge finanslovsudspillet en ydelse på 1,3 millioner kroner til dronningens lillesøster, prinsesse Benedikte. Pengene til Benedikte skal dække hendes omkostninger ved officielle forpligtelser.

Dermed står dronningen altså tilbage med 86,3 millioner kroner til sig selv, skriver flere medier.

Men det er et noget forsimplet billede. Det viser TjekDets gennemgang af de forpligtelser, der følger med de mange millioner, som gives til Danmarks siddende regent.

55 millioner kroner til personale

For dronning Margrethe kan ikke gå ud og bruge 86,3 millioner på lige det, hun har lyst til. Dronningen har nemlig en række udgifter, som hun skal dække med beløbet.

Sidste år brugte dronningen eksempelvis hele 54,7 millioner kroner på at lønne sit personale. Derudover skal dronning Margrethe også afholde statsbesøg, rejse på statsbesøg og have mulighed for at blive kørt i både bil og hestevogn.

Sidste år havde dronningen 1.600 gæster til middag, mens hestene i de kongelige stalde indtog mere end 41 ton foder. Dermed løb hoffets driftsomkostninger, der dækker disse udgifter, op i næsten 9 millioner kroner i 2018.

Men udgifterne stopper slet ikke her. Dronningen har nemlig også ansvaret for, at flere slotte i Danmark bliver vedligeholdt indvendigt.

"Staten stiller i henhold til civillisteloven blandt andet en række slotte og inventarer til rådighed for Dronningen. Staten afholder omkostninger til udvendig vedligeholdelse, restaureringer og moderniseringer af slottene, mens omkostninger til indvendig vedligeholdelse dækkes af Dronningen," står der på Kongehusets hjemmeside.

Og går man ind på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, finder man en oversigt over de slotte, hvor dronning Margrethe står for betaling af indvendig vedligeholdelse.

Det drejer sig om Amalienborg, De Kongelige Repræsentationslokaler, Ridebaneanlægget og Slotskirken på Christianborg Slot, Fredensborg Slot, Sorgenfri Slot, Graasten Slot samt Erimetageslottet.

Kongeskibet Dannebrog hører under Forsvarsministeriet, så her har dronningen ingen udgifter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dronning Margrethe rejser ofte flere gange om året med Kongeskibet Dannebrog. (Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix)

Omkring 11,4 millioner til rådighed

Men hvor mange penge står regenten så egentlig tilbage med, efter hun har afleveret penge til prinsesse Benedikte, lønnet sit personale og sørget for at vedligeholde 'sine' slotte?

Jo, de seneste tre år har dronningen rådet over 13 procent af det samlede beløb. Kongehuset bekræfter, at det samme kommer til at være tilfældet næste år, hvor dronningen således kommer til at have cirka 11,4 millioner kroner i såkaldt rammebeløb.

Men heller ikke dette beløb kan majestæten frit spendere på tant og fjas. Foruden beklædning, inventar og andre private omkostninger skal beløbet nemlig dække omkostninger til vedligeholdelse af Marselisborg Slot, jagtejendommen Trend Skov i Nordjylland og vinslottet Château de Cayx i Frankrig.

Bliver med al sandsynlighed vedtaget

Det bliver flere steder udlagt, som om det allerede er sikkert, at dronningen vil få lønforhøjelse i år 2020. TjekDet har spurgt professor i statsret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, om det allerede er skrevet i sten, at regenten får lønforhøjelse, når der nu er tale om et udspil.

"Beløbet skal, som der står i grundloven, fastsættes ved lov. Det vil sige, at før finansloven er vedtaget, er der sådan set ikke nogen bevilling til at give hende noget som helst. Det betyder, at beløbet i princippet godt kan indgå i de almindelige forhandlinger om finansloven," forklarer Jørgen Albæk Jensen.

Han understreger dog, at der ikke er noget, som tyder på, at beløbet kommer til at være til forhandling i denne omgang.

"Der er tradition for, at det ikke er noget, man gør. Og at man har givet hende ekstra denne gang, svarer vel nærmest til en form for regulering for det generelle prisniveau. Så det ville være underligt, hvis man i den her situation gjorde noget særligt ud af det," siger Jørgen Albæk Jensen.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 12. aug 2020