Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Sådan fordelte EU din tusindlap sidste år

Indsigt 7. dec 2018  -  5 min læsetid
This describes the image

Danskere og andre EU-borgere betaler hvert år adskillelige milliarder til EU’s fælles pengekasse. Sidste år løb det op i 833 milliarder kroner, hvoraf Danmark spyttede 16,9 milliarder i kassen. Men hvad bruger EU egentlig de mange penge på?

For at blive klogere på dét har vi allieret os med en professor i statskundskab. Og så har vi taget et kig i Europa-Kommissionens budgetopgørelser for sidste år og beregnet, hvordan din tusindkroneseddel blev fordelt på forskellige formål.

Lad os begynde med at se, hvad EU sidste år overordnet brugte de mange milliarder på.

"Overordnet er der tre hovedposter på EU’s budget; der er landbrugspolitikken, der er strukturpolitikken, og der er forskningspolitikken. De poster sluger langt det meste af, hvad EU bruger," forklarer Peter Nedergaard, der er professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

For hver gang du sidste år afleverede en tusindlap til EU, gik den største portion til posten ‘bæredygtig vækst’ - altså landbrug, fiskeri og miljø. Her havnede næsten halvdelen af din tusindlap – hele 487 kroner. Landbrugsstøtten, der udgør den største del af posten, betales direkte til landmændene i indkomststøtte. Støtten skal landmændene årligt søge gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL).

David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Den næststørste post er strukturpolitikken, eller ‘økonomisk, social og territorial samhørighed’, som den hedder i EU-budgettet. Af din tusindkroneseddel ender 266 kroner her. Pengene bruges især til at fremme den økonomiske vækst i EU’s mindre udviklede regioner. Det er altså penge, du som dansker ikke ser meget til.

"Strukturpolitikken har vi ikke megen gavn af i Danmark, fordi støtten går til de fattigste regioner i Europa. Pengene går især til Østeuropa og i et vist omfang til Sydeuropa," siger Peter Nedergaard.

Af EU-kommissionens budgetopgørelse fremgår det da også, at det især er de østeuropæiske lande Polen, Tjekkiet og Ungarn samt de sydeuropæiske lande Spanien og Portugal, der får udbetalt penge fra denne kasse.

"Her går pengene til at udvikle regionerne. Det kan være ved støtte til etablering af tekniske skoler, til infrastruktur eller til erhvervsuddannelser – alt det, man mener gavner den økonomiske vækst," siger Peter Nedergaard.

140 kroner fra hver tusindlap går til ‘konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse’ (som vi i ovenstående grafik kalder 'forskning'). Her er det især forskningsstøtte fra EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020, der tegner sig for et stort stykke af kagen. Formålet med programmet er at sikre Europa som et innovativt kontinent, der "producerer forskning i verdensklasse," som der står på Europa-Kommissionens hjemmeside, og pengene går særligt til højere uddannelsesinstitutioner.

Og hvad så med EU-politikerne og de ansatte på EU-kontorerne - altså dem, der er med til at fordele pengene? Jo, de skal findes under posten ‘administration’, der gør et 71-kroner stort indhug i dine tusind kroner.

Her skal det dog nævnes, at administrationsposten også dækker vedligeholdelse af EU’s bygninger, udgifter til vagter og sikkerhedsforanstaltninger, samt tolke til oversættelse af for eksempel møder og dokumenter til de 24 officielle sprog, der tales i EU.

En femmer til et kreativt Europa

Når vi sender penge af sted til EU, får vi også penge tilbage igen. Sidste år modtog Danmark 10,9 milliarder. Altså 6 milliarder mindre end vi sendte til det fælleseuropæiske projekt.

Det betyder, at Danmark var ét af elleve nettobidragsydende medlemslande, altså lande, der sidste år gav flere penge til den fælles pengekasse, end de fik retur. Tyskland toppede listen med et nettobidrag på knap 80 milliarder kroner. Ser man derimod på nettobidrag per indbygger, topper Sverige listen som den største nettobidragsyder, med 1.045 kroner per svensk snude. Med 909 kroner per indbygger er danskerne det tredjemest nettobidragsydende folkefærd i EU.

I mindre udviklede regioner er bruttonationalproduktet per indbygger lavere end 75 procent af gennemsnittet for EU.

I omstillingsregioner er bruttonationalproduktet per indbygger mellem 75 og 90 procent af EU-gennemsnittet.

I mere udviklede regioner er bruttonationalproduktet over 90 procent af EU-gennemsnittet.

Kilde: Eurostat

I den anden ende af listen finder vi Litauen, der netto modtager 3.305 kroner per indbygger. I hele tal er det Polen, der er den største nettomodtager. Landet modtog sidste år 64 milliarder kroner fra EU-kassen, når polakkernes betalinger til unionen er modregnet.

Ser man på, hvordan EU bruger pengene i Danmark, ændrer fordelingen sig en smule i forhold det generelle billede.

Landbruget er stadig klart den største post, og støttes i Danmark med 592 kroner for hver tusindkroneseddel, som EU udbetaler til Danmark. Samtidig modtager det danske fiskeri lidt mere end en tyver fra EU's Hav- og Fiskerifond.

Danmark får ikke penge til mindre udviklede regioner (se faktaboks), som øst- og sydeuropæiske lande - dem har vi nemlig ikke nogle af. I stedet er det forsknings- og innovationsprogrammet, der udgør den næststørste post. Herfra modtager vi 124 kroner per tusindlap fra EU i støtte til forskning i Danmark.

I EU-budgettet finder man desuden programmet Et Kreativt Europa. Programmet er sat i verden for at fremme kulturudveksling på tværs af Europas grænser, og herfra går en skinnende blank femkrone til danske kreative og kulturproducenter.

Danmark betaler til EU-budgettet på flere måder. Størstedelen kommer fra bidrag, der er baseret på landets bruttonationalprodukt. Andre bidrag baseres på told, moms og sukkerafgift.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 12. aug 2020