Går flere og flere skolepiger med tørklæde?

Flere og flere unge muslimske piger i de danske skoler bliver tvunget af familie og omgangskreds til at gå med tørklæde - også selvom de er vokset op i det danske "frie, liberale samfund". Derfor skal vi forbyde tørklæder i skolerne for pigernes egen skyld. Det skriver Venstres integrationsordfører Marcus Knuth (V), i et debatindlæg til Berlingske 12. januar.

Men ifølge adskillige forskere og fagpersoner, som TjekDet har været i kontakt med, findes der ingen undersøgelser, der kan be- eller afkræfte, at antallet af piger i skolealderen med muslimsk hovedbeklædning i Danmark er stigende. Og det kan heller ikke med sikkerhed slås fast, at det at bære tørklæde hænger sammen med social kontrol.

Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog og lektor ved Københavns Universitet, kender ikke til nogen videnskabelige undersøgelser af, hvor mange i Danmark, der bærer tørklæde. Og selvom der med blandt andet de seneste års flygtningestrømme er kommet flere muslimer til landet, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at flere bærer tørklæde. De nye danske muslimer tæller især syrere og afghanere.

"Min fornemmelse er, at især afghanerne og til dels også syrerne har en mindre grad af ortopraksi (at handle korrekt i forhold til en bestemt tro, red.), end vi ser det hos eksempelvis tyrkere og pakistanere med muslimsk baggrund," fortæller Brian Arly Jacobsen.

Heller ikke Yvonne Mørck, der er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, kender til forskning på området.

"Mit bud er, at der faktisk er kommet flere piger, også små piger, med tørklæde, men jeg har altså ikke forskningsmæssigt eller konkret belæg for at kunne konkludere det," siger Yvonne Mørck til TjekDet.

Pigerne vælger det selv

Antropolog, lektor og institutleder ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet Heiko Henkel har heller ikke kendskab til konkret forskning, der kan bakke Marcus Knuths påstand op. Også han har dog en formodning om, at der i løbet af de seneste år er flere piger, der er begyndt at gå med hijab, dvs. den muslimske hovedbeklædning, der dækker hoved og skuldre. Men det handler ifølge ham ikke om, at familie eller omgangkreds tvinger de unge.

"Det skal ikke nødvendigvis tolkes som en stærkere henvendelse til islam som religion, men som et udtryk for en majoritets-minoritets-konflikt, som er godt på vej i Danmark. Og det står meget klart for mig, at drivkraften her i de fleste tilfælde er pigerne selv og ikke mørkemænd i baggrunden", uddyber han.

Ifølge Heiko Henkel handler tørklædet altså snarere om identitetsskabelse end om tvang. Han mener, at det er forkert at lave den direkte kobling mellem social kontrol og det at bære tørklæde.

Det er ellers netop den kobling, Marcus Knuth (V) laver i sit debatindlæg i Berlingske. Og i den forbindelse nævner han, at rådgivningslinjen Etnisk Ung, der drives med støtte fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, oplever et rekordhøjt antal henvendelser fra unge etniske minoritetsdanskere, der søger hjælp, fordi familien vil kontrollere dem.

Det er rigtigt, at flere og flere unge kontakter Etnisk Ung for at få rådgivning om bl.a. æresrelaterede konflikter. Men heller ikke hos rådgivningslinjen findes der belæg for at kunne påstå, at flere og flere skolepiger går med tørklæde.

"For det første, så har jeg ikke noget tal på hvor mange, der bærer tørklæde, for det er ikke noget, vi gør op. Men der er ikke ret mange af de piger, der henvender sig til os, der bærer tørklæde. For det andet er der ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem social kontrol og tørklæde," forklarer Susanne W. Fabricius, der projektleder ved Etnisk Ung.

Det stigende antal henvendelser er i øvrigt ikke nødvendigvis en dårlig ting, hvis man spørger Susanne W. Fabricius.

"Jeg kan selvfølgelig ikke bevise det her, men mit klare indtryk er ikke, at det er, fordi der er kommet flere æresrelaterede konflikter. Det er i stedet, at både fagfolk og de unge selv er blevet bedre til at rette henvendelse for at få hjælp til at få ændret på de forhold, de ikke trives under," siger hun.

Faktisk advarer hun imod at sætte lighedstegn mellem tørklæde og social kontrol.

"For det første er det stigmatiserende for en hel masse mennesker, der bærer tørklæde. For det andet er der en risiko for, at fagfolk ikke opdager alle de andre, der ikke har tørklæde på, fordi man med det samme tænker, at tørklæde er at sidestille med social kontrol, og at den sociale kontrol ikke er nær så udbredt, når man ikke har tørklæde på – og det er forkert. Så det vil sige, at man kan komme til at svigte nogle unge, der har brug for hjælp, fordi man tænker i nogle bestemte fastlagte rammer," forklarer Susanne W. Fabricius.

 

Rundspørge bekræfter ikke flere skolepiger med tørklæde

Når det nu ikke er muligt at finde frem til en undersøgelse, der kan be- eller afkræfte Knuths påstand om det stigende antal skolepiger med tørklæde, har TjekDet selv gjort et forsøg. Og en rundspørge blandt landets skoleledere viser, at de ikke har registreret nogen mærkbar stigning.

Resultatet af undersøgelsen skal ses som et fingerpeg og kan ikke i sig selv afgøre, om der er kommet flere skolepiger med tørklæde de seneste år eller ej. Næsten 450 skoler har deltaget i undersøgelsen. Af dem svarer omkring halvdelen, at de slet ikke har muslimske piger på skolen, mens omkring en tredjedel af skolelederne, der har elever med muslimsk baggrund, svarer, at antallet af piger, der bærer hovedtørklæde, er omtrent det samme, som det var for to, fem og ti år siden. Og mange af de skoler har slet ikke muslimske piger, der går med tørklæde.

Deler man skolerne op i henholdsvis Sjælland, Jylland og øvrige øer er fordelingen stort set den samme mellem, hvor mange skoleledere, der oplever en større, uændret og mindre andel af tørklædebærende piger ud af de muslimske piger på skolen.

 

TjekDet har forsøgt at indhente en kommentar fra Marcus Knuth, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet