Essay: En fremtid med kunstig intelligens?
Din telefon ringer. Nummeret er hemmeligt, men du tager den alligevel.
“Hjælp, jeg er blevet bortført!” lyder det i den anden ende.
Det løber dig koldt ned ad ryggen. Stemmen er ikke fremmet. Det er din bror.
“Hvad?” fremstammer du.
“Hjælp, jeg er blevet bortført!” lyder det igen. “Du er nødt til at overføre 10.000 kroner til en konto for at få mig løsladt!”
Dit hjerte banker hurtigere. Din håndflader er fugtige. Hvad er det, der sker? Hvem har bortført din bror?
Det er der ingen, der har. For selvom det lyder som din bror i telefonen, er det ikke det. Det er en kunstig intelligens, der efterligner hans stemme - så godt, at det kan snyde dig.
Det kunne lyde som et vildt fremtidsscenarie, men det er virkeligheden netop nu. Der har nemlig været mange af den slags svindelnumre den seneste tid. Formålet er at narre penge ud af bekymrede pårørende. I USA var en mor så overbevist om, at det var hendes datter, der ringede til hende, at hun kontaktede politiet for at melde datteren kidnappet.
Det virker i det hele taget, som om kunstig intelligens pludselig er alle steder. Du kan chatte med den på Snapchat, den sorterer dine film og serier på Netflix, og den er med til at bestemme, hvilke opslag du ser først, når du går på eksempelvis Instagram og Facebook. Selvkørende, AI-drevne biler er ikke længere kun noget, man forestiller sig i sci-fi-film, og både filmskabere og musikproducenter har taget teknologien til sig.
Med al sandsynlighed har vi kun set begyndelsen. Der er bred enighed om, at kunstig intelligens vil ændre fremtiden. Men hvordan?
Teknologien vil sandsynligvis føre gode ting med sig. Der er kloge folk, der siger, at kunstig intelligens vil gøre det muligt at give syge mennesker bedre behandlinger, løse klimaforandringerne eller sikre, at færre mennesker i verden sulter.
Det lyder jo godt. Lad os komme i sving, tænker du måske.
Men helt så simpelt er det ikke. Det har nemlig også længe været en bekymring, at kunstig intelligens kan føre problemer med sig.
Se bare på populærkulturen. I næsten hundrede år - bogstaveligt talt - har man lavet film om det ene skrækscenarie efter det andet.
Allerede i 1927 udkom den tyske film Metropolis, der fortæller, hvordan en menneskelignende robot ved navn Maria infiltrerer og narrer et samfund, der falder fuldstændig fra hinanden undervejs. I A Space Odyssey fra 1968 vender teknologien sig mod menneskeheden og begynder at handle på egen hånd. Det får - spoiler alert - fatale konsekvenser. Nogenlunde samme fortælling går igen i filmen I, Robot fra 2004, og i The Terminator fra 1984 starter en selvtænkende AI en decideret krig mod hele menneskeheden. Det er scenarier, der kan få næsten hvem som helst til at ryste i bukserne.
Helt så galt går det nok ikke i virkeligheden. Men nogle af de bekymringer, der er, er helt reelle.
Hvad vil kunstig intelligens for eksempel gøre ved de informationer, vi møder? Og ikke mindst ved, hvordan vi møder dem? Ved vores tillid til dem og mulighed for at stole på dem?
Allerede inden kunstig intelligens blev tilgængelig for os alle sammen, var falsk information et problem. Folk, der deler ting på sociale medier, som ikke passer. For eksempel fordi de ønsker at påvirke andres holdninger, tjene penge eller simpelthen, fordi de har misforstået et eller andet.
Og med kunstig intelligens er det blevet endnu nemmere både at snyde og blive snydt.
Det er især generativ kunstig intelligens, der giver eksperter svedige håndflader i den forbindelse. AI-modeller, der kan skabe helt nyt indhold - tekst, lyd, billeder og videoer - når de fodres med viden af de kloge hoveder, der har skabt dem.
Generativ kunstig intelligens havde for eksempel en virtuel finger med i spillet, da de to canadiske superstjerner Drake og The Weeknd tilsyneladende pludselig udgav en sang ved navn Heart on My Sleeve i foråret 2023. Sangen nåede at finde vej til flere streamingtjenester, før det kom frem, at den var genereret af en kunstig intelligens, der efter at være blevet givet lydklip med Drakes og The Weeknds stemmer, havde skabt noget nær en tro kopi af dem. Det er samme teknologi, der er i spil, når svindlere efterligner familiemedlemmers stemmer for at narre penge ud af folk.
På samme måde kan man allerede nu fordreje virkeligheden ved hjælp af AI-genererede billeder og videoer. Man kan få det til at se ud, som om der er sket ting, der aldrig er sket. At mennesker siger eller gør ting, de aldrig har sagt eller gjort. Det kan have store konsekvenser. Som da et AI-genereret billede af en eksplosion ved det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, blev delt vidt og bredt på internettet og i en kort periode påvirkede hele den amerikanske økonomi.
Allerede nu gør kunstig intelligens det altså svært at skelne mellem virkelighed og fantasi. Men hvordan kan vi forvente, at det bliver i fremtiden? Når man på få sekunder kan generere ethvert billede, man kunne ønske sig, ethvert stykke musik med enhver kunstner, når man kan få chatbots til at skrive bøger, taler, nyhedshistorier. Er der så nogen som helst, der stadig tager deres egne billeder, filmer deres egne videoer, optager deres egen musik?
Hvad hvis alle billeder, du ser på sociale medier, er AI-genererede? Hvis du og dine venner bare kan generere feriebilleder fra steder, I aldrig har besøgt eller fra fester, I aldrig har været til? Hvis ikke engang de ansigter, du ser på TikTok er ægte? Og hvis en maskine bestemmer både, hvilke nyheder vi skal se, og hvordan de bliver fortalt?
Hvis kunstig intelligens får frit spil, vil maskinerne sandsynligvis ikke kun kunne fabrikere misvisende versioner af virkeligheden, men også optimere de versioner af virkeligheden, den skaber. Ud fra den viden den har, kan den give os alt det, statistikken siger, vi bedst kan lide. Det, vi lytter til, liker og klikker på. Vil den så kun lave musik, der lyder som Drake og The Weeknd, fordi det er det, der ligger øverst på hitlisterne? Vil alle AI-genererede ansigter ligne Kim Kardashian og Cristiano Ronaldo, fordi det er dem, der får flest likes på Instagram? Vil alle nyhedshistorier handle om fodbold og Vild med Dans, fordi det er det, der er flest, der klikker på?
Og hvad kan vi så egentlig stole på? Hvilken version af virkeligheden sidder vi tilbage med?
Det kan godt være, at kunstig intelligens ikke erklærer krig mod menneskeheden, sådan som den gør i The Terminator. Men det er helt sikkert, at den er i stand til at ændre fuldstændigt på vores virkelighed, hvis vi lader den gøre det.
Så skal vi lade den gøre det?
