Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Gratis oplæg for københavnske skoler i 2021: "God net- og mobilstil"

Undervisning 20. apr 2021  -  1 min læsetid
Tjekdet
Foto: Photo by @Compare Fibre / Unsplash

I oplægget “God net- og mobilstil” er der fokus på, hvad der er god og dårlig stil, når man er på sociale medier, gamer og bruger nettet generelt. Gennem fakta, viden, cases og øvelser skabes der refleksion om digitale fællesskaber, sprogbrug, trivsel, sundhed, kritisk sans, og hvordan eleverne selv kan beskytte deres privatliv bedst muligt.  

Målet med oplægget er, at eleverne oplever får styrket det etiske filter, der skal hjælpe dem med at navigere i den digitale verden. Ligeledes skal oplægget hjælpe eleverne med at blive klogere på hinandens holdninger og erfaringer og samtidig gøre op med en række misforståelser, som kan være en del af elevernes fællesskaber.

Oplægget kan afholdes digitalt, hvis fysisk fremmøde ikke er muligt. Her vil eleverne stadig være en aktiv del af oplægget, da de vil blive inddraget løbende via små øvelser, aktiv vurdering eller digitale afstemninger. Oplægget varer to lektioner inklusiv pause. Hvis fysisk fremmøde er muligt, kan flere klasser fra én årgang slås sammen til oplægget, og det er ligeledes muligt at booke op til to oplæg per skole samme dag.

Oplægget er gratis for københavnske folkeskoler.

Link til materialet.