Gratis oplæg for københavnske skoler i 2021: "Kritisk tænkning i digitale fællesskaber"
"Kritisk tænkning i digitale fællesskaber" er målrettet udskolingen og går i dybden med begreber som fake news, konspirationsteorier og digitale ekkokamre. Formålet med oplægget er at styrke elevernes kritiske sans og evne til at forholde sig nuanceret til ny information.
Oplægget kan afholdes for den enkelte klasse, samlet for hele klassetrinnet eller for flere klassetrin ad gangen. Det afholdes helst fysisk, men lader sig gøre digitalt. Oplægget varer omkring 90 minutter, og skolen bedes stille smartboard eller projektor (med HDMI-udgang) og evt. mikrofon til rådighed.
Oplægget er gratis for københavnske folkeskoler.