Hvad er misinformation, desinformation og malinformation?
Måske har du hørt nogen sige, at noget er fake news.
Men fake news er ikke bare fake news. Der er nemlig forskel på falske informationer. Der er blandt andet forskel på, hvorfor de deles og spredes.
Og vil man være god til at skelne sandt fra falsk, er det nyttigt at vide, hvad forskellene mellem forskellige former for falske informationer er.
Derfor smider vi begrebet fake news i skraldespanden og bruger i stedet begreberne misinformation, desinformation og malinformation. Dem kan du høre mere om i videoen herunder.
Videoproduktion: R/OXY v. OXYMORON
Der er altså forskel på, hvad afsenderens intention med at dele falske informationer er.
Misinformation er indhold, der er delt, uden at afsenderen nødvendigvis er klar over, at indholdet ikke passer. Det kan være delt i god tro og måske endda for at hjælpe andre.
Desinformation er derimod indhold, der er delt velvidende, at indholdet ikke passer. Afsenderen deler falske informationer for eksempelvis at destabilisere en debat eller endda et demokrati eller samfund. Virkelighedens eksempler på desinformation er derfor ofte at finde på mellemstatsligt niveau, hvor en nationalstat deler falske informationer for at skade eller få medbestemmelse i en anden. Det kan eksempelvis være ved at forsøge at påvirke udfaldet af et politisk valg i et andet land.
Men desinformation kan også deles for internt i et land at påvirke en debat eller samfundet i bredere forstand. Det var for eksempel tilfældet, da Trump påstod, at han havde vundet det amerikanske præsidentvalg, vel vidende, at det ikke var tilfældet. I alle tilfælde deles de falske informationer for egen vindings skyld.
Malinformation adskiller sig en anelse fra de andre typer af falske informationer, fordi informationerne, der deles, ikke nødvendigvis er forkerte. Malinformation er nemlig først og fremmest kendetegnet ved, at informationen deles med hensigt om at skade andre. Det kan eksempelvis være i form af hadtale eller chikane, der hyppigt bunder i holdninger og derfor ikke kan kendetegnes som hverken sandt eller falsk, da en holdning jo altid vil være subjektiv.
Fra utilsigtet til tilsigtet skade
De tre former for falske informationer adskiller sig således især ved, at der er forskel på, hvor meget skade, det er afsenderens mening, de skal forårsage. Derfor kan de tre typer placeres på et kontinuum fra utilsigtet til tilsigtet skadespåvirkning.
Da misinformation er kendetegnet ved, at afsenderen ikke er klar over, at vedkommende deler forkerte informationer, vil intentionen bag som udgangspunkt heller ikke være at skade andre.
Men for både desinformation og malinformation er der altså intention om at forårsage skade. Desinformation deles velvidende, at informationen er falsk og for egen vindings skyld, mens malinformation alene deles for at skade andre og eventuelt deres sag.
Videoen om mis-, des- og malinformation er den anden af fire videoer, der indgår i projektet Stop. Tænk. Tjek det. Projektet er en national indsats mod misinformation, desinformation og malinformation. Bag indsatsen står faktatjekmediet TjekDet, Medierådet for Børn og Unge, Enigma - Museum for Post, Tele og Kommunikation samt FALS - Foreningen af Lærere i Samfundsfag. Indsatsen omfatter også podcastserien Digital Detektiv og et undervisningsmateriale. Indsatsen er blevet til med støtte fra Kulturministeriets Demokratipulje. Læs mere om indsatsen på tjekdet.dk/stop.