Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Hvad gør du, når dit barn oplever digital mobning?

Undervisning 30. aug 2022  -  3 min læsetid
Tjekdet
Foto: Victori Borodinova/Pixabay

Sociale medier muliggør en form for mobning, der adskiller sig fra skolegården på flere måder. Den er sværere at opdage, og ondsindede billeder, videoer og beskeder kan blive på nettet meget længe.

De sociale medier får skyld for meget. Men det er vigtigt at huske, at det er mennesker, der mobber – ikke medier.

Mobning opstår i fællesskaber med usunde og dårlige dynamikker, og sådanne fællesskaber findes både offline og online.

Når det er sagt, er mange digitale fællesskaber dog udstyret med mekanismer, som kan gøre mobningen lettere (fx muligheden for at lave lukkede grupper eller dele billeder og beskeder hurtigt til mange).

Digital mobning kan også være langt sværere at opdage, fordi den ofte foregår i det skjulte.

Center for Digital Dannelse og Københavns Kommune har udarbejdet en guide, der giver konkrete værktøjer til, hvordan man kan tage snakken med børn om digital dannelse. Her finder du helt konkrete spørgsmål, du kan bruge i samtalen med dit barn.

Guiden indgår i det samlende univers "Snak om", der sætter fokus på, hvordan man som forældre kan tage snakken med sine børn om det digitale liv.

Guiden kan hentes her.