Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Desinformation på skoleskemaet: Ny vejledning fra EU skal forbedre folkeskoleelevers digitale færdigheder

Undervisning 14. okt 2022  -  4 min læsetid
This describes the image
Nye vejledninger fra Europa-Kommissionen skal blandt andet hjælpe folkeskolelever med at spotte mis-, des- og malinformation på internettet. Foto: Unsplash

Tirsdag præsenterede Europa-Kommissionen nye vejledninger for børn og unges digitale færdigheder

Vejledningerne er skræddersyet til lærere i folkeskolen, der modtager tips, læringsmål og aktivitetsplaner

Desinformation, kildekritik og nye læringsformer er centrale elementer i vejledningerne
 


Af Ella Hjalmsrud Jørgensen



Nutidens unge, der er vokset op med en tablet mellem hænderne, er dygtige til at navigere på internettet. Det skulle man måske tro. 

Men i Europa mangler én ud af tre 13-årige skoleelever basale digitale færdigheder. Det skriver Europa-Kommissionen i en pressemeddelelse

Desuden kan færre end halvdelen af 15-årige skoleelever i OECD-landene præcist skelne mellem fakta og holdning hos kilder på nettet. Det fremgår af data fra PISA, som er et program under OECD, der blandt andet måler elevernes internetfærdigheder. 

Derfor offentliggjorde Europa-Kommissionen tirsdag en vejledning til undervisere, der skal promovere digitale færdigheder og udstikke redskaber til at identificere desinformation på nettet. 

Den nye vejledning dækker over emner som opbygning af digital dannelse, tackling af desinformation og evaluering og vurdering af elevernes digitale færdigheder.

Vejledningerne er udviklet af kommissionens ekspertgruppe, hvor afdelingschef for Filminstituttets Børne- og Ungeafdeling, Claus Hjorth, var medlem. 

“Målsætningen er at få etableret et bedre grundlag for god planlægning og gode læringsprocesser i de europæiske skoler og ungdomsuddannelser omkring emnerne fake news, misinformation, demokrati og demokratisk samtale. Selvom der er store forskelle på skolerne rundt i Europa, så deler alle en fælles vision om skolernes vigtige betydning i forhold til demokrati og aktivt medborgerskab,” forklarer han.

Her er nogle af Europa-Kommissionens tips og redskaber til lærerne i folkeskolen

- Tro ikke, at eleverne besidder alle nødvendige digitale færdigheder, bare fordi de er teknisk dygtige. Teknisk kunnen på nettet forudsætter ikke digital dannelse

- Behandl kontroversielle emner som for eksempel konspirationsteorier med forsigtighed

- Lyt til og inddrag de studerendes oplevelser på nettet i undervisningen

- Diskutér kildevalg med eleverne. For eksempel: Hvad er forskellen på professionelle medier og ikke-journalister?

- Udvis empati overfor dine elever og udskam ikke dem, der indrømmer at tro på for eksempel konspirationsteorier

- Diskutér med fordel emner som ytrings-, presse- og informationsfrihed med eleverne i forbindelse med undervisningen

Digital dannelse gennem undervisning

Vejledningen er primært tilrettelagt undervisning i folkeskolen og forklarer blandt andet centrale begreber såsom mis-, des- og malinformation, algoritmer og deepfakes. 

Der optræder også konkrete aktivitetsplaner og forslag til aktiviteter i undervisningen, som lærere kan tage i brug. Blandt andet fremhæver Europa-Kommissionen spilbaseret læring som en måde at matche de unges digitale livsstil på. 

Vejledningen opstiller også læringsmål for elevernes digitale færdigheder fordelt på klassetrin. Læringsmålene omfatter blandt andet, at de ældste elever bliver vidende om, at deres data bliver indsamlet på tværs af internettet. 

Og når eleverne har modtaget undervisning i emnerne, fremgår det også af vejledningen, at man kan evaluere deres digitale færdigheder og evner til at lave research på internettet. 


Læs mere: PRØV SPILLET: Bad News - er du mester i at sprede desinformation?


Claus Hjorth påpeger, at der i danske folkeskoler og gymnasier allerede er et stort fokus på og interesse for blandt andet mediernes betydning for samfundet. 

“Vi ved, at de unge er optaget af hele fake news-dagsordenen og de spredningseffekter, der er på nettet. For de vil gerne have et velfungerende demokrati, der kan blive ved med at udvikle sig på gode præmisser. Vi ved også, at man rigtig mange steder arbejder med undervisning, opgaveskrivning og debatter om emnet - også ved brug af nye metoder med for eksempel lyd, film og projektorienterede læringsformer,” forklarer Claus Hjorth. 

Historisk perspektiv

En af de mange anbefalinger fra Europa-Kommissionen lyder, at kontroversielle emner med fordel kan tilgås fra et historisk perspektiv, så påstande, der blev spredt for længe siden, til at starte med danner ramme for undervisningen. For eksempel heksejagtene i middelalderen. 

Og netop det historiske perspektiv er en del af det danske bidrag til vejledningen. For ifølge Claus Hjorth kan de danske og europæiske medie- og filmarkiver levere eksempler på desinformation og forskellige udlægninger af virkeligheden. 


Læs mere: 86 børn mistede livet: Fortællingen om ulykken, der blev offer for et politisk spil


Det er nemlig vigtigt, de unge ved, at de ikke bare skal diskutere misinformation og fake news, fordi der er kommet digitale medier til. Tværtimod er det et konstant vigtigt emne at diskutere i et demokrati, påpeger Claus Hjorth. 

“Diskussionen ændrer sig hele tiden i takt med medieudviklingen, og netop ved at have det historiske perspektiv med får unge og deres lærere en bedre mulighed for at arbejde med mediernes rolle i vores samfund og demokrati,” forklarer han. 

De nye vejledninger finder du på Europa-Kommissionens oversigt over udgivelser.