Ny video-serie retter fokus på techgiganternes magt, misinformation og sociale mediers påvirkning

Af Nathalie Damgaard Frisch

Hvad mener de unge egentlig om techgiganter, algoritmer, ekkokamre og deepfakes? Det spørger vi dem faktisk sjældent om. Når vi taler om unge og ny teknologi, handler det meget ofte om deling af billeder, socialt pres på de sociale medier og frygten for at miste kontakten med vennerne på nettet. 

Derfor har Tænketanken Mandag Morgen og Dansk Ungdoms Fællesråd lanceret projektet "Ungdommens Techstafet", hvor 350 unge i målgruppen 18 til 25 år forholder sig til otte helt centrale temaer i vores digitale liv. Det er temaer, der netop rækker ud over, hvad unge typisk bliver bedt om at forholde sig til, når det kommer til deres digitale hverdag.

De unge har gennemført et forløb, hvor videoer og skriftlige oplæg har været omdrejningspunktet for debatter fordelt på 82 grupper. Resultaterne af debatterne offentliggøres om godt en måned i form af et interaktivt ”heatmap” og en digital rapport.

Projektets videoer sætter blandt andet fokus på techgiganters magt, hvordan sociale medier påvirker vores psyke, og hvad der sker med vores personlige oplysninger, når vi færdes på nettet. Også misinformation og deling af falske informationer spiller en rolle i projektet. 

TjekDet har fået mulighed for at bringe videoerne her.

I en af projektets videoer kan man høre journalist Frederik Kulager fortælle, at vores hjerner faktisk er indrettet på en måde, der gør det svært at håndtere komplekse informationer og nemt at udvælge informationer, der stemmer overens med det, vi i forvejen mener er rigtigt.

Ser man information på nettet, som stemmer overens med ens syn på verden, er det derfor nemt at komme til at dele den, selvom den måske ikke helt har hold i virkeligheden.

I en anden video fortæller journalist Caroline Tranberg, hvorfor det samtidig er særligt nemt at støde på informationer, man allerede er enig i, når man klikker sig rundt på sociale medier.

Det skyldes, at der opstår såkaldte ekkokamre på grund af blandt andet sociale mediers algoritmer, der gør, at vi hele tiden mest får serveret opslag, som algoritmen tror, vi især er interesserede i. 

Er man i tvivl om, hvad en algoritme er, forklarer Frederik Kulager også det i en af tænketankens videoer.

Her fortæller han, hvordan algoritmer aflæser vores adfærd på sociale medier og tilpasser det indhold, vi ser, når vi eksempelvis er på Facebook, Instagram eller et andet socialt medie.

Algoritmer serverer os altså, hvad vi gerne vil se, og når vi hele tiden ser informationer, vi er enige i, kommer vi også nemmere til at dele forkerte og falske informationer.

Og forkerte eller falske informationer er der ikke så få af rundt omkring på internettet. I de seneste år er der sågar dukket en helt ny form for falske eller misvisende informationer op i form af de såkaldte deepfakes. 

Deepfakes er videoer, hvor en persons ansigt ved hjælp af kunstig intelligens indsættes i stedet for en anden persons ansigt. Det betyder, at man ved hjælp af redigeringsværktøjer kan udgive sig for at være en person, man slet ikke er.

Det fortæller Caroline Tranberg om i nedenstående video.

De andre videoer i tænketankens serie handler om techgiganter som Google og Facebooks magt, hvem der bestemmer, hvad man må gøre og sige på nettet, hvad der sker med vores personlige oplysninger, når vi eksempelvis bruger sociale medier, og hvordan sociale medier påvirker vores psyke.

Filmene er produceret af Mathilde Meyer Jørgensen fra Tænketanken Mandag Morgen.

Projektets konklusioner fremlægges i en rapport, der offentliggøres i forbindelse med en konference den 25. august 2021.