Universiteter vil se på, om de oversælger forskningsresultater
Danske universiteter overdriver i stigende omfang deres forskningsresultater i pressemeddelelser. Det siger to forskere til Videnskab.dk.
Det sker for eksempel ved ikke at informere om usikkerheder i en undersøgelse, eller ved kun at fokusere på de positive resultater. Det kan i yderste konsekvens få befolkningen til at miste tiltroen til videnskaben. Nu vil de danske universiteter se på sagen. Fælles retningslinjer for formidlingen af forskning kan være på vej.
Herhjemme er der endnu ingen, der kender det præcise omfang af, hvor ofte danske universiteter går for langt, når de fortæller omverdenen om deres forskning i pressemeddelelser. Der findes dog to udenlandske undersøgelser, som kan kaste lys over problemstillingen.
En hollandsk gennemgang fandt overdrivelser i to ud af ti pressemeddelelser, hvor universiteter skrev om sundhedsforskning. En tilsvarende undersøgelse fra Storbritannien viste, at det var tilfældet i fire ud af ti pressemeddelelser. Derfor er det nærliggende at tro, at vi har lignende problemer i Danmark.
"Hvis man ser overdrivelser i England og Holland, der er to lande, vi typisk sammenligner os, så er det nok ikke så langt ude at forvente et lignende billede i Danmark," siger Mikkel Willum Johansen, lektor i videnskabsteori ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.
Et dansk eksempel
Der er eksempler på, at danske universiteter har strammet sin formidling i pressemeddelelser.
For eksempel udråbte professor Arne Astrup fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet et studie til at være et gennembrud, der snart ville hjælpe danske overvægtige.
Pressemeddelelsen fortalte dog hverken, at studiet havde store usikkerheder, eller at Arne Astrup tjener penge, hvis danske overvægtige køber det produkt, der måtte komme ud af forskningen - omstændigheder, der er blevet afdækket af Videnskab.dk, og som ifølge en række forskere svækker troværdigheden af studiet og giver pletter på universitetets omdømme.
Også Jens Degett, der er formand for Danske Videnskabsjournalister og præsident for Den europæiske journalistorganisation EUSJA, har tidligere på året advaret mod udviklingen.
"Universiteterne har en tendens til at overdrive betydningen af nye opdagelser og til at præsentere sig selv som verdens bedste. De glemmer ofte at fortælle, at der er tilsvarende forskning på andre universiteter, som er lige så langt eller længere fremme, eller at tidshorisonten for forskningen er meget lang," sagde han i juni til Uniavisen under Københavns Universitet.
Ny viden for Danske Universiteter
Danske Universiteter, der er interesseorganisationen for de otte universiteter i Danmark, tvivler på, at noget lignende finder sted i den danske forskningsverden.
"Det er nyt for mig, hvis der er en generel tendens til, at man smører lidt tykt på i pressemeddelelser. Universiteterne skal selvfølgeligt formidle troværdigt og pålideligt, og jeg har ingen grund til at tro, at forholdene er de samme i Danmark. Det er nogle dygtige kommunikationsafdelinger, vi har på universiteterne," siger Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter til Videnskab.dk.
Når det er sagt, så er Jesper Langergaard dog åben overfor at tage problemstillingen op.
"Når sådan nogle studier dukker op, er det værd at undersøge, om vi har de samme udfordringer i Danmark, og i givet fald, hvad man kan gøre ved det. Vi vil gerne stille os til rådighed i Danske Universiteter og tage en dialog om det," fortsætter han.
En løsning kan være at indføre retningslinjer for formidlingen af dansk forskning. Aarhus Universitet har allerede indført et sådan regelsæt.
LÆS OGSÅ: Kommentar: Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen
LÆS OGSÅ: Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt
LÆS OGSÅ: RAPPORT: Her mener danskerne, at de får troværdig viden om sygdom og behandling
LÆS OGSÅ: Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information
LÆS OGSÅ: Sundhedsstyrelsen vil formidle sundhed med flere følelser
