Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Din opmærksomhed er et værdifuldt aktiv – brug den med omtanke

25. okt 2018 -
4 min læsetid
This describes the image
Foto:
Skrevet af: Thomas Hedin

Jan Lundorff Rasmussen, født 1944, er cand. polit. og cand. mag. (filosofi) fra Københavns Universitet. Han har været direktør i Bøje Nielsen-koncernen i 10 år og selvstændig som ejer af investerings- og ejendomsselskaber i mere end 30 år. Formand for Round Table Danmark 1984/85. Formand for Dansk Pantebrevsforening 2004-2012.

Vincent F. Hendricks, født 1970, er dr. phil. ph.d. og professor i formel filosofi ved Københavns Universitet. Han er forfatter til en række bøger om logik, erkendelse, viden, informationsprocessing og demokrati, redaktør af tidsskriftet Synthese, vært og tilrettelægger på dr2 samt modtager af Videnskabsministeriets Eliteforskerpris i 2008.

Blogindlæg på TjekDet.dk er udtryk for skribentens egen holdning.

Af Vincent F. Hendricks, professor, ph.d., leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet, og Jan Lundorff Rasmussen, cand.polit., cand.mag. i filosofi, gæsteforsker ved CIBS.

I informationsalderen er det ikke længere boliger, olie eller mikrochips, der er det nye sort.

Der er kommet et nyt aktiv på markedet, opmærksomhed, og med det følger en ny slags økonomi, som nobelpristager i økonomi Herbert Simon profetisk forudså i 1971, nemlig opmærksomhedsøkonomien:

"I en informationsrig verden betyder informationsrigdommen en mangel på noget andet; en knaphed på, hvad end det er, informationen forbruger. Det, som informationen forbruger, er oplagt: Den tager opmærksomheden fra sine modtagere."

Vi lever i en tid, hvor informationsoverfloden har nået uanede proportioner, men der er kun 24 timer i et døgn, hvorfor opmærksomhed er en meget begrænset ressource.

Information i enorme mængder koblet med en begrænset mængde af opmærksomhed giver grobund for spekulation.

Hvilken form for information er brugeren villig til at spendere opmærksomhed på? Og hvad kan den opmærksomhed bruges til?

Opmærksomhed -> data -> dollars

Når firmaer som Google, Facebook og Amazon køber nye firmaer op, vil traditionelle aktiver ofte udgøre en meget lille del af salgsprisen. Det er goodwill i form af antal brugere, følgere, bloggere og deres opmærksomhed, der virkelig batter.

For der kan kapitaliseres på brugernes trafik på websider og i apps, og trafikken kan være mange penge værd. Se blot på udviklingen af kursen på aktierne i de store it-selskaber som f.eks. FANG-selskaberne: Facebook, Amazon, Netflix og Google.

Når der skal drives forretning på opmærksomheden, er der behov for at omdanne den immaterielle opmærksomhed fra brugeren til et egentligt opmærksomhedsaktiv.

Og opmærksomhed er en flyvsk størrelse, som (1) ikke kan samles i bunker, (2) ikke kan spares op, (3) når den bliver brugt på én ting, ikke bliver brugt på andre mulige ting, og som (4) ikke er fordelt over hele feltet, men i høj grad styres efter de stærkes ret.

Derfor transformeres den opmærksomhedstrafik, den enkelte bruger genererer i sin søgning eller aktivitet på nettet, til datasæt om brugeren.

Når du bruger virksomhedernes platforme og tjenester, brænder du med andre ord opmærksomhed af på at fortære information og leverer et output i form af data, der sendes tilbage til leverandøren.

Det kan bruges til at forbedre brugeroplevelsen, men leverandøren eller platformen kan også sælge denne datapakke til annoncører, der præcist kan målrette deres annoncering.

Alt dette kunne være meget godt, hvis man havde et effektivt marked for de indsamlede data om brugerne, men det har vi ikke. De sociale medier har indtil nu været et næsten ureguleret marked, hvor der først nu viser sig svage, politiske tegn på aktivitet for at indføre nogle reguleringer.

En boble af skraldeinformation

Den store fare er, at opmærksomhedsøkonomien har en struktur, der ligner tilstanden på de finansielle markeder i tiden efter år 2000.

Der er skabt et nyt aktiv af enorme dimensioner, og oppustede opmærksomhedsaktiver kunne dermed blive en af de væsentlige årsager til en ny krise, på samme måde som subprime-lånene, der var med til at starte finanskrisen. De dårlige aktiver, som subprime-lånene viste sig at være, kunne leve længe på et ureguleret finansmarked.

Opmærksomhedsøkonomien er i høj grad præget af informationsprodukter af en ringe kvalitet, der suger opmærksomhed til sig, uafhængigt om informationen, der transmitteres, er sand.

Fake news og misinformation stortrives da også på sociale medier og andre digitale platforme, hvor tonen ofte er præget af had, vrede og frygt. For det er følelser, der opsluger meget opmærksomhed og således genererer meget trafik – og de er frygteligt smitsomme.

Det er næppe for sjov, at World Economic Forum siden 2013 har bekendtgjort: "Den globale risiko for massiv digital misinformation står i centrum for en konstellation af teknologiske og geopolitiske risici, der strækker sig fra terrorisme til cyberangreb og sammenbruddet af globale styreformer."

Det er vist ved at være tid til regulering på det indtil videre ganske frie, men ineffektive informationsmarked.

LÆS OGSÅ: Du sælger ud af dit privatliv, når du beder om karriererådgivning på Facebook

LÆS OGSÅ: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

LÆS OGSÅ: Politikernes interesse for dine personlige oplysninger på sociale medier vokser

LÆS OGSÅ: Hvordan fik et datafirma fat i 50 millioner Facebookbrugeres personlige oplysninger?

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 12. aug 2020