Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Hvordan fik et datafirma fat i 50 millioner Facebookbrugeres personlige oplysninger?

Indsigt 20. mar 2018 - 14:27 3 min læsetid

Skrevet af: Thomas Hedin

Dataselskabet Cambridge Analytica har stjålet personlige oplysninger fra omkring 50 millioner tilsyneladende primært amerikanske Facebookbrugere. Selskabet skulle bruge den enorme mængde data til at styrke præsident Donald Trumps valgkamp i 2016, hævder en tidligere medarbejder hos Cambridge Analytica, Christopher Wylie.

Men hvordan lykkedes det selskabet at indsamle så mange oplysninger? Jo, 270.000 Facebookbrugere blev i 2013 tilbudt at besvare en personlighedstest. Ikke alene svarede de på en række spørgsmål om dem selv, men de gav samtidig testen mulighed for at gå på strandhugst i de store mængder af personlige oplysninger, som deres Facebookprofil indeholder.

Her er der tale om en velkendt metode. Mange har for eksempel taget tests, der påstår at kunne fortælle, hvordan du kommer til at se ud som gammel, hvordan du ser ud på en Hollywood-plakat eller hvilken karakter fra tv-serien Friends, du minder mest om.

Tager du en sådan test, giver du ofte personerne eller virksomheden bag testen adgang til dine private data. De får adgang til dine billeder, din e-mail, hvad du deler, hvor du bor, er opvokset, hvilken uddannelse du har, hvor du har været, hvem du har været sammen med, hvilke sider eller grupper du følger på Facebook, dine kommentarer til opslag, og hvilke opslag du "synes godt om".

'Likes' kan lave krøllede analyser

Og netop hvilke opslag en Facebookbruger "synes godt om", kan afsløre meget om brugeren. Forskere påviste i 2013, at en dataanalyse af en brugers "likes" kan afsløre noget om personens hobbyer, interesser, seksuelle orientering og politiske holdninger. Analysen bruger "likes" til at lede efter mønstre, som i første omgang måske ikke er tydelige. I princippet kan analysen påvise, at personer, der foretrækker krøllede pomfritter, er mere intelligente end gennemsnittet, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

En virksomhed kan altså få adgang til hele dit digitale liv på Facebook. Og disse data kan være meget værd for virksomheder, der kan sælge dine data videre til for eksempel kommercielle formål, og dermed vise dig reklamer på Facebook, som formodes at have din interesse.

Og det er netop denne metode, som en psykologiprofessor og virksomheden Cambridge Analytica angiveligt har brugt til at tegne portrætter af amerikanske vælgere, for at vise dem indhold, der skulle påvirke, hvem de ville stemme på ved det amerikanske præsidentvalg i 2016. I dette tilfælde var målet at få vælgerne til at sætte kryds ved Donald Trump, hævder Christopher Wylie.

Facebook: Professor talte usandt

Aleksandr Kogan, der er professor ved Cambridge Universitet, udviklede personlighedstesten "thisisyourdigitallife". Testen blev herefter spredt til Facebookbrugerne. Ifølge Facebook oplyste han til det sociale medie, at der var tale om indsamling af data, der skulle bruges i forbindelse med et forskningsprojekt. Men i stedet har han angiveligt videregivet de mange personlige oplysninger til Cambridge Analytica.

De 270.000 Facebookbrugere, som klikkede på linket i opslaget med testen, blev ført videre til en anden server. Her skulle brugerne logge ind med deres Facebook-kode. I det øjeblik brugerne gjorde det, gav de samtidig testen mulighed for at støvsuge deres profiloplysninger.

Men det stoppede ikke der. Testen stjal nemlig også brugerens venners offentligt tilgængelig oplysninger. Og på den måde endte testen med at have indsamlet data fra 50 millioner brugere - uden brugernes tilladelse.

Facebook oplyser, at det sociale medie har lukket Cambridge Analyticas, Christopher Wylies og professor Aleksandr Kogans Facebook-konti, mens sagen undersøges nærmere.

Du kan gøre rigtig meget for at beskytte dit digitale privatliv på Facebook. For eksempel er det en god ide ikke at tage tests, hvor du bliver bedt om at logge ind med din Facebook-kode. Og du bør også tjekke, hvilke oplysninger du deler offentligt på det sociale medie. Du kan nemlig gøre meget for at skjule, hvad du skriver og gør på Facebook.