Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Virkemidler i misinformation, desinformation og malinformation

Artikel 11. nov 2021  -  8 min læsetid
This describes the image
Foto:

​Nogle gange er det helt bevidst, når personer deler og spreder forkerte informationer på sociale medier. Hensigten kan være at skade andre eller at få et bestemt budskab så bredt ud som muligt. Og vil man gerne have andre til at lægge mærke til og dele eksempelvis et opslag, billede eller en video, kan det være effektivt også at anvende forskellige virkemidler. 

Virkemidler er greb, der eksempelvis bruges i film og bøger, politiske taler og kampagner, reklamer og annoncer og alle mulige andre sammenhænge, hvor man ønsker at påvirke modtageren på en bestemt måde. 

Det er ikke altid bevidst, når virkemidler anvendes i for eksempel opslag med forkerte informationer. Men nogle virkemidler kan gøre, at selv forkerte informationer kan se troværdige ud. Det kan resultere i, at nogen deler informationerne helt uden at vide, at de ikke passer. 

Nedenfor er listet syv virkemidler, der ofte bruges på forskellig vis og i kombination med hinanden til at skabe opslag, der bliver liket, kommenteret og delt på sociale medier.

Følelser 

Vil man gerne skabe stærke og umiddelbare reaktioner hos modtageren, kan det være effektivt at forsøge at appellere til vedkommendes følelser. Det kan være ved at gøre dem vrede, kede af det eller at få dem til at grine. På den måde kan man engagere modtageren i sit budskab, og det kan også være sværere at forholde sig kritisk overfor informationer, man får, når de taler til ens følelser. Derfor vil modtageren måske også være mere tilbøjelig til at like, dele og kommentere på ting, der vækker vedkommendes følelser. Det eksempelvis være, at man bruger et billede af grædende børn, når der tales om, at børns skoledage er for lange.

Mange opslag, der bevidst forsøger at udbrede forkerte informationer, spiller på negative følelser og forsøger at gøre modtageren vred eller forarget. Det kan have den konsekvens, at man er med til at skabe en negativ debat, der ikke leder til løsninger eller kompromiser, men kun gør problemerne større og skaber konflikt.

 

Null

Sensation 

Når man bruger sensation som virkemiddel, går man efter at fascinere eller chokere modtageren ved at få den forkerte information til at fremstå ekstraordinær eller opsigtsvækkende. Selvom man, når man bruger sensation som virkemiddel, ofte vil gøre brug af nogle af de samme redskaber, som man gør, når man bruger følelser som virkemiddel, behøver sensationelle historier ikke at ramme modtagerens følelser. I stedet er målet at fremkalde reaktioner såsom ”Wow, har hun virkelig gjort det?” eller ”Det lyder vildt, jeg må lige se, hvad det er.” På den måde vækker man brugerens interesse, engagerer dem, og det kan give flere likes og delinger og dermed mere opmærksomhed til budskabet.

Null

 

Dokumentation og kilder 

Kan man få sit budskab til at fremstå troværdigt, er det nemmere også at få andre til at tro på det og endda at få dem til at dele budskabet med andre. 

Der er flere ting, man kan gøre for eksempelvis at få et opslag på Facebook, en video på Youtube eller en historie på Instagram til at fremstå mere troværdigt. Det handler alt sammen om at give indtryk af, at man kan dokumentere sin påstand, og at man har kilder til at bakke den op. Det kan i form af videnskabelige undersøgelser, statistik eller en udtalelse fra en ekspert på området. Skriver man eksempelvis i et opslag, at en sundhedsekspert siger, at coronavacciner er farlige, vil mange nok tro på, at det er rigtigt. Men hvad hvis sundhedseksperten, der optræder i opslaget, i virkeligheden slet ikke er vaccinerforsker eller læge med særlig forstand på vacciner, men derimod massør eller akupunktør eller øre-, næse-, halslæge uden nogen særlig viden om vacciner? Så er den troværdighed, sundhedsekspertens udtalelse gav opslaget, måske slet ikke så meget værd, når det kommer til stykket. 

Det samme kan gælde, hvis statistik eller videnskabelige undersøgelser bruges som dokumentation. Skriver man, at ens påstand bakkes op af videnskaben og måske endda indsætte et link til en videnskabelig undersøgelse eller en statistik, vil det også kunne gøre en påstand mere troværdig. Men måske har afsenderen misforstået undersøgelsen eller statistikken eller bevidst fordrejet det, der i virkeligheden står. I mange tilfælde vil modtageren så bare tage påstanden for gode varer uden selv at undersøge sagen nærmere.

 

Null

Personefterligning 

Det er ikke kun dokumentation og kilder, der kan gøre et budskab troværdigt. En pålidelig afsender kan også give et budskab troværdighed. Er man ikke som afsender selv troværdig nok, kan man ved at udgive sig for at være en anden opnå større troværdighed. Det kalder vi personefterligning efter det engelske ord ‘impersonation.’ 

Man kan eksempelvis oprette en falsk profil på sociale medier og udgive sig for at være en fiktiv person, eller man kan udgive sig for at være en anden ganske virkelig person, virksomhed, institution eller organisation, der i den givne kontekst har mere troværdighed end en selv. På den måde kan man gøre en helt uvidende person til budbringer af et budskab, uanset om personen er tilhænger, modstander eller ikke er nogen af delene. 

Personefterligning ses i mange forskellige afarter. Et eksempel er en historie om en falsk profil, der delte usande negative opslag om Dansk Folkeparti. Det særlige var, at profilen delte opslagene, som om de kom fra store profiler i Dansk Folkeparti, nemlig Morten Messerschmidt og Kenneth Kristensen Berth. Den samme profil misbrugte også Berlingske som afsender på lignende opslag. Læs hele historien her.

Null

Polarisering 

Polarisering er en proces, hvor noget, for eksempel et samfund, splittes i flere grupper, der kommer til at stå i skarp modsætning eller kontrast til hinanden. 

Når man eksempelvis med et opslag forsøger at skabe polaringsering, er målet at skabe afstand mellem forskellige grupper. Man forsøger altså at flytte folk længere væk fra hinanden frem for at skabe fælles fodslag og nå til enighed. 

I yderste konsekvens kan man ved at spille på polarisering skade demokratiet, da det derved bliver sværere at løse samfundets problemer og udfordringer i fællesskab og skabe gensidig forståelse på trods af uenigheder. 

Polarisering skabes ved at spille på det, man kan kalde polariserende emner, der skaber splittelse mellem bestemte grupper eller ved at inkludere ord som ’dem’, ’de’, ’os’, ’vi,’ der tydeligt indikerer, at der er forskelle på bestemte grupper. Det kan også gøres ved at dele billeder, der skildrer konfrontation og konflikt, som for eksempel en demonstration. 

At spille på polarisering kan være en effektiv strategi, hvis man gerne vil skabe engagement og få både likes, kommentarer og delinger. Det skyldes, at man ved at udråbe en ‘fjende’ skaber et fællesskab med dem, der er på ens egen side af skillelinjerne mellem grupperne. Det kan få modtageren til at reagere med stærke følelser og give vedkommende lyst til at bekæmpe ‘fjenden’ ved at dele budskabet med andre.

Null

Miskreditering af modstandere 

Miskreditering betyder, at man sår tvivl om en persons, organisations, virksomheds, politikers eller et partis troværdighed. Det kan være en effektiv strategi, hvis man vil overbevise modtageren om, at man selv har ret, og at andre tager fejl. 

I en politisk kontekst er det ikke ualmindeligt at forsøge at miskreditere sin politiske modstanders værdier eller argumenter. Men i opslag på sociale medier kan miskrediteringen foregå, uden at nogen tjekker, om den tvivl, der sås, bygger på fakta. Med andre ord kan miskreditering på sociale medier blive taget for gode varer, hvis det eksempelvis likes og deles mange gange. 

Eksempelvis vil man kunne miskreditere en politiker, der kæmper for en grøn politisk dagsorden ved at dele et billede af politikeren, der kører i en stor bil, der bruger store mængder benzin og udleder meget CO2. Det kan være en reel kritik af den pågældende politikers troværdighed, men er det pågældende billede manipuleret eller bragt ud af kontekst, vil der kunne være tale om mis-, des- eller malinformation afhængigt af afsenderens intention med opslaget. Det skyldes, at informationerne på billedet eller i opslaget så er forkerte eller misvisende.

 

Null

Profit 

Et virkemiddel, der næsten uden undtagelse giver både likes, delinger og kommentarer, er at love modtageren mulighed for at tjene penge. Eksempelvis har der på sociale medier floreret talrige eksempler på falske historier om danske kendisser, der angiveligt har tjent styrtende med penge på at investere i kryptovalutaen bitcoins. Historierne, der blandt andet berettede om både den tidligere cykelrytter Bjarne Riis og skuespilleren Mads Mikkelsen, havde til formål at få modtageren til at klikke for at finde ud af, hvordan vedkommende selv kunne lave en smart investering og tjene masser af penge. 

Men historierne var naturligvis falske, og klikkede man på linket, blev man ledt til falske hjemmesider, der forsøgte at lokke brugerne til at opgive kontonumre og andre personlige oplysninger. Er man ikke opmærksom på den slags fupnumre, kan det have store konsekvenser for pengepungen. Læs hele historien her

Historierne om de danske kendissers investeringer i kryptovaluta er kun enkelte eksempler på falske historier, der spiller på muligheden for profit. Virkemidlet er selvsagt effektivt, fordi mange falder for muligheden for at tjene hurtige penge. 

Null

Opdateret 16. nov 2021