Kommentar: Tid til oprydning i fake news junglen
-
Kulturministeriet har udgivet rapport om tilliden til indholdet af danske medier, men den kalder mest af alt på en langt grundigere analyse og mere specifikke svar
Af Lisbeth Knudsen, bestyrelsesformand Foreningen TjekDet
Kulturministeriet har udgivet en rapport om befolkningens tillid til de danske medier, fake news og brugen af faktatjek. Rapporten viser, at 47 procent af danskerne er bekymrede for, om falske nyheder forhindrer dem i at vide, hvad der i virkeligheden foregår. 60 procent tror, der findes danske medier, der bevidst går efter at levere fake news. 66 procent af befolkningen over 18 år er 'helt enige' eller 'enige' i, at de nyhedskilder, de selv bruger, er sande, og kun bringer falske nyheder ved en fejl. Sådan set ikke særligt imponerende for de klassiske medier, der går op i at skilte med troværdighed og tillid til journalistikken. 20 procent svarer at de er uenige i, at deres egne valg af nyhedskilder er sande.
Rapportens hovedkonklusioner er skræmmende nok i sig selv, men de fortjener også en hel del nuancering, som rapportens indhold og datamateriale desværre ikke giver grundlag for.
To simple spørgsmål mangler en besvarelse: 1) Hvad er det for danske medier med navns nævnelse, der er tale om, som 60 procent af befolkningen mener, leverer bevidst fake news? Og 2) Hvad mener deltagerne i undersøgelsen, når de taler om fake news? De er ikke blevet præsenteret for en definition, inden de har svaret. Fake news er blevet en massebetegnelse for nyhedsindhold, man bare er uenig med, men som ikke er falsk. For journalistiske sjuskefejl eller manglende faglighed hos journalisten på et område, hvor man selv ved bedre. Eller i færre tilfælde for egentlig bevidst falske og fordrejede nyheder. Undersøgelsen burde derfor ikke bruge den misvisende fællesbetegnelse fake news, der også kan være kommercielle fake news opslag.
Rapporten og dens tabeller er som udgangspunkt baseret på data fra Kantar Gallups spørgeskemaundersøgelse ”Tillid til medier 2019”. Dataindsamlingen er altså desværre ikke ny, men er foregået i perioden 21. oktober til 3. november 2019, det vil sige et år inden det amerikanske præsidentvalg i 2020 og inden coronapandemien kom til at hærge også her i Danmark.
Desuden gøres det i rapporten udgivet af Kulturministeriet klart, at den langt fra er fyldestgørende. Man kunne jo så stille spørgsmålet, hvorfor så udgive den lige netop nu, baseret på gamle data og et alt for ufyldestgørende grundlag, når der kunne være lavet en ordentlig og dybgående analyse, som vi virkelig har så meget brug for. Men må håbe, at Kulturministeriet rent faktisk prioriterer at få lavet en sådan, når statsministeren nu har sat på dagsordenen, at vi skal diskutere techgiganterne, medierne og den demokratiske samtales vilkår.
En temmelig stor disclamer
At der mangler en del analyse for at kunne fastslå noget dybere om danskernes tillid til medierne og kendskab til fake news fremgår meget direkte af Kulturministeriets rapport.
”Vi er vidende om, at vi med denne rapport kun løfter en lille flig i afdækningen af fake news-problematikken i Danmark. Der vil i rapporten således ikke blive foretaget konkrete analyser af specifikke kategorier af fake news – for eksempel kommercielle fake news, hvor udbydere af varer misbruger kendte personer i markedsføringen af deres produkter, eller af befolkningens evne til at skelne mellem redaktionelt indhold i medierne og native advertising, som Forbrugerombudsmanden blandt andet i sin årsberetning for 2016 omtaler som et stigende problem.
Rapporten giver et overordnet og indledende indblik i forholdene i Danmark: Kender danskerne begrebet, hvordan opfatter de det, er de bekymrede over det, og hvilken indsats gør de selv i forhold til faktatjek. Yderligere og langt mere omfattende undersøgelser vil være nødvendige, hvis man for alvor vil afdække problemets omfang i Danmark og klæde befolkningen og samfundet bedre på i forhold til udfordringerne ved fake news. Deltagerne i undersøgelsen er i skemaet ikke blevet præsenteret for nogen ”definition” af fake news-begrebet, inden de besvarede skemaet. Deres besvarelse af undersøgelsen er således baseret på deres egen konkrete opfattelse og forståelse af, hvad fake news er.”
Danskerne kender til begrebet fake news
Næsten hele befolkningen eller 93 procent kender udtrykket ”fake news”. Kendskabsniveauet er højt i alle aldersgrupper ifølge kulturministeriets rapport. Og vi tror ifølge rapporten faktisk, at det påvirker vores egne folketingsvalg i en vis udstrækning og ikke kun valgene i USA. Kun 17 procent af befolkningen svarer, at de ikke tror danske folketingsvalg er påvirket af fake news. Flest (42 procent) mener, de danske folketingsvalg er påvirket i lille grad, mens 24 procent mener, de er påvirket i nogen grad.
Når de, der kender udtrykket ”fake news”, hører andre bruge udtrykket om en nyhedshistorie, forbinder langt den største andel – 61 procent – begrebet med, at nyheden med vilje er forkert produceret af en nyhedsorganisation, beskrives det i Kulturministeriets rapport. 28 procent mener, at fake news er en nyhed, der er produceret af nogle, der lader som om, de er en nyhedsorganisation. 24 % mener, at fake news er, når præsentationen af nyheden er skæv og kun tilgodeser én side af sagen. 19 % mener, at de, der beskriver en historie som ”fake news”, gør det, fordi de er uenige i historien. 18 % mener, at nyheden er faktuelt forkert ved en fejltagelse.
76 pct siger de faktatjekker
Samlet set svarer 21 procent af dem, der har delt nyhedshistorier på forskellig vis inden for den seneste uge, at de ikke faktatjekker nyhedshistorier, inden de deler dem med andre. Enten fordi de kun deler fra nyhedskilder, de stoler på, eller fordi de mener, andre selv må tage stilling til det delte indhold. I alt 76 % af dem, der har delt en nyhedshistorie, siger at de faktatjekker i større eller mindre omfang inden deling. Tallene er nok i høj grad udtryk for, hvordan vi gerne vil se os selv. Der er ikke stillet nogen kontrolspørgsmål.
Næsten 3/4 af befolkningen benytter ikke særlige faktatjek-medier som for eksempel www.tjekdet.dk eller DR’s Detektor. Analysen viser med al tydelighed, at der er kamp om brugernes opmærksomhed, og at TjekDet endnu ikke har fået en ønsket udbredelse og ikke har haft et markedsføringsbudget til at trænge igennem til flere.
Brugerne af faktatjek-medier lader til at have en større palette af nyhedsmedier, end ikke-brugerne har, og langt flere mænd end kvinder benytter faktatjek-medier.
