Af Christiern Santos Rasmussen, p.hd.-studerende ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze

Da internettets potentiale for vidensdeling blev åbenlyst, gik det op for grundlæggerne af det amerikanske faktatjekmedie Snopes, at samme potentiale også gjaldt deling af vandrehistorier og misinformation. De vildledende oplysninger forplumrede drømmen om global oplysning, så de besluttede sig i 1994 for at oprette internettets i dag ældste faktatjekmedie. Siden er der kommet flere til, herunder TjekDet, der har som mål at holde den offentlige demokratiske debat fri for misinformation.

Men hjælper faktatjek overhovedet? Kigger vi på forskningen, er svaret ja. Men ikke altid. 

Faktatjek skærper den kritiske sans

Faktatjek bygger på den grundlæggende antagelse, at vi mennesker har brug for hjælp, når vi skal navigere i et informationsmiljø og basere vores viden på fakta.

At verificere informationer eller påstande er både tidskrævende og svært, fordi man blandt andet skal sætte sig ind i stoffet og vurdere kilders troværdighed. Her kan faktatjekkere gøre arbejdet for os og stemple informationer som mere eller mindre retvisende eller vildledende. Ved at fremhæve påstandes eller informationers faktuelle og logiske fejlslutninger, kan faktatjekket korrigere vores fejlagtige opfattelser.

En række studier har fundet frem til, at faktatjek gør folk bedre til at kunne adskille misinformation fra pålidelige informationer. I et nyere studie samarbejdede de to forskere Thomas Wood og Ethan Porter med faktatjekkere i Argentina, Nigeria, Sydafrika og Storbritannien, for at se om læsere troede på misinformation, efter det var blevet faktatjekket. De fandt ud af, at respondenterne generelt blev bedre til at afvise misinformation, fordi faktatjekket skærpede deres kritiske sans ved at gøre læseren opmærksom på, at information kan være forkert. Effekten var stort set den samme i alle landene.

Faktatjekkets generelle effekt mod misinformation er blevet mere sikker over tid, og studier har også undersøgt, hvordan man kan optimere effekten. Flere studier viser, at sammenhængende forklaringer, som læseren forstår, hjælper med at huske hvorfor misinformationen var misvisende.

Artiklen fortsætter under billedet

Christiern Santos Rasmussen er i gang med sin ph.d. på Det Europæiske Universitets Institut i Firenze, hvor han forsker i desinformation. Han har tidligere skrevet flere rapporter om emnet, blandt andet 'Informationspåvirkning som demokratisk udfordring – Desinformation, Danmark og tre præmisser for det liberale demokrati’ ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. (Foto: Privatfoto)

Men faktatjekkere skal undgå at gentage misinformationen, når de giver denne forklaring. Det skyldes vores tilbøjelighed til at bruge genkendelighed som markør for sandhed (det vil sige, vi tror på det, vi har hørt før), og fordi vores hukommelse falmer over tid, glemmer vi detaljerne ved faktatjekket. Gentages misinformationen, kan læseren senere have glemt, hvorfor og hvorvidt misinformationen var vildledende eller ej.

Eksempelvis fandt et studie af amerikanske domstole, at nævninge ville lægge mære vægt på oplysninger, som dommeren havde bedt dem ignorere, fordi de kunne huske dem bedre end den information, dommeren ikke havde fremhævet som uønsket.

Men faktatjek behøver ikke være lange forklaringer, som de færreste har tid til at læse. Nyere studier har også fundet en effekt af korte beskeder og mærkater - eksempelvis når Facebook sætter mærkatet 'falsk' på et opslag - selvom mærkaterne ikke er helt så effektive.

Skal ikke sidestilles med sandhed

Men faktatjek er ikke helt problemfrie, og effektiviteten er ikke garanteret, da særlige forhold og mekanismer kan virke som stopklodser.

Kigger man på, hvorvidt faktatjek kan bruges som markører for sandhed, er svaret ja. Men kun som markør og ikke som erstatning. Faktatjekkere er i høj grad afhængig af den bedste information, som er tilgængelig, når faktatjekket udføres. Det betyder altså, at korrektioner kan ændres, når for eksempel videnskaben kommer med nye fund, eller nye oplysninger bliver tilgængelige. 

For eksempel var der ikke pålidelig eller særlig stor viden om den nye coronavirus i starten af pandemien, så man måtte vente på videnskaben, før man med sikkerhed kunne stemple corona-påstande som sande, falske eller vildledende. Når påstande dertil handler om nuancer, følelser og fortolkninger, begrænses faktatjekket også i sit forsøg på at finde en objektiv sandhed.

Dermed kan vi ikke erstatte faktatjekkede informationer med sandhed. De skal i stedet betragtes som det bedste bud på, hvad vi ved på et givent tidspunkt.

Sidestilling af faktatjek og sandhed giver også bagslag, viser ny forskning, der har fundet en ”antaget sandhedseffekt”. Her bliver ovenstående logik vendt på hovedet, da effekten går ud på, at brugere på sociale medier antager, at fraværet af faktatjek-mærkater som 'falsk' eller 'misvisende' betyder, at informationer er retvisende. Med andre ord, hvis påstanden ikke har modtaget mærkatet falsk fra faktatjekkerne, må den jo være sand.

Problemet er, at mens verifikation tager lang tid, så går det hurtigt med at finde på løgnhistorier. Det blev tydeligt for Snopes, da de ikke kunne følge med den infodemi af misinformation, der opstod ved coronapandemiens begyndelse.

Pandemien sender bølger af global misinformation ind over Danmark

Stærke bias modarbejder faktatjek

Ser vi på, hvorvidt faktatjek kan korrigere vores misopfattelser af virkeligheden, findes der en række kognitive stopklodser. Dette inkluderer de førnævnte genkendeligheds- og hukommelses-mekanismer, hvor korrektioners effekt ofte aftager efter to uger, og folk begynder at huske forkert.

Men særligt folk med stærke (politiske) overbevisninger kan være svære at få til at acceptere faktatjek. Sådanne bias kan påvirke folks tilbøjelighed til at afvise, videregive eller omfortolke korrektioner af særligt stærke overbevisninger, der er fejlagtige. I et nyere studie fandt forskerne Robert Michael og Brooke Breaux for eksempel ud af, at amerikanere med stærkt konservative overbevisninger i større grad afviste informationer, der ikke passede ind i deres verdensopfattelse. Andre studier viser også, at politisk bias er med til at skabe ekkokamre, der betyder, at man måske slet ikke vil støde på faktatjekket.

I værste tilfælde kan korrektioner ende med at bestyrke folks misopfattelser af virkeligheden - den såkaldte bagslagseffekt. Da de to forskere Brendan Nyhan og Jason Reifler i 2010 forsøgte at korrigere amerikanske borgeres misopfattelser om kontroversielle emner, endte nogle respondenter med at blive mere overbevist om, at de havde ret, fordi de blev modbevist. Forklaringen på, hvorfor de tog fejl, endte med at blive brugt som bevis på, at de havde ret. Nyere studier har dog fundet ud af, at denne mekanisme kun gælder en særlig minoritet og kan skyldes et særligt behov for at tilpasse virkeligheden til deres overbevisninger.

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

En vaccine mod misinformation?

For at undgå at eksisterende overbevisninger eller kognitive stopklodser sætter begrænsninger, er forskere begyndt at se konceptet pre-bunking som alternativ. Her faktatjekker man misinformationen, inden den dukker op.

Ved pre-bunking gør man opmærksom på potentiel misinformation ved at give eksempler på misinformation og pege på, hvordan den kan vildlede os. På den måde skaber pre-bunking en kognitiv resistens hos folk. Langt størstedelen af denne forskning bygger på eksperimenter, der bruger onlinespil til at ”vaccinere” spillerne, der efterfølgende skal sortere i en række faktuelle og misvisende påstande.

Resultaterne er indtil videre lovende og tyder på, at folk både bliver mere kildekritiske og bedre til at sortere i påstandene omkring et emne.

Men forskningen i metoden er stadig for ung til at afgøre, hvorvidt pre-bunking faktisk omgår eksisterende bias og kognitive effekter. Samtidigt kræver metoden også, at faktatjekkere er gode nok til at forudse, hvilke misinformationer der måtte blive populære. Dermed er det stadig ikke helt sikkert, hvor effektivt redskabet reelt er imod misinformation.