Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Forskere i skarp kritik: Danmark kalder golfbaner og pløjemarker for beskyttet natur

21. okt 2020 -
6 min læsetid
This describes the image
Foto: Danmark har slet, slet ikke så stort et areal beskyttet natur, som vi giver udtryk for. Vi tæller nemlig golfbaner, pløjemarker og intensiv skovdrift med som beskyttet natur, lyder kritikken fra forskere. Modelfotos - Courtney Cook/Pascal Bernardon/Unsplash
  • Danmarks landareal består af mellem 15 og 17 procent beskyttet natur alt efter, om man kigger på Miljøstyrelsens eller FN’s opgørelse

  • Men ifølge flere forskere i biodiversitet er ingen af de to tal i nærheden af at være retvisende for det areal, der reelt kan kaldes beskyttet natur

  • Danmark medregner nemlig både golfbaner, pløjemarker og områder med intensiv skovdrift i opgørelserne, og de områder beskytter slet ikke naturen, mener forskerne

  • Den faktiske andel af beskyttet natur i Danmark kan endda være tæt på nul, lyder vurdering

Danmarks landareal består af 17 procent beskyttet natur.

Det fremgår af naturdatabasen Protected Planet, der drives af FN. Data har Protected Planet hentet hos EU, som den danske miljøstyrelse indberetter til. 

Men flere steder på Twitter anfægtes de 17 procent for at være pustet gevaldigt op. Og kritikken er berettiget, siger en række forskere i biodiversitet, TjekDet har talt med. Tallet står slet ikke mål med, hvad der reelt kan betegnes som beskyttet natur. 

Danmark medregner nemlig alt fra pløjemarker til golfbaner til skovområder med intensiv skovdrift i sin opgørelse. Og det er “decideret løgnagtigt,” når den slags arealer regnes som beskyttet natur, siger Hans Henrik Bruun, som er lektor i økologi og evolution ved Københavns Universitet.

“Det reelle tal for, hvad vi varigt og helhjertet har afsat til vild natur, er tæt på nul procent - hvis ikke det bare er nul procent,” vurderer han på baggrund af sin egen opgørelse af beskyttede områder i Danmark.

Miljøstyrelsen har opgjort 15 procent

De 17 procent landareal, FN har angivet som beskyttet natur i Danmark, er baseret på Miljøstyrelsens indberetning til EU. Men styrelsen har faktisk indberettet 15 og ikke 17 procent, oplyser de til TjekDet.

Forvirringen skyldes, at FN og EU opgør arealerne ud fra forskellige metoder.

En del af de 15 procent har Miljøstyrelsen indberettet ud fra Det Europæiske Miljøagenturs definition på beskyttede områder. Og den er bred.

Den omfatter nemlig ikke kun områder med fokus på at bevare naturen og dens økosystemer, men også områder med en kulturel, spirituel eller socioøkonomisk værdi.

Ifølge EU-miljøagenturet er det op til landene selv at fortolke definitionen og på den baggrund udpege de beskyttede områder.

“Vi indsamler data og beder landene om selv at verificere, at de områder, de indberetter, lever op til definitionen i overensstemmelse med deres nationale lovgivning,” skriver Det Europæiske Miljøagentur i en mail til TjekDet.

I Danmark omfatter den nationale lovgivning fredet natur og såkaldt § 3-natur.

Den resterende del af de 15 procent indberettes til EU’s database som Natura 2000-områder. Disse områder har til formål at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Ifølge Miljøstyrelsen består det danske landareal af 10,4 procent § 3-natur, 8,5 procent Natura 2000-natur og 2,7 procent fredninger. Der er dog flere overlap mellem områderne, og når de fratrækkes, er i alt 15 procent af det danske landareal beskyttet natur, oplyser Miljøstyrelsen.

Tre typer beskyttet natur i Danmark

  • § 3-natur: Natur, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Loven skal beskytte bestemte naturtyper, herunder søer, moser, heder og vandløb mod eksempelvis bebyggelse og opdyrkning.
     
  • Fredet natur: Fredningen er den mest vidtrækkende form for beskyttelse. Der er 12 lokale fredningsnævn i Danmark, som afgør, om et område skal fredes.
     
  • Natura 2000-natur: Natura 2000 er et netværk af beskyttet natur på tværs af EU. Områderne udpeges for at beskytte og bevare dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.


    Kilde: Miljøstyrelsen og Det Europæiske Miljøagentur

Fup og fiduser

Men uanset om de beskyttede områder i Danmark er indberettet som fredninger, § 3-natur eller Natura 2000-områder, er det alene “noget vi leger på papir”. Det siger Carsten Rahbek, der er professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

Det er nemlig kvaliteten af naturen i de beskyttede områder, der tæller. Og her er der ikke meget at komme efter, siger han og peger blandt andet på, at områderne omfatter golfbaner, pløjemarker og områder med intensiv skovdrift.

“Vi har en masse pæne streger på et kort, men hvis vi ser på, hvordan naturen har det i de her områder, så er det reelt ikke områder, hvor naturen har førsteprioritet. Naturen og arterne har det umådeligt ringe,” siger Carsten Rahbek.

Artiklen fortsætter under billedet
 

 

Øverste billede viser Dyrehaven nord for København set fra luften. Det grønne "gitter" markerer det område, Miljøstyrelsen har indberettet som beskyttet natur. En del af området består af golfbaner, som det ses på nederste billede. Ifølge Miljøstyrelsen er golfbanerne karakteriseret som naturtypen 'surt overdrev'. (Foto: Danmarks Miljøportal og Magnus Iversen)



Selvom det kan virke næsten komisk, at golfbaner og pløjemarker indberettes som beskyttet natur, så er det ikke det største problem, mener Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Ifølge ham er problemet snarere, at skove og andre områder, der ligner vild natur for det utrænede øje, oftest ikke er det. For ligesom på golfbaner og pløjemarker får dyr og planter heller ikke her lov at leve uden menneskelig indgriben.

“Naturens store problem er, at de beskyttede, rigtige naturområder, som vi alle sammen er enige om er levesteder for de truede arter, ikke er beskyttet. Det er det, der er problemet. Ikke at man har medregnet en golfbane eller en mark som beskyttet natur,” siger Rasmus Ejrnæs.

Han påpeger, at man i de beskyttede områder blandt andet fælder og fjerner træer, dræner områder, lader dyr overgræsse for at producere kød, jager og skyder vigtige dyrearter eller laver kystsikringer for at undgå, at sommerhuse falder i havet.

Artiklen fortsætter under billedet
 

 

Mariager Fjord er et af de områder, Miljøstyrelsen har indberettet som beskyttet natur. De lilla områder på kortet er pløjemarker, der ifølge forskerne slet ikke understøtter biodiversiteten, men som alligevel er medregnet som beskyttet natur. (Foto: Danmarks Miljøportal)



Og de mange indgreb i vores natur gør, at den ikke er “rig og mangfoldig”, som regeringen påstår, forklarer Hans Henrik Bruun, lektor i økologi og evolution ved Københavns Universitet. For når naturområderne ikke får lov at eksistere på egne præmisser og være uberørt af mennesker, vil dyre- og plantearter gradvist forsvinde.

“Det er jo vores udnyttelse af naturgrundlaget, som driver biodiversitetskrisen. Derfor er formålet med at afsætte beskyttede arealer at standse udnyttelsen og give naturen og biodiversiteten førsteprioritet. Og på de arealer, Danmark har indberettet, har naturen langt fra førsteprioritet. Det er bare fup og fiduser,” siger Hans Henrik Bruun.

Artiklen fortsætter under billedet
 

 

Miljøminister, Lea Wermelin (S), har flere gange i løbet af det knap halvandet år, hun har siddet på posten, understreget, at Danmark befinder sig i en naturkrise. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)


Ny rapport styrker kritik

Forskernes kritik understøttes af en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, der konkluderer, at det står særdeles skidt til med naturbevarelsen i EU. Blandt de 27 EU-medlemslande og Storbritannien er Danmark ifølge rapporten et af de lande, hvor naturområdernes tilstand er mest kritisk.

TjekDet har forelagt miljøminister, Lea Wermelin (S), forskernes kritik og blandt andet spurgt, om hun mener, at golfbaner, pløjemarker og driftede skovområder er områder, der styrker biodiversiteten.

Det kan vi imidlertid ikke få svar på. I en mail skriver miljøministeren: 

”Vores natur er i krise, og det skal der handles på både herhjemme og i EU. Her spiller Natura2000-områderne en vigtig rolle, men det er ikke godt nok, at et så stort netværk af beskyttede områder, hvoraf nogle har været udpeget i mange år, stadig ikke har formået at vende den negative udvikling i naturen. Det viser, hvor stor en opgave vi står overfor. Noget af det, vi kommer til se nærmere på i Danmark og i EU, er netop Natura2000-områderne, og hvordan vi generelt beskytter naturen bedre,” lyder mailsvaret fra Lea Wermelin.

Opdateret torsdag den 22. oktober 2020

Artiklen er blevet opdateret med en kommentar fra miljøminister, Lea Wermelin (S).

Opdateret 22. okt 2020