Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Er Danmark og Sverige alene om at tillade koranafbrændinger? Regeringens skræmmebillede afvises af juraforskere

Faktatjek 7. aug 2023  -  6 min læsetid
This describes the image
Ifølge Folketingets formand, Søren Gade (V), er det ikke tilladt at brænde Koranen af i Norge. Men det passer ikke, siger tre juraforskere. Meget tyder derfor på, at Danmark og Sverige ikke ender med at stå alene tilbage med at tillade koranafbrændinger, som SVM-regeringen anført af statsminister Mette Frederiksen (S) ellers påstår. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
  • Ifølge Folketingets formand, Søren Gade (V), kan man ikke lovligt brænde Koranen af i Norge

  • Men Norge har helt samme lovgivning på området som Sverige og Danmark, hvor man godt må brænde Koranen af

  • Dermed er Danmark og Sverige ikke alene om at have lovgivning, der tillader afbrænding af Koranen og andre hellige skrifter

  • Det har Søren Gade og flere prominente ministre - herunder statsministeren - ellers påstået i forbindelse med de seneste ugers ophedede debat

  • Søren Gade siger til TjekDet, at "det er muligt", at koranafbrænding ikke er forbudt i Norge

I vores naboland Norge kan man ikke brænde Koranen af.

Sådan siger Folketingets formand, Søren Gade (V), i Aftenshowet på DR1 den 31. juli. 

Faktisk er det ifølge den tidligere forsvarsminister kun Danmark og Sverige, der tillader koranafbrændinger, og hvis Sverige laver en lovændring, uden at vi følger med, risikerer Danmark at stå helt alene tilbage i vores insisteren på at værne om ytringsfriheden.

Et lignende skræmmebillede, hvor Danmark og Sverige bliver isoleret fra resten af Europa, har SVM-regeringen de seneste uger tegnet om og om igen i skikkelse af både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), daværende fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og senest statsminister Mette Frederiksen (S), der ligeledes var en tur forbi Aftenshowet.

Men i Norge er det faktisk lovligt at brænde Koranen af - helt på lige fod med Danmark og Sverige. Det fortæller en dansk og to norske juraforskere til TjekDet. Vi og svenskerne er dermed ikke alene om at tillade afbrænding af Koranen, understreger forskerne. 

Tværtimod vil Danmark og Sveriges planer om at indføre en form for forbud faktisk isolere Norge, der ingen planer har om at forbyde afbrænding af hellige skrifter.

 

Omfattet af ytringsfriheden

Ligesom Sverige og Danmark har Norge afskaffet deres blasfemiparagraf. Det blev vedtaget i Stortinget i 2015 og gjaldt fra 2016. Og helt i stil med herhjemme og i Sverige er den paragraf helt central, for uden en blasfemiparagraf er koranafbrændinger lovlige.

Dermed har Norge - ligesom Danmark og Sverige - ligestillet religion med andre ideologier.

“I Norge har de en meget bred fortolkning af, hvad ytringer og ytringsfrihed er, som gør, at man også godt må udtrykke sin foragt for ideer i en relativt afslappet form, som koranafbrændingerne er,” siger Jakob v. H. Holtermann, der er lektor i retsfilosofi ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Op til afskaffelsen af blasfemiparagraffen i Norge blev det debatteret, om man i stedet målrettet kunne straffe nogle af de mest provokerende blasfemiske ytringer som hadtale. Det forklarer Anine Kierulf, der er lektor på Institutt for offentlig rett ved Universitetet i Oslo.

Men det forslag mødte en del kritik i det norske parlament, og partiet, der stod bag forslaget, endte da også med at trække det tilbage, fortæller hun. 

“Så kigger man retshistorisk på det, står det klart, at den slags blasfemiske ytringer, en koranafbrænding kan ses som, ikke er omfattet af vores forbud mod hadefulde ytringer,” siger Anine Kierulf. 

Sondre Torp Helmersen, der er professor ved Det Juridiske Fakultet ved Norges Arktiske Universitet, forklarer, at hadefulde ytringer hører under § 185 i den norske straffelov. Og han er enig med Anine Kjerulf i, at koranafbrændinger ikke er omfattet af den paragraf.

“Bogafbrændinger er for så vidt en ytring, men den regnes ikke som hadefuld, for man anser bogafbrændinger som rettet mod en religion, ikke mod individer,” siger Sondre Torp Helmersen.

Norsk politi har stort spillerum

Norsk politi har ellers stoppet flere koranafbrændinger, blandt andet tilbage i februar. Men ifølge Jakob v. H. Holtermann handlede det ikke om, at man ikke måtte brænde Koranen af.  

"Det hang sammen med, at der var en konkret trussel, de ikke kunne gå nærmere ind i. Efterretningstjenesterne havde informationer om, at der var en overhængende fare forbundet med at gøre det nu og her,” siger han.


“Praktiske forhold kan nogle gange føre til, at koraner ikke kan blive brændt af. Men det er kun midlertidigt”


Anine Kierulf forklarer, at politiet i Norge desuden har et forholdsvist stort spillerum til at styre, hvor og hvornår en demonstration skal finde sted. Men kun hvis de kan pege på sikkerhedsproblemer på stedet for demonstrationen, eller at det forstyrrer den offentlige orden.

“Så de her praktiske forhold kan nogle gange føre til, at koraner ikke kan blive brændt af. Men det er kun midlertidigt, og så skal de have lov til at brænde dem af et andet sted,” siger hun.

Det, at norsk politi forbyder eller stopper en koranafbrænding - eller andre typer demonstrationer for den sags skyld - betyder dog ikke, at arrangørerne retsforfølges, forklarer Sondre Torp Helmersen.

“For at blive retsforfulgt, skal de have brudt en strafbestemmelse, og der findes som sagt ingen strafbestemmelse, som omfatter koranafbrænding.”

Jakob v. H. Holtermann forklarer, at den mulighed, man i Norge har for at bryde ind og afvise demonstrationer med henvisning til sikkerhed og offentlig orden, i sin essens er den samme, som danske og svenske myndigheder har.

This describes the image
De talrige koranafbrændinger i Danmark og Sverige har ført til kritik og protester i flere muslimske lande. Her viser demonstranter på gaden i den pakistanske by Karachi deres utilfredshed med afbrændingerne. Foto: Rizwan Tabassum/AFP/Ritzau Scanpix

Når politiet ikke kan garantere den offentlige orden samt sikkerheden for deltagere og tilhørere, kan svensk politi finde hjemmel i Ordningslagen til at bryde ind, mens dansk politi kan gribe til Politiloven.

“Det er med henvisning til det, at man ved flere lejligheder ikke har givet Rasmus Paludan lov til at lave afbrændinger af Koranen i blandt andet Vollsmose og Mjølnerparken,” siger Jakob v. H. Holtermann og tilføjer:

“Men det er snævert, hvad man må henvise til. Der skal være en konkret trussel, som gør, at man ikke tror, man kan opretholde orden og sikkerhed under selve demonstrationen.”

Også koranafbrændinger i Norge 

Koranafbrændinger finder altså sted i Norge med jævne mellemrum. For eksempel har den antimuslimske organisation Stopp Islamiseringen Av Norge (SIAN) brændt Koranen af i flere år, fortæller Anine Kierulf. Og det skete senest den 29. juli 2023.

Men SIANs koranafbrændinger har også givet anledning til debat om politiets ageren i Norge. Særligt i 2019, hvor politiet beordrede standsning af en koranafbrænding i byen Kristiansand.

“Politiet brugte endda en ildslukker til at slukke en koranafbrænding. Det fik en del kritik, og politiet måtte bagefter gå ud at sige, at det ikke er måden at håndtere sådanne demonstrationer på,” fortæller Anine Kierulf.

Derfor har man i Norge også netop diskuteret, hvordan den slags demonstrationer med koranafbrændinger skal håndteres. 

“I en periode var der mange moddemonstrationer mod koranafbrændinger, men politiet, lokale myndigheder og muslimske ledere i Norge har samarbejdet godt om at opfordre unge, vrede mennesker til ikke at moddemonstrere, men i stedet ignorere koranafbrændingerne,” vurderer Anine Kierulf og tilføjer: 

“Generelt er holdningen, at den slags demonstrationer bedst mødes ved at ignorere det, så de ikke får opmærksomhed.”  

Racismeparagraf dækker ikke

TjekDet har forelagt Søren Gade forskernes kritik. På mail svarer han, at “det er muligt”, at koranafbrændinger i sig selv ikke er ulovlige i Norge, men han peger samtidig på, at de norske myndigheder ved flere lejligheder har bremset afbrændinger af koraner.

“Det er sket flere gange i år, hvor myndighederne mente, at de anmeldte koranafbrændinger udgjorde en trussel mod den offentlige orden, ligesom myndighederne også tidligere har påpeget, at koranafbrændinger har været i strid med landets racismeparagraf,” skriver Søren Gade i mailen blandt andet med henvisning til episoden i Kristianssand i 2019, der førte til kritik af, at politiet lukkede demonstrationen med henvisning til racismeparagraffen.

Og koranafbrændinger er ikke i strid med Norges racismeparagraf. Så klart lyder svaret fra Anine Kierulf.

“Racismeparagraffen beskytter personer, ikke religioner. Den sondring er helt grundlæggende og fastslået af Norges højesteret,” siger hun.

Det er Sondre Torp Helmersens klare indtryk, at der er bred enighed i Norge om, at koranafbrænding i sig selv ikke er i strid med straffelovens paragraf 185 - også kendt som racismeparagraffen.

“Man kan godt brænde Koranen af, samtidig med at man bliver straffet for at komme med et udsagn, der er i strid med racismeparagraffen - for eksempel opfordring til vold. Det er også sket i praksis i Norge. Men det har ikke noget med koranafbrændingen i sig selv at gøre,” siger Sondre Torp Helmersen.

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (midten) og daværende fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (højre) har ligesom statsminister Mette Frederiksen også tegnet et billede af, at Danmark og Sverige kan ende med at være alene om at tillade koranafbrændinger. Her svarer de to ministre på spørgsmål sammen med justitsminister Peter Hummelgaard (S) efter en briefing 31. juli af Folketingets udenrigsordførere ovenpå dagevis af kritik fra store dele af den muslimske verden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Søren Gade henviser desuden til, at Lars Løkke Rasmussen flere gange har sagt, at Danmark og Sverige er de eneste europæiske lande, der ikke har fundet en vej til at bremse gentagne koranafbrændinger.

TjekDet har også forsøgt at få en kommentar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Udenrigsministeriet oplyser i et skriftligt svar, at de - ligesom Søren Gade - medgiver, at koranafbrænding ikke i sig selv er forbudt i Norge.

“Antallet af koranafbrændinger har imidlertid været markant mindre end i Sverige og Danmark. De norske myndigheder har ved flere lejligheder stoppet demonstrationer med koranafbrændinger, for eksempel med henvisning til sikkerhed eller alvorlig forstyrrelse af ro og orden,” skriver de videre i mailen.

TjekDet har også bedt statsminister Mette Frederiksen om en kommentar, men Statsministeriet henviser til Udenrigsministeriet. Økonomiministeriet, som Troels Lund Poulsen nu varetager, er ikke vendt tilbage med en kommentar inden redaktionens deadline.

OPDATERING | 08-08-2023 | KL. 15:50

I en tidligere version af artiklen fremgik det, at Søren Gade medgiver, at koranafbrændinger ikke er ulovlige i Norge. Han anerkender blot, at “det er muligt”, at det ikke er ulovligt. Artiklen er derfor korrigeret med denne præcisering.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 1. sep 2023