Fupopslag hærger: Danskerne deler svindleres slanke-reklamer uden at vide det
"Dette produkt er fremragende"
"Jeg har tabt ca. 5 kg i den første uge"
"Jeg har prøvet andre Keto-produkter, men dette er klart det bedste"
"Jeg har taget det i cirka 4 uger og har allerede tabt 12 kg!"
Med disse og lignende hyldester deler danske facebookbrugere i hobetal reklamevideoer for en vægttabspille, der "smelter mavefedt væk". Og facebookbrugernes venner tagges flittigt i opslagene med videoerne.
Men det er nu ikke fordi, de mange danskere på én gang er snublet over et mirakelmiddel til vægttab og ønsker at dele det gode budskab med Gud og hvermand.
Artiklen fortsætter under billedet
Fire eksempler på svindel-opslaget med slankemidlet, der har i den senere tid har spredt sig på Facebook. Teksten varierer og opslagene har forskellige videoer vedhæftet. Fælles for dem alle er, at et link i teksten henviser til en side, hvor slankemidlet kan købes - og i øvrigt er alle videoerne ualmindeligt dårligt lavet.
Der er nemlig tale om svindel, og faktisk er facebookbrugerne slet ikke klar over, at de deler videoerne og tagger deres venner.
"Jeg er blevet hacket så åben ikke noget jeg har sendt," skriver en af de berørte brugere på sin facebookprofil.
"Jeg her IKKE delt eller tagget nogen i noget opslag her på Facebook. Slet det skrammel," skriver en anden.
En af de berørte er Steen Sommermark fra Slagelse. Han opdagede først at have delt reklamevideoerne, da flere i hans omgangskreds gjorde ham opmærksom på det.
"Nogle af mine bekendte sendte mig en besked om, at jeg havde lagt en video om noget slankemiddel op. De skrev i sjov, at de ikke kunne se, det havde virket, så de mente nok, jeg var blevet hacket," fortæller Steen Sommermark til TjekDet.
Derefter fjernede han fupopslaget og skrev ud til sine facebookvenner, at han var blevet hacket og altså ikke havde noget med videoerne at gøre. Hvordan svindlerne har fusket sig adgang til hans facebookkonto ved Steen Sommermark ikke.
Artiklen fortsætter under billedet
To Facebookbrugere har opdaget, at svindlerne har lavet opslag på brugernes facebookvæg. Derfor skrev de to brugere en advarsel til vennerne. TjekDet har talt med den ene af brugerne. Steen Sommermark fra Slagelse fortæller, hvordan han opdagede svindelnummeret på sin væg.
Et tiltagende problem
TjekDet har modtaget hundredvis af tips om de mystiske opslag. Og hos Forbrugerrådet Tænk har man flere gange den seneste måned advaret mod svindelnummeret.
Der er tale om et tiltagende problem, oplyser Ulla Malling, der er projektchef for "Danskernes digitale selvforsvar" under Forbrugerrådet Tænk.
"Først dukkede det op som en enlig svale, men nu kan vi se, at de begynder at tage til i antal," siger hun.
Over sommeren har der været flere tilfælde, hvor kendte danskere som Sofie Linde, Ibi Makienok, Julie Berthelsen og Amalie Szigethy er blevet misbrugt til at reklamere for slankepiller i lignende svindelnumre. Ulla Malling frygter, at den seneste svindel kan være sværere at gennemskue.
"I modsætning til tidligere er det ikke en kendt person men derimod ens bekendte, der bliver forbundet med svindelen. Når det ser ud som om, det er ens gode venner, der deler det, er det måske lettere at falde i," siger hun.
Er du selv blevet tagget i eller støder du på et af de tvivlsomme opslag om slankepiller, anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at du som udgangspunkt helt ignorerer det.
"Lad være med at klikke på det, lad være med at dele det og lad være med at kommentere det. Ved lignende svindelnumre har vi set, at i det øjeblik du respondere på det, begynder du selv at dele det. Derudover anbefaler vi, at man anmelder det til Facebook som svindel eller scam," siger Ulla Malling.
Artiklen fortsætter under billedet
Alessandro Bruni er adjunkt ved Center for Information Security and Trust (CIST) på IT-Universitetet i København.
Svindlere køber sig til lækkede kodeord
Hvordan det går til, at svindlere kan dele videoer fra uvidende brugeres facebookprofiler, findes der flere forklaringer på, oplyser Alessandro Bruni, der er adjunkt ved Center for Information Security and Trust (CIST) ved IT-Universitetet i København.
"Ofte er det en konsekvens af, at der er sket et læk af brugernavne og adgangskoder. Det behøver ikke nødvendigvis være fra Facebook, for folk ignorerer ofte den almindelige anbefaling om, at man skal have forskellige kodeord til forskellige websider. Så lækket kan også være sket fra en anden hjemmeside," siger Alessandro Bruni.
Han forklarer, at svindlere typisk køber de lækkede loginoplysninger i sortbørshandler for så at tjene penge - eksempelvis ved at bruge oplysningerne til at dele annoncer. I værste fald kan svindlerne samle tilstrækkeligt med personlig information til at begå identitetstyveri.
Alessandro Bruni anbefaler, at berørte brugere ændrer deres kodeord til Facebook og alle andre steder, hvor de benytter det samme kodeord. Derefter skal man logge ud fra alle sine enheder, og så ellers aldrig benytte det kodeord på nogen hjemmeside nogensinde igen.
Gamle apps kan være åben dør for svindlere
En anden forklaring på, hvordan facebookbrugere ufrivilligt bliver reklamesøjler for svindleres mirakuløse slankepiller, giver Jacob Holst Mouritzen, der er konsulent for medie- og kommunikationsbureauet Mindshare, et bud på.
Artiklen fortsætter under billedet
Jacob Holst Mouritzen, konsulent hos medie- og kommunikationsbureauet Mindshare.
"Det er formentlig en app, man har givet tilladelse til at integrere sig med Facebook. Og uden at have læst betingelserne, har man givet den lov til at lave opslag for en på Facebook. Her er det vigtigt at pointere, at brugerne formentlig ikke er blevet "hacket", men at det blot er en app-integration, der skal fjernes," siger han.
Nogle websider og apps kræver adgang til, at de får lov at slå noget op på ens væg. Det kan for eksempel en app, der ud fra billeder kan bytte rundt på folks ansigter. I appen er der en Post to Facebook-knap, som gør det muligt hurtigt at dele det morsomme billede med sine facebookvenner. For at denne knap skal fungere, kræver appen adgang til at slå op på ens væg.
Svindlerne kan så købe eller tvinge sig adgang til appen for derigennem at sprede svindelannoncerne, lyder det fra Jacob Holst Mouritzen.
"Det er muligt at gøre, fordi mange brugere stadig har gamle app-integrationer installeret på Facebook, som de har glemt alt om. Her har brugere måske godkendt, at en app måtte poste på deres vegne. Sidenhen er appen blevet købt af en, som vil lave svindel, og som nu kan bruge den godkendte app til at publicere de her slankevideoer," forklarer han.
Tilbage i Slagelse tager Steen Sommermark hele miseren med ophøjet ro.
"Når vi vil være så digitaliserede, som vi er, må vi også acceptere, at vi kan blive udsat for sådan nogle ting. Men selvfølgelig, hvis det er noget, der sker jævnligt, så vil jeg nok blive irriteret over det. Denne gang var det bare at trække på skulderen og ændre mit password – og så må jeg se, om jeg kan huske det til næste gang," siger han.
Din facebookprofil indeholder billeder, kommentarer, interesser, kontaktoplysninger, opslag og netværk. Har du styr på, hvilke personlige oplysninger, du gør tilgængelige for virksomheder, fremtidige arbejdsgivere eller andre, der ligefrem vil chikanere dig? Der er faktisk meget, du kan gøre for at gøre dine offentlige oplysninger private.
I denne trin-for-trin guide kan du let for kontrol over, hvem der må se dit indhold, og hvordan du undgår, at svindlere kan misbruge dine private data på Facebook.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet