Hun anklages for at være kriseskuespiller, men bag hvert billede gemmer sig fire andre skæbner
-
Et chokerende opslag på Facebook hævder, at én kvinde har været til stede ved hele fire forskellige dramatiske og tragiske hændelser
-
Ifølge opslaget må hun være en professionel kriseskuespiller, der spiller overlevende ved iscenesatte katastrofer
-
På sociale medier bruges kriseskuespillere ofte som bevis på konspirationer, hvor det påstås, at en 'elite' ansætter skuespillere for at manipulere offentligheden eller at skabe følelsesmæssige reaktioner med iscenesatte begivenheder, der aldrig har fundet sted
-
Men når TjekDet undersøger baggrunden for de fire billeder, dukker en helt anden historie op
Den samme kvinde er blevet fotograferet ved fire tragiske hændelser i USA.
Det fremgår i hvert fald af et vedhæftet billede i et facebookopslag, der er delt flere end 2.100 gange. Opslaget deles også i stor stil blandt udenlandske brugere på sociale medier.
Opslaget indeholder fire dramatiske billeder af den angiveligt samme kvinde ved fire forskellige tragiske begivenheder i USA. Ifølge opslaget var kvinden til stede ved både Sandy Hook-skoleskyderiet i 2012, ved terrorangrebet under Boston Marathon i 2013, ved et skyderi i en biograf i byen Aurora i 2012 og ved et skoleskyderi i delstaten Oregon i 2015.
Kvinden må altså være hyret som en såkaldt kriseskuespiller til iscenesatte tragedier, må man forstå.
En kriseskuespiller bliver oprindeligt betegnet som en skuespiller, der er specialiseret i at agere katastrofeoffer i forbindelse med beredskabsøvelser, der skal træne og uddanne beredskabspersonale som politi, brandmænd og ambulancefolk.
Ordet har dog fået en helt anden betydning, i takt med at konspirationsteoretikere har taget det til sig. Begrebet bliver især brugt i forbindelse med masseskyderier i USA, hvor overlevende personer, der optræder i medierne, beskyldes for at være skuespillere, som er blevet betalt for at tale en bestemt sag.
Ifølge konspirationsteoretikere hyrer den dybe stat - eller eliten og skyggeregeringen - kriseskuespillere til at manipulere befolkningen i en bestemt retning, hvor det i forbindelse med for eksempel masseskyderier kan være for at tale for en strammere våbenlovgivning. I andre tilfælde kan det være for at fremstille en situation værre, end den er, lyder det.
Men er det virkelig den samme mørkhårede kvinde, der ses på de fire billeder?
Selvom det ved første øjekast med lidt god vilje godt kan se ud, som om det er den samme kvinde på billederne, viser TjekDets billedanalyse noget andet, når vi graver os ned i historierne bag de fire billeder.
Billede 1 - Sandy Hook-skoleskyderiet
I december 2012 skød og dræbte en gerningsmand 26 personer på Sandy Hook Elementary School i Newtown i den amerikanske delstat Connecticut. 20 af ofrene var børn i alderen seks til syv år.
Men på trods af de forfærdelige dødsfald skal man ifølge opslaget ikke tro, at kvinden i den hvide trøje, der står med sin telefon op til øret, er særligt mærket af situationen.
Flere artikler fortæller dog en anden og mere rædselsvækkende historie.
Artiklerne finder TjekDet ved at tage et skærmbillede af kvinden i den hvide trøje og herefter foretage en omvendt billedsøgning, som spytter flere søgeresultater ud i form af artikler.
Først og fremmest viser billedet den amerikanske kvinde Carlee Soto, der er søster til Victoria Soto, der var lærer på skolen og et af ofrene ved skoleskyderiet. En fotograf fangede Carlee Soto i færd med at skaffe informationer om sin søster efter nyheden om, at en gerningsmand havde skudt og dræbt 26 personer, kom frem.
I artiklerne står også, at Carlee Soto og hendes familie har oplevet online chikane på grund af billedet.
Artiklerne henviser til et facebookopslag, som familien til Victoria Soto har delt i 2015. Her skriver familien, at de er blevet bestormet med truende beskeder, fordi nogle er af den overbevisning, at Carlee Soto er kriseskuespiller, og at billedet dermed er iscenesat.
“Selv om vi normalt ikke kan lide at dele denne slags ting, forsøger vi at holde alt positivt her, men dette skal bare ud i håb om, at nogen vil hjælpe os. Carlee og hendes mand er bange for at tage hjem. Konti på Instagram har offentliggjort deres hjemmeadresse og sendt truende beskeder. Der er tæt på 20 konti, der fortsætter med at dele disse oplysninger,” skriver familien og vedhæfter et par eksempler på de beskeder, de har fået.
Netop skoleskyderiet ved Sandy Hook har været omgærdet af konspirationer.
Alex Jones, der er stifter af og vært ved medieplatformen InfoWars, som er kendt for at sprede falske nyheder og konspirationsteorier, har i flere år påstået, at skoleskyderiet var iscenesat af kriseskuespillere fra det demokratiske parti, som ville have strammere regler for besiddelse af våben i USA.
Efterfølgende sagsøgte en række pårørende familier Alex Jones for at have påført dem personlig smerte ved at have opildnet sine følgere til at chikanere ofrenes pårørende. Her vidnede blandt andre Carlee Soto i retten mod Alex Jones.
Alex Jones indrømmede efterfølgende, at skoleskyderiet rent faktisk havde fundet sted, men han blev dømt til at betale omkring 10 milliarder kroner i erstatning til ofrenes pårørende, som han i øvrigt mente var agenter for det demokratiske parti i USA. Dommen fik ham til at erklære sig selv konkurs, men den holdt ikke i retten, fastslog en dommer. Senere har han tilbudt ofrenes pårørende at indgå et forlig, hvor han betaler dem cirka 375 millioner over 10 år.
Billede 2 - terrorangrebet ved Boston Marathon
I april 2013 detonerede to hjemmelavede bomber tæt på målstregen ved et maratonløb i Boston i den amerikanske delstat Massachusetts. Tre personer omkom, og flere hundrede blev såret.
På billedet i opslaget ses en kvinde i gråd med hovedet hvilende i den ene hånd, og kvinden på billedet er altså angiveligt den samme som ses ved Sandy Hook-skoleskyderiet.
Men igen afslører en omvendt billedsøgning på billedet af kvinden en anden historie.
Billedet af hende dukker nemlig op i en artikel med en billedserie fra mindehøjtideligheder rundt i verden for ofrene for eksplosionerne ved Boston Marathon. I beskrivelsen til billedet kan man læse, at kvinden hedder Emma MacDonald.
Søger vi på “Emma MacDonald Boston Marathon” på Google, finder vi en artikel fra det amerikanske medie NBC, der har interviewet Emma MacDonald, som taler ud om, hvordan det er at blive beskyldt for at være kriseskuespiller.
“Det er meget mærkeligt. Jeg ved, jeg ikke er kriseskuespiller. Hvor er min lønseddel, hvis jeg er det?” siger hun til NBC og kommer med et opråb.
“Folk skal stoppe med at dele ting, der ikke er verificeret, på internettet og måske tænke sig lidt mere om.”
Billede 3 - biografskyderiet i Aurora, Colorado
På det tredje billede i opslaget fremgår det, at den samme kvinde tilsyneladende også var til stede ved et skyderi i en biograf i byen Aurora i den amerikanske delstat Colorado. Under en visning af Batman-filmen The Dark Knight Rises trængte en gerningsmand ind i biografen, kastede en røggranat og begyndte at skyde. 12 personer blev dræbt, og adskillige blev såret.
TjekDet laver igen en omvendt billedsøgning på billedet af Aurora-kvinden for at finde ud af, om hun nu virkelig også er kriseskuespiller.
Først finder vi to artikler fra henholdsvis den Colorado-baserede avis The Denver Post og den engelske tabloidavis Daily Mail, hvor der fremgår et billede af en kvinde ved navn Amanda Medek. Daily Mail krediterer det amerikanske nyhedsbuerau AP. Billedet er ikke det samme som i opslaget, men det ser unægteligt ud til at være den samme kvinde.
I begge artikler står, at hun er søster til Micayla Medek, der mistede livet den aften i biografen i juli 2012.
TjekDet finder herefter det samme billede som i opslaget ved at tilgå en anden artikel fra Daily Mail, der også kommer frem i den omvendte billedsøgning. Her krediterer Daily Mail igen AP. Til billedets beskrivelse står dog ikke noget navn på kvinden, men billedet vises i fuld størrelse modsat billedet i opslaget, som er beskåret.
I den omvendte billedsøgning dukker også et tredje billede op fra det britiske nyhedsbureau Reuters. Her ligner kvinden Amanda Medek i artiklerne fra The Denver Post og Daily Mail, men der står heller ikke noget navn på kvinden i Reuters-artiklen.
Ved at sammenligne billederne fra artiklerne bliver det dog tydeligt, at der er tale om den samme kvinde - altså Amanda Medek - på de tre forskellige billeder, der er taget fra forskellige vinkler. Den samme taske, trøje, trappe og de samme klipklapper går nemlig igen på de tre billeder. X
Billede 4 - skyderiet ved Umpqua Community College i Oregon
På det sidste billede i opslaget ses den angivelige samme mørkhårede kvinde i et kram efter skyderiet på Umpqua Community College i den amerikanske delstat Oregon. Her skød og dræbte en gerningsmand ni personer og sårede ni andre.
Men igen viser en omvendt billedsøgning, at der ikke er tale om den samme kvinde.
Det britiske medie The Guardian bringer nemlig flere billeder fra hændelsen ved Umpqua Community College, og her ses det samme billede som i opslaget.
I billedbeskrivelsen står, at kvinden på billedet hedder Jessica Vazquez. Kvinden, hun krammer på billedet, er hendes tante, Leticia Alcaraz, som afventer information om sin datter, der gik på skolen, hvor skyderiet fandt sted.
Set før
Ved hjælp af fire separate omvendte billedsøgninger på de fire billeder kan TjekDet altså dokumentere, at billedet i opslaget viser fire forskellige kvinder, hvoraf to af dem endda forholder sig til beskyldningerne om at være hyrede kriseskuespillere.
Og det er da langt fra første gang, at der på sociale medier har floreret påstande om, at den dybe stat hyrer kriseskuespillere til begivenheder af forskellig karakter for at manipulere befolkningen i en bestemt retning.
I 2020 cirkulerede en påstand, om at 90-årige Margaret Keenan, der var den første til at blive vaccineret mod covid-19 i Storbritannien, var hyret ind som kriseskuespiller for at få det til at se sikkert ud at modtage vaccinen over for resten af verdens befolkning. Den påstand havde dog ikke noget på sig.
På Israels officielle X-profil er palæstinensiske aktører også blevet beskyldt for at gøre brug af kriseskuespillere i krigen mellem Israel og Hamas for at få situationen i Gaza til at se værre ud, end den reelt er. Her delte Israel et billede af en mand i en hospitalsseng, som de beskyldte for at gå igen i videoer, der hylder angreb mod Israel. Men der var ikke tale om den samme person, og personen i hospitalssengen lå der af en grund, for han havde nemlig fået amputeret sit ben.
