Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Kvinden i baggrunden er ikke et bevis på, at journalist iscenesætter reportage fra Ukraine

Faktatjek 10. okt 2022  -  3 min læsetid
Tjekdet
Den britiske BBC-journalist Jeremy Bowen anklages for at lyve om, at han her på billedet befinder sig ved frontlinjen i Ukraine. Foto: Bragt med tilladelse af BBC
  • På sociale medier spredes et billede af en BBC-journalist med skudsikker vest og hjelm, der foregiver, at han er ved frontlinjen i Ukraine

  • Journalisten kan nemlig umuligt være i en krigszone, for i billedets baggrund står en civil kvinde uden beskyttelse

  • Men ser man den video, billedet er taget fra, er der ikke nogen tvivl om, at journalisten rent faktisk er ved frontlinjen

     

BBC-journalist hævder, at han rapporterer fra frontlinjen i Ukraine, men det er ren og skær skuespil.

Nogenlunde sådan lyder anklagen mod BBC-journalisten Jeremy Bowen i en række opslag forskellige sociale medier. Anklagen deles med et billede af Jeremy Bowen, der med mikrofon i hånden har søgt dækning bag en jordbunke iført skudsikker vest og hjelm. Men skal man tro opslagene, er en civil kvinde i billedets baggrund bevis på, at journalisten ikke er ved frontlinjen.

Kvinden står nemlig helt rolig uden hjelm eller vest med sin taske i hånden og kigger mod kameraet. Derfor kan der ikke være tale om en krigssituation, må man forstå.

Men billedet bringes uden kontekst. Det stammer i virkeligheden fra en video, og ser man den, er der ikke nogen tvivl om, at Jeremy Bowen rapporterer fra et krigsområde. 

TjekDet linker til videoen herunder, men vi skal advare mod voldsomme billeder af blandt andet lig.

Bomber ved Irpin

Videoen er fra 6. marts, hvor Jeremy Bowen rapporterer fra Kyivs vestlige forstad, Irpin, kort efter Ruslands invasion.

På det tidspunkt var der hårde kampe i forstaden, som også danske medier berettede om.

I videoen kan man se, at der ligger flere lig på gaden, og at et missil eksploderer tæt ved en midaldrende mand. Nær en bombet bro finder Jeremy Bowen dækning bag jordbunken, mens eksplosioner og skud lyder i baggrunden. Kvinden i baggrunden, der ifølge opslagene beviser Jeremy Bowens iscenesættelse, er en af de civile, han i videoen fortæller, er ved at flygte fra området med sine ejendele.

“Der er en betydelig mængde indkommende ild lige nu fra artilleri. Der er mange civile,” siger Jeremy Bowen, mens kvinden rejser sig og går hen mod området, hvor han ligger.

Tjekdet
Jeremy Bowen fra BBC var ikke den eneste journalist, der var til stede under kampene i Irpin i marts. Billedet her er taget af fotografen Aris Messinis for nyhedsbureauet AFP, som har fanget den samme bombede bro, som man ser i Jeremy Bowens video. Foto: Aris Messinis/AFP/Ritzau Scanpix

Hvad, man ikke kan se på billedet i opslagene, er, at kvinden med tasken selv søger dækning øjeblikket inden, hun går mod kameraet.

Billeder fra andre medier, der var til stede under kampene i Irpin, beviser, at Jeremy Bowen er, hvor han siger. Under kampene i Irpin har medierne fotograferet den bombede bro, man ser bag ham, mens han ligger i dækning ved jordbunken.

Anklagerne mod ham er heller ikke gået Jeremy Bowens næse forbi, og han går hårdt til dem, der anklager ham og BBC for at lyve.

“Dette ondsindede tweet og andre lignende hævder, at jeg forfalskede en videobid i Ukraine i marts. Beskyldningerne er fuldstændig falske, #fakenews. Fornærm mig, hvis du vil. Fornærm ikke tusindvis af civile, der flygter over Irpin-broen til Kyiv fra russisk beskydning og krigsforbrydelser,” skriver han i et opslag på Twitter i går.

“Løgne-medier”

Medier er flere gange blevet beskyldt for at enten at lyve om eller overdrive, hvad der sker under krigen i Ukraine.

I marts blev det amerikanske nyhedsmedie CNN anklaget for at have erklæret den samme mand død to gange. Første gang i Afghanistan, hvor han angiveligt blev erklæret henrettet af Taliban, og senere i Ukraine.

TjekDet fandt frem til, at manden ikke var erklæret død to gange af CNN. I virkeligheden var der tale om to falske CNN-profiler, der erklærede manden død i de to forskellige krige. Manden var slet ikke død.

Medier er også blevet angrebet for at have bragt et billede af et brændende højhus i Kyiv, selvom billedet var mere end 20 år gammelt og taget af en bygning i Beograd i 1999. TjekDet fandt dog ingen eksempler på, at medier skulle have bragt det misvisende billede.

Men der findes faktisk eksempler på, at medier har brugt billeder i dækningen af Ukraine-krigen, som slet ikke har noget med krigen at gøre. Eksempelvis brugte Danmarks Radio et klip fra et computerspil i tv-programmet Krigens Døgn.

Opdateret 14. dec 2022