Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Hvorfor var det kun DF, der stemte for at afvise asylansøgere ved grænsen?

Faktatjek 2. maj 2018 - 9:43 6 min læsetid

Tjekdet — Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Skrevet af: Jakob Kudsk Skoffer

"Skal vi afvise asylansøgere ved grænsen? Ja, mener DF. Nej, mener resten af Folketinget."

Sådan skrev Dansk Folkeparti i marts i et opslag på Facebook. Ifølge DF har de andre partier sovet i timen ved at stemme nej til at afvise asylansøgere ved grænsen, da spørgsmålet var til afstemning i Folketingssalen i maj sidste år.

Det hele handler om beslutningsforslag ‘B 51, Forslag til folketingsbeslutning om afvisning af asylansøgere ved grænsen’. Dansk Folkeparti ville med forslaget pålægge regeringen at ændre lovgivningen og give myndighederne besked på at hastebehandle asylsager med henblik på at afvise asylansøgere ved de danske grænser.

Annonce i opslag på Dansk Folkepartis Facebookside.

For nylig fulgte udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen op i et debatindlæg i BT, hvor han kritiserer de andre partier for, at de ikke har forstået flygtningesituationens alvor.

Og det er på trods af, at Socialdemokratiet har foreslået, at asylsager skal behandles i Nordafrika, at Venstre har annonceret udlændingestramning nummer 73 siden regeringsskiftet i 2015, og at Konservative mener, at FN’s flygtningekonvention har brug for et eftersyn.

Beslutningsforslag er karakteriseret ved at indeholde et klart formuleret politisk budskab og et pålæg eller en opfordring til regeringen om at fremsætte et lovforslag, der udmønter budskabet. Et beslutningsforslag behandles normalt to gange i Folketingssalen, og hvis det vedtages, bliver det ikke direkte til en gældende lov. Men ministeren på det pågældende område vil efter de almindelige parlamentariske regler være forpligtet til at udmønte beslutningen.
Kilde: Folketingets hjemmeside

Så hvorfor har de tre partier ikke stemt for beslutningsforslaget og benyttet muligheden for at få asylansøgere afvist ved den danske grænse, når også de ønsker at få antallet af asylansøgere bragt ned?

Venstre: Forslag vil gøre Danmark til flygtningemagnet

Vi begynder hos Venstre. Her er udlændingeordfører Marcus Knuth rent faktisk åben over for at afvise flygtninge ved den danske grænse, men ikke som sagerne står i øjeblikket.

"Hvis der kommer et nyt pres på den danske grænse, vil vi være åbne for at afvise asylansøgere ved grænsen. Men det ville kræve, at vi erklærer Dublin-forordningen ude af drift," siger Marcus Knuth til TjekDet.

Dublin-forordningen betyder, at Danmark kan sende en asylansøger tilbage til det første EU-land, vedkommende er rejst ind i, for eksempel Italien eller Grækenland. Og at sætte den forordning ud af kraft, kan komme til at betyde, at Danmark får sværere ved at afvise flygtninge, mener Venstre.

"Hvis vi melder os ud af Dublin-forordningen, er der en masse asylansøgere, vi ikke kan sende tilbage til andre lande. Og det risikerer at gøre os til en flygtningemagnet," siger Marcus Knuth.

S: Forslaget giver flere problemer, end det løser

Hos Socialdemokratiet ligner begrundelsen Venstres.

Dublin-forordningen rummer fire kriterier, som bestemmer, hvilken EU-medlemsstat, der bærer ansvaret for asylansøgningen. Kriterierne er i prioriteret rækkefølge, så a) er vigtigere end b) og så videre.

a) Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig.
b) Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.
c) Den første medlemsstat, som ansøgeren ulovligt er indrejst i.
d) Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.

Kilde: Dublin-forordningen

"Det er i et lille lands interesse, at de fælles systemer fungerer. Hvis de fælles systemer braser sammen, og man bare vinker folk op igennem Europa, så kan vi have alle de intentioner, vi vil, men på et eller andet tidspunkt, så står folk her. Og så er der ikke noget system til at registrere og fordele dem," siger Mattias Tesfaye, der er udlændingeordfører for Socialdemokratiet.

Hos de Konservative er der dog en helt anden grund til, at partiet i sin tid stemte imod beslutningsforslaget.

"Hvis vi havde været i opposition, havde vi stemt for det. Men Venstre var ikke med på den, og så stemmer man samlet som regering. Det er realpolitik, og der er man nødt til at stå sammen," siger udlændingeordfører for Det Konservative Folkeparti, Naser Khader.

Flygtninge vil komme alligevel

Venstre og Socialdemokratiet mener altså, at DF’s forslag i praksis vil sende Danmark ud af Dublin-forordningen. Og selv hvis Danmark besluttede at afvise asylansøgere ved grænsen til for eksempel Tyskland, så ville det alligevel kunne betyde, at flere flygtninge kom hertil, siger de to partier.

Det samme vurderer Gerd Battrup, der er lektor ved Center for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet.

Lektor ved Center for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet

"Hvis Danmark trådte ud af Dublin-forordningen, ville det gøre Danmark til et helle for asylansøgere, fordi vi ikke ville kunne sende folk tilbage til det land, hvor de først blev registreret i Europa. Og så ville vi være tvunget til at asylbehandle alle, der kom til landet," siger hun til TjekDet.

Ifølge Gerd Battrup forhindrer Dublin-forordningen ganske vist Danmark i at afvise asylansøgere ved grænsen. Men selv hvis Dansk Folkepartis beslutningsforslag var vedtaget, ville det ikke holde flygtninge ude af landet.

"Danmark har jo over 70 kilometer landegrænse til Tyskland og flere tusind kilometer havgrænse. Så det er ikke helt nemt at undgå, at folk kommer ind over grænsen. Og når først de er inde i landet, er vi forpligtet på flygtningekonventionen," siger hun.

Ifølge Dansk Folkepartis beslutningsforslag vil Danmark dog godt kunne afvise asylansøgere ved grænsen inden for Dublin-forordningen. Men det er ifølge Gerd Battrup tvivlsomt.

"Det er nødvendigt at undersøge de relevante kriterier i Dublin-forordningen, og det ville være umuligt at gøre på så kort tid ved grænsen," siger hun.

Også Jens Vedsted-Hansen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, vurderer, at Dansk Folkepartis beslutningsforslag vil være uforeneligt med Dublin-forordningen.

Professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

"Det beslutningsforslag kan ikke gennemføres inden for Dublin-forordningen. Problemet med Dansk Folkepartis forslag er, at vi blot skulle konkludere negativt, at Danmark ikke er det første indrejseland – og det er ikke nok," siger han.

Dublin-forordningen rummer nemlig fire kriterier, der bestemmer, hvilket land der bærer ansvaret for behandlingen af asylansøgere. Og ifølge Jens Vedsted-Hansen skal man undersøge alle kriterierne efter en nærmere fastlagt procedure for at finde ud af, hvilket land asylansøgeren kan sendes til.

"Det er ikke nok at konkludere, at Danmark ikke er den første medlemsstat, som asylansøgeren er indrejst ulovligt i, og at vi derfor ikke bærer ansvaret for asylbehandlingen. Man skal konkludere positivt i den rækkefølge, der fremgår af forordningen, og fastslå, hvilket land der har ansvaret. Og så sende vedkommende derhen. Og det kan man ikke konkludere på en time ved grænsen," siger han.

Desuden er der risiko for, at andre lande vil gøre det samme og dermed nægte asylbehandling.

"Man ville risikere, at Tyskland også siger nej, fordi det heller ikke er det første indrejseland. Og det var præcis det, man ville undgå med det fælles system," siger Jens Vedsted-Hansen.

Dansk Folkeparti: Det er langt ude

Selv om Dansk Folkeparti i beslutningsforslaget altså hævder, at det vil kunne gennemføres inden for rammerne af Dublin-forordningen, er det ifølge udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen i sidste ende underordnet.

"Hvis prisen for at kunne afvise asylansøgere ved grænsen er at træde ud af Dublin-forordningen, så skal vi selvfølgelig det. Og argumentet om, at Danmark bliver til en flygtningemagnet, hvis vi ikke er med i Dublin-forordningen, er langt ude," siger ordføreren.

Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. DF. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Selv om Martin Henriksen medgiver, at der nok vil være flygtninge, der lykkes med at komme over grænsen, og som man så ikke kan sende tilbage, så vil afvisning ved grænsen alligevel være den bedste løsning.

"Der vil selvfølgelig altid være nogle huller, hvor folk kommer ind alligevel, men her taler vi om en håndfuld, fordi folk ikke vil søge herop," antager han.

Uenigheden mellem Dansk Folkeparti og de øvrige partier går altså på, hvad der vil ske, hvis Danmark træder ud af Dublin-forordningen. Og ifølge Martin Henriksen dækker Venstres og Socialdemokratiets argumenter i virkeligheden over noget andet.

"De andre partier finder på det med flygtningemagneten, fordi de helst ikke vil lægge sig ud med Bruxelles, FN og Tyskland," siger han.

FN's Konvention om Flygtninges Retsstilling, er en international konvention fra 1951, som definerer begrebet flygtning samt fastlægger, hvilken retsbeskyttelse stater forpligter sig til at yde flygtninge. Den blev ratificeret af Danmark 1952. Kilde: Retsinformation.dk